Adoption til gavn for barnet

At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som om det var ens eget. Som adoptivforældre har I de samme rettigheder og pligter som andre forældre. I har også forældremyndigheden over barnet.

Det vigtigste princip ved adoption er, at den skal være til gavn for barnet.

Der er grundlæggende to forskellige former for adoption:

• Fremmed adoption - hvor I ikke kender adoptivbarnet i forvejen. Adoptivbarnet kan enten være fra udlandet eller fra Danmark.
• Ikke - fremmed adoption - hvor I og barnet allerede kender hinanden. Her vil typisk være tale om en familieadoption.

Ved adoption ophører alle retsforhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder fx, at barnet ikke længere har arveret efter de biologiske forældre, og at de biologiske forældres forsørgelsespligt ophøres. I stedet får barnet arveret efter adoptivforældrene og deres familie, og adoptivforældrene får arveret efter barnet.  

Ved anonym adoption gælder som hovedregel samme regler for barselsorlov som efter fødsel.

Det er muligt at søge et adoptionstilskud, hvis adoptionen er gennemført via en anerkendt organisation. Tilskuddet er på i alt 46.214 kr. (2010). Beløbet udbetales af kommunen, når barnet er kommet til Danmark.

Ansøg om adoptionstilskud

Barselsorlov

Barnets rettigheder

Børn over 12 år skal give samtykke til adoption. Er barnet under 12 år skal der være oplysninger om barnets holdning til adoptionen i et omfang, der passer til barnets modenhed. Inddragelse af børn under 12 år sker ofte ved en samtale i statsforvaltningen.

Læs nedenfor om adoptivbarnets ret til at få oplysninger om de biologiske forældre.

Godkendelse som adoptivforældre

Ved anonym adoption og ved adoption, der ikke er familieadoption, skal I godkendes på forhånd. Det er adoptionssamrådet i jeres statsforvaltning, der står for godkendelsen.

Godkendelsen som adoptivforældre foregår i tre faser:

• I skal opfylde nogle generelle godkendelseskrav.
• I skal efter en konkret vurdering kunne anses for egnede til at opfostre et adoptivbarn.
• I skal som regel have deltaget i et adoptionsforberedende kursus.

De generelle godkendelseskrav er kort fortalt:

• Ansøgere skal normalt begge være fyldt 25 år. Når der er særlige grunde til det, kan man dog få lov at adoptere, allerede når man er fyldt 18 år.
• Der må højst være 40 års aldersforskel mellem barnet og ansøgeren. Det betyder, at en ansøgning om godkendelse til adoption af et lille barn skal indgives, inden ansøgeren fylder 41 år.
• Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i mindst 2½ år, når de indgiver ansøgningen. De skal være gift, når de bliver godkendt, men godkendelsesprocessen kan godt gå i gang, selv om ansøgerne endnu ikke er blevet gift.
• Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må ikke forringe mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste.
• Ansøgerens bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet.
• Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold.
• Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der kan rejse berettiget tvivl om egnetheden til at adoptere.

Godkendelseskravene og mulighederne for dispensation er beskrevet i godkendelsesbekendtgørelsen.

Eneadoption - enlig ansøger

Også enlige ansøgere kan godkendes til adoption. Ved vurderingen lægges der vægt på, at den enlige har særlige kvalifikationer, der gør ham eller hende egnet til at opfostre et barn alene. Ved vurderingen af særlige kvalifikationer lægges bl.a. vægt på ansøgerens kontakt til familie og øvrige netværk.

Adoptere et udenlandsk barn

Før I kan komme i betragtning som adoptivforældre til et udenlandsk barn, I ikke kender på forhånd, skal I først godkendes som adoptivforældre.

Ønsker I at adoptere et barn fra et andet land, skal I bruge en af de to organisationer, der formidler adoption:

Læs mere om at adoptere et udenlandsk barn på Adoptionsnævnets hjemmeside.

Adoptere et dansk barn, I ikke kender

Ønsker I at adoptere et dansk barn, skal I kontakte statsforvaltningen, hvor I bor. Det er Adoptionsnævnet, der anviser danske børn til adoption.

Før I kan komme i betragtning som adoptivforældre til et dansk barn, I ikke kender på forhånd, skal I først godkendes som adoptivforældre.

Adoptere et barn, I eller du allerede kender

Ved såkaldt familieadoption er der mulighed for at adoptere:

• en ægtefælles barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption)
• et barnebarn
• en søskende
• en niece eller nevø
• et plejebarn, hvor plejeforholdet har bestået i længere tid, typisk tre år 
• et barn af forældre, som ansøgerne gennem et nært og længerevarende bekendtskab, er blevet særligt knyttet til.

Ønsker I at adoptere et familiemedlem, skal I kontakte statsforvaltningen, der hvor I bor. Det er statsforvaltningen, der behandler ansøgningen om familieadoption.

Ved familieadoption ser man bort fra nogle af de almindelige krav, der gælder ved anonym adoption. Der må fx godt være mere end 40 års forskel mellem adoptivforældre og barn. I behøver heller ikke at være godkendt som adoptivforældre for at kunne adoptere et familiemedlem.

Ansøg om adoption af stedbarn

Adoption af registreret partners barn fra fødslen

Du kan søge om at stedbarnsadoptere din registrerede partners barn, så du også bliver forælder, fra barnet bliver født. Adoptionen vil have virkning fra barnets fødsel, hvis statsforvaltningen modtager din ansøgning inden tre måneder efter barnets fødsel.

Du skal opfylde en række betingelser:

• Du skal være fyldt 18 år.
• I skal have indgået registreret partnerskab inden statsforvaltningen modtager ansøgningen.
• Graviditeten skal være opnået ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd.
• I skal have boet sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.

Ansøg om adoption af registreret partners barn fra fødslen

Nye regler for adoption for registrerede partnere

Det er den 1. juli 2010 blevet muligt for registrerede partnere at søge om adoption på samme måde som ægtefæller.

Samtidig er det blevet muligt at overføre forældremyndigheden over et barn til et registreret par i forening.

Ansøgning skal indgives til statsforvaltningen.

At ophæve en adoption

Hvis man ophæver en adoption, bortfalder alle forpligtelser mellem adoptivforældre og adoptivbarn. Adoptivbarnet arver fx ikke længere efter adoptivforældrene. Adoptivbarnet må dog gerne bevare adoptivforældrenes efternavn.

Er adoptivbarnet mindreårigt, kan Familiestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og barnets biologiske forældre er enige om det, og Familiestyrelsen mener, at det er bedst for barnet. Er barnet fyldt 12 år, skal barnet også selv sige ja til, at adoptionen bliver ophævet.

Hvis adoptivbarnet er myndigt, kan Familiestyrelsen ophæve adoptionen, hvis adoptivforældrene og adoptivbarnet er enige om det. Domstolene kan ophæve en adoption, fx hvis adoptivforældrene har misbrugt eller mishandlet barnet, eller hvis ophævelsen i øvrigt er til barnets bedste.

Er adoptivforældrene døde, kan de biologiske forældre søge om at få ophævet adoptionen.

Ansøg om ophævelse af adoption

Oplysninger om biologiske forældre

Hvis du vil finde oplysninger om dine biologiske forældre, kan du få en udskrift af kirkebogen. Du skal henvende dig til kordegnen eller sognepræsten der, hvor du er født, og bede om at få en udskrift af kirkebogen. Det vil fremgå af udskriften, hvem der er dine biologiske forældre, og hvor de er født. I udskriften vil der også stå, om du er bortadopteret.

Når du har de biologiske forældres fødselsdato, tidligere adresser eller lignende, kan du henvende dig til kommunens folkeregisterkontor og få oplyst, om dine forældre stadig er i live, og hvad deres nuværende adresse er.

Aktindsigt i adoptionssag

Ønsker du at se din adoptionssag, skal du sende en ansøgning til den myndighed, der har godkendt adoptionen. I ansøgningen skal du vedlægge en kopi af din fødsels- eller dåbsattest. Der kan være oplysninger i adoptionssagen, som du ikke kan få lov til at se. Det gælder fx, hvis de biologiske forældre har bortadopteret andre børn eller har en straffeattest.

Flere oplysninger

Du kan få mere information hos Familiestyrelsen, der kan give nærmere vejledning om, hvordan man får oplysninger om biologiske forældre.

Klagemuligheder

Er I uenige i en afgørelse fra statsforvaltningen om en familieadoption, herunder en stedbarnsadoption, kan I klage til Familiestyrelsen. I kan sende klagen til statsforvaltningen, der sender den videre til Familiestyrelsen.

Hvis I vil klage over en afgørelse, der er truffet af adoptionssamrådet, skal I klage til Adoptionsnævnet. Klagen sendes til adoptionssamrådet i statsforvaltningen, der sender den til Adoptionsnævnet.

 

Statsforvaltningerne

Besøgsadresse:Statsforvaltningen HovedstadenBorups Allé 1772400København NVTlf: 72567000Fax: 38332012E-Post: Telefontid:ma-on 9 -15, to 13 -18, fr 9 -14Se flere oplysninger om Statsforvaltningen Hovedstaden

På borger.dk

Barselsorlov

Andre sider