Velkommen til Lokalhistorisk Samling
Lokalhistorisk Samling forvalter kommunens historiske kulturarv. Dette sker ved:
- Indsamling, registrering og opbevaring af historisk materiale
- Formidling af Rødovres historie i form af foredrag, udstillinger m.m.
- Samarbejde med interesserede parter, herunder Rødovre Lokalhistoriske Forening.
![]() |
Lokalhistorisk Samling åbnede i 1975 i et kælderlokale på Rødovre Hovedbibliotek. Der var ikke umiddelbar adgang til Samlingen, så det var ikke tilfredsstillende for publikum.
I 1991 lykkedes det at få egne lokaler til Lokalhistorisk Samling på Rødovregaard midt i det gamle landsbyområde overfor Rødovre Kirke.
Siden 2000 har Samlingen haft til huse på førstesalen i Stuehuset. (Der må dog fortsat opbevares materialer på Rødovre Hovedbibliotek.)
Hvad har vi i Lokalhistorisk Samling?
Ved at indsamle og registrere materiale om Rødovres fortid og nutid (dokumenter, beretninger, litteratur, fotografier, malerier, film, video, CD'er, DVD'er m.m.) søger vi at skabe et billede af Rødovres historie og bevare det for eftertiden.
Det er desværre ikke muligt at låne materialer fra Samlingen, men der er mulighed for at kopiere.
Foruden publikumsekspedition i Samlingen har vi en række udadvendte aktiviteter i form af foredrag, udstillinger, artikler, byvandringer m.m.
Billeder fra det gamle Rødovre
Danske Billeder - Historisk billedarkiv er en billeddatabase, hvor du kan finde billedmateriale fra den nationale kulturarv. Rødovre Kommunes Lokalhistorisk Samling har lagt 1868 billeder ind i databasen, der alle viser glimt af Rødovres historie. |

