Velkommen til Rødovre Kommunes debatforum
Her kan du komme med din mening om lige netop det, der optager dig mest som borger i Rødovre.
Alle indlæg udgør tilsammen en fri debat om forholdene i Rødovre. Du har mulighed for at være med ved at skrive et indlæg med din mening, eller kommentarer til andres indlæg. Debatforum er et frit og åbent forum, hvor du ikke kan forvente at få svar fra Rødovre Kommune, selvom vi naturligvis læser indlæggene.
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Manglende information - E.Jacobsen - 16.09.09 (17:02) | |||
|
Hvornår får vi borgere af vide, om Skyvillage bliver til noget. Set i lyset af jeres indbydelse til dialog om byens rum, synes det omsonst at komme med indlæg, når man ikke ved om ens lokalområde bliver ødelagt af et højhus. Information søges! Hvem har svaret?? |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Sky Village information - Erik Nielsen - 17.09.09 (16:24) | |||
|
Sky Village I november 2008 blev et team bestående af det hollandske arkitektfirma, MVRDV, det danske arkitektfirma, ADEPT og investorselskabet Brainstones Developement, udpeget som vinder af konkurrencen. Men allere-de i januar 2009 gik investoren, Brainstones Developement konkurs. Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. februar 2009, at der skulle indledes realitetsforhandlinger med vinderteamet. Siden har Rødovre Kommune afholdt flere møder med arkitekterne og vi afventer nu en tilbagemelding fra teamet, der forsøger at finde en ny investor. Lykkes det, vil Rødovre Kommune igen indgå i forhandlinger omkring Sky Village-projektet. Med venlig hilsen Borgmester Erik Nielsen |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| frist? - E.Jacobsen - 19.09.09 (17:48) | |||
|
Kære Borgmester. Tak for dit svar. Jeg så nu hellere du havde svaret konkret, istedet for at opsumere sagen. I har givet en frist til det konsortium der skal rejse kapital. Vil du offentliggøre fristen her, eller skal jeg søge aktindsigt (siden du vælger ikke at skrive det i dit første svar). |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Manglende svar - E.Jacobsen - 24.09.09 (12:51) | |||
|
Kære Borgmester! Du har glemt at svare mig. Hvilken dato har I sat som deadline? |
|||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Noget nyt om Sky village? - Pil - 12.04.10 (21:57) | |||
| Er der nyt om Sky village. Vi er mange der gerne vil se projektet opført. Mange! | |||
|
< Tilbage til oversigt
| |||
| Sky Village svar - Erik Nielsen - 30.09.09 (13:56) | |||
|
Økonomiudvalget forventes på mødet i oktober at tage stilling til status på Sky Village-projektet. Der har således ikke været nogen politisk behandling af Sky Village siden februar. Som jeg skrev her på siden den 17. september, så beslutttede Kommunalbestyrelsen i februar at indlede forhandlinger med konsortiet bag Sky Village-projektet om eventuelt jordsalg og vilkårene for realisering af Sky Village. Kommunalbestyrelsen forventede, at disse forhandlinger ville tage cirka seks måneder. Herefter - i tilfælde af enighed - forventede man en efterfølgende lokalplanproces på cirka et år. Nu er det som bekendt ikke normale omstændigheder. Stort set samtidig med, at Sky Village vandt arkitektkonkurrencen blev Danmark og resten af verden ramt af finanskrisen. Kommunen har derfor ikke været i realitetsforhandlinger med konsortiet, som fortsat undersøger investormarkedet samt foretager byggetekniske beregninger. Grundet finanskrisen forventer kommunen ikke, at konsortiet er klar til realitetsforhandlinger i den nærmeste fremtid. Jeg forventer at Økonomiudvalgets stillingtagen vil tage udgangspunkt i dels status på Sky Village-projektet og dels i den kommende idékonkurrence for Rødovre Syd, der dækker Milestedet og området ned til Rødovre Station. Jeg forstår din bekymring. Derfor mener jeg nu godt, at man kan komme med bidrag til kommuneplanforslaget. I fire år har den nuværende kommuneplan udpeget den aktuelle hjørnegrund til brug for et muligt højhus. Den aktuelle debat om den kommende kommuneplan forslår også et højhus her. Så jeg synes da man skal give sin mening til kende - uanset om det er bekymring eller begejstring. Med venlig hilsen Borgmester Erik Nielsen |
|||
| < Tilbage til oversigt | |||
Opret nyt indlæg til denne debat
Rødovre Kommune
Fællesforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Tlf.: 3637 7000
rk@rk.dk - sikker e-post
www.rk.dk





