Alt om kloak
Kloakforsyningen i Rødovre Kommune
Rødovre Kommunes Kloakforsyning har ca. 170 km offentlige hovedkloakledninger. Normalt er skellet ved vejen grænsen for, om kloakledningen skal vedligeholdes af kloakforsyningen eller grundejeren.
Ved driftsforstyrrelser på kloakledninger i vejen kan døgnvagten kontaktes telefon 36 70 00 85.
Ved fejl på husinstallationer eller kloakledning på privat grund, kontaktes egen VVS-installatør.
Ledningsoplysninger
Teknisk Forvaltning udleverer oplysninger om kommunale ledninger. Ønskes digitale oplysninger skal der forespørges via www.ler.dk
Ledninger på privat grund kan ses i byggesagen ved henvendelse i Teknisk Forvaltning.
Henvendelse til:
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
Postadr. Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 36 37 70 00
Telefax: 36 37 77 72
E-post: rk@rk.dk
Åbningstid:
mandag – onsdag | 10.00 – 14.00 |
torsdag | 10.00 – 18.00 |
fredag | 10.00 – 14.00 |
Kloakforsyningens EAN-nummer er: 5798009066169
Priser og betaling
Vandpriser 2009 | ekskl. moms kr./m³ | inkl. moms kr./m³ |
Samlet vandpris | 33,75 | 42,19 |
Vandafledningsafgift | 13,00 | 16,25 |
Vandafgift | 20,75 | 25,94 |
heraf statsafgift | 5,00 | 6,25 |
Vandpriser 2010 | ekskl. moms kr./m³ | inkl. moms kr./m³ |
Samlet vandpris | 40,00 | 50,00 |
Vandafledningsafgift | 18,50 | 23,13 |
Vandafgift | 21,50 | 26,87 |
heraf statsafgift | 5,00 | 6,25 |
Tilslutningsbidrag
44.600,- 55.750,- kr./enh
Bidraget betales for ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet kloaksystemet.
Bidraget betales pr. påbegyndt boligenhed. For erhverv svarer 1 boligenhed til hver 800 m2 påbegyndt grundareal.
Særbidrag
I betalingsvedtægtens særbidragsformel indgår følgende størrelser i beregningen af særbidragets størrelse for 2009:
Bagatelgrænse G = 65.000 kr./år
Særbidragsgrænseværdier:
C¬0 | = | 350 mg/l |
S0 | = | 500 mg/l |
N0 | = | 70 mg/l |
P0 | = | 20 mg/l |
EC | = | 0,13 kr./kg |
ES | = | 0,75 kr./kg |
EN | = | 6,50 kr./kg |
EP | = | 25,00 kr./kg |
Betaling
Vandafledningsafgiften betales sammen med vandafgiften i forhold til det målte vandforbrug. Vandforbruget betales over to acontorater. En gang om året laves en årsopgørelse, der er baseret på grundejeres aflæsning af vandmåleren. Modtager kommunen ikke nogen aflæsning, bliver forbruget skønnet.
Afregningsperioden er fra den 1. oktober til 30. september året efter. Acontoraterne skal betales den 4. januar og 4. juli. Årsopgørelsen modtager du ultimo november. Den nye 1. acontorate i det nye opgørelsesår er tillagt/fratrukket evt. for meget eller for lidt opkrævet de sidste 12 måneder.
Er kloakken stoppet?
Ved driftsproblemer i kloakken kik først ned i skelbrønden (den brønd på din grund der ligger tættest på skellet mod vejen).
Hvis skelbrønden er tom er problemet på din grund, kontakt derfor en autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma.
Hvis skelbrønden er fuld, er problemet ude i vejen, kontakt derfor Teknisk Forvaltning på telefon 36 37 70 00.
Installationer og ansvar (Hvad må du selv lave?)
Ifølge byggeloven med efterfølgende reglementer og bekendtgørelser må byggearbejder på gas-, vand- og afløbsinstallationer kun laves af autoriserede personer eller virksomheder. Inden arbejdet udføres, skal der søges tilladelse hos kommunen.Drypper vandhanen eller løber toilettet må du selv udskifte pakninger eller blandingsbatterier, men dette kræver, at der er en ventil før batteriet, hvor man kan lukke for vandtilførslen. Du må ikke selv udskifte afspærringsventiler.
Faskiner må laves uden autorisation. Informationspjece nr. 209 ”Fremtidens drikkevand – led regnvandet ud i jorden” indeholder mange praktiske oplysninger og gode tips om udførelse af en faskine. Den kan fås i Teknisk For-valtning eller i Borgerservice på Rådhuset.
Normalt er skellet ved vejen grænsen for, om kloakledningen skal vedligeholdes af husejer eller kloakforsyningen.
Hvis du er gør-det-selv, kan du få gode råd om VVS arbejde på Sikkerhedstyrelsens hjemmeside. Link til www.sik.dk
Betalingsvedtægt
I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet det offent-lige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kommunens kloakforsyning.
Vedtægten kan ses her
Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2002.
Spildevandsplan
I medfør af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 har Rødovre Kommunalbestyrel-se vedtaget en spildevandsplan for afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand i kommunen.
Læs Spildevandsplan 2004 – 2012 med kort, grafik m.v. (pdf-fil)
Læs Spildevandsplan 2004 – 2012 i ren tekstversion (pdf-fil)
Bilag og tegninger findes kun under spildevandsplan 2004 - 2012 med kort, grafik mm.
Hvor renses spildevandet?
Spildevandet bliver ledt til Damhusåens Renseanlæg, som er en del af Lynettefællesskabet I/S eller til Spildevands-center Avedøre I/S for at blive renset her. Det rensede spildevand ledes herefter ud i Øresund og Køge Bugt
Link til Spildevandscenter Avedøre I/S
Link til Lynettefællesskabet I/S
Service til erhverv
Affald og Miljø
10. Vand, kloak og spildeva
10. a | Vandforsyningen i Rødovre Kommune |
Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Tlf: 3637 7000
rk@rk.dk - sikker e-post
www.rk.dk





