Vestvoldens Historie

Vestvolden er navnet på det 14 km lange militære voldanlæg mellem Avedøre ved Køge Bugt og Utterslev Mose. Den ligger i en afstand af 9 km fra Københavns centrum. Dens officielle navn ved opførelsen var Vestenceinten. Vestvolden blev anlagt i årene 1888-92. 

Vestvolden er en del af Københavns Landbefæstning, hvor befæstningen efter Utterslev Mose fortsætter med forter og batterier ud til Øresund ved Klampenborg. Forterne, fx Lyngby Fortet og Garderhøjfortet, lå i forreste række og  kunne forsvares som en fæstning til alle sider. Batterierne lå bagved forterne og kunne kun forsvares mod angreb fra forsiden. Derudover var der simple jordanlæg og skyttegrave. Mod syd var København op til 1. Verdenskrig kun beskyttet af Christianshavns gamle vold. Under verdenskrigen blev Tømmerupstillingen tværs over Amager anlagt. Et par år senere blev stillingen flyttet ud til Sydamagers kyst.

På samme måde blev Vestfronten forstærket med en feltstilling fra Mosede til Roskilde. Denne stilling blev navngivet Tunestillingen.

Store områder foran landbefæstningen, fx ved Klampenborg og Kagså, kunne oversvømmes, idet vand fra Furesøen kunne ledes gennem kanaler og Lyngby- og Bagsværd Sø. Derved blev forsvarsanlægget væsentligt forstærket. Forsvarsanlægget udnyttede således terrænets muligheder med dale, bakker og flade områder fuldt ud.

Landbefæstningen var en del af Københavns befæstning. Søbefæstningen bestod af en række forter og batterier,der beskyttede byen med angreb fra søsiden, fx Middelgrundsfortet og Flakfortet et godt stykke ude i Øresund.

Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var landets hovedstad således på alle sider omgivet af forsvarsanlæg som betød, at selv en stormagt som Tyskland ikke umiddelbart kunne indtage byen. Det ville selv med en betydelig angrebsstyrke tage mindst 2 uger. I denne periode kunne andre stormagter gribe ind og evt. komme til hjælp med militære styrker. 

Vestvoldens Forhistorie:
Vestvolden er det tredje større voldanlæg som anlagdes omkring København. Det første voldanlæg er "Absalons vold" fra 1100-tallet - en simpel vold med palisader og en tør grav. Volden blev i de næste århundreder udbygget og forstærket, bl.a. som følge af de mange angreb på byen. 

Den næste større udbygning af volden sker under Christian den Fjerde og Frederik den Tredje. Kendt er angrebet med stormen på København under krigen med Sverige i årene 1657-59. Hele det øvrige land var besat af svenskerne, men i og med hovedstaden holdt stand bestod landet. Denne lære, først og fremmest at forsvare hovedstaden, levede videre, da man senere ville gennemføre Københavns Land- og Søbefæstning.

I 1807 angriber englænderne København fra landsiden og byen må efter et voldsomt bombardement overgive sig. Det var nu tydeligt at voldanlægget var forældet og lå for nær ved byens centrum.

Efter Englandskrigen er Danmark et forarmet land, der først efter lang tid kommer økonomisk på fode igen. I de næste år fremkommer der mange forskellige planer til forsvarsanlæg omkring København, hvor befæstningerne - en vold eller en række forter - er flyttet ud i en længere afstand fra byen. De gamle volde, bortset fra Christianshavns Vold og Kastellet, nedlægges i 1850erne og 60erne. En række parker, Tivoli , Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg, og store offentlige bygningsanlæg, fx Kommunehospitalet, lægges i et grønt bælte omkring byen.

Krigene med Slesvig-Holsten og Tyskland i 1848-50 og i 1864 ender i et nederlag hvor Slesvig -Holsten afståes. Efter Frankrigs militære nederlag til Tyskland i 1870 er Tyskland Europas ubestridt landmilitære stormagt. Til vands er England stadig førende.

I denne situation skal Danmark føre udenrigs- og forsvarspolitik. Et klart mål er at få Sønderjylland tilbage. Tyskland opfattes som en overmægtig modstander, som landet gør klogt i at stå på god fod med. Danmark ønsker derfor at være neutral i en evt. krig mellem stormagterne.

Landet ønskede dog at føre en væbnet neutralitetspolitik, idet der ifølge militær tankegang ikke måtte være et militært tomrum, der kunne friste en stormagt til at besætte landet.

Militæret og Højreregeringen ønskede at koncentrere forsvaret omkring København, idet de mente det var umuligt militært at forsvare landegrænsen og hele landet mod Tyskland. Til vands var den danske flåde helt op til 1890erne den tyske flåde overlegen. Partiet Venstre, der stod stærkest på landet, mente at det var vigtigere at forsvare hele landet og ikke blot hovedstaden. Landstyrkerne skulle bestå i en form for hjemmeværn, ikke en egentlig hær. Man ønskede dog også at styrke flåden og søforterne.

Efter flere forgæves forslag fremlægger Højreregeringen under ledelse af statsminister Estrup i 1885 endelig forslag til Københavns befæstning. Da regeringen kun har flertal i Landstinget, men ikke i Folketinget, må den gennemføre forslaget ved hjælp af provisoriske (foreløbige) finanslove igennem de næste år.

I 1886 begynder bygningen af forter og batterier på Nordfronten. I 1888 begynder anlægsarbejderne på Vestvolden, hvor man er færdig i 1892. Når arbejdet er på det højeste er en arbejdsstyrke på 2000 mand i gang, heraf mange "fremmedarbejdere" fra Sverige. Mange af arbejderne bor lokalt i forbindelse med marketenderier eller hos de lokale beboere. Omfanget af anlægsarbejdet gør det til et af Danmarkshistoriens største,og det blev berømmet i den udenlandske fagpresse som et af de mest moderne fæstningsanlæg i Europa. I 1. Verdenskrig var  Vestvolden bemandet med 65.000 soldater, som aldrig kom i krig. Og Vestvolden blev aldrig brugt til det, der var meningen: At forsvare  København. I stedet er volden blevet et dejligt, 14 kilometer langt rekreativt område, som i dag er blevet fredet.