Rødovre Kommune: Administration af ældreboliger

Administration af ældreboliger

Søg en almen bolig

Sådan udlejes almene boliger (familieboliger)

Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter anciennitet på en venteliste. Det almene byggeri har imidlertid en forpligtelse over for personer med særlige boligbehov. Disse personer har derfor fortrinsret til ventelisten. Det drejer sig om:

Ældre og personer med handicap har fortrinsret til bestemte ældre- og handicapboliger
Børnefamilier har fortrinsret til de større lejligheder
Personer, der allerede har bolig i boligorganisationen, har fortrinsret frem for udefrakommende ansøgere (oprykningsretten).

Derudover har kommunerne mulighed for at råde over hver fjerde ledige almene familie- og ungdomsbolig til løsning af kommunernes boligsociale opgaver. Kommune og boligorganisation kan aftale, at denne andel øges til op til 100 pct. af boligerne. Boligerne udlejes til personer, som kommunen mener, har særligt behov for en bolig. De kan dog også anvises med henblik på at skabe en varieret beboersammensætning i det enkelte område.

Særlige udlejningsregler

Fleksible udlejningsregler

Siden år 2000 har det været muligt for boligorganisationer at aftale såkaldt ”fleksibel udlejning” med kommunen. Fleksibel udlejning betyder, at udlejning skal ske efter nogle særlige kriterier, som aftales med den enkelte boligorganisation. Det kan f.eks. være at give fortrinsret til pendlere med job i kommunen eller unge studerende. Fleksibel udlejning træder i stedet for udlejning efter ventelisten, men kan kun udgøre op til 90 pct. af boligerne. De sidste 10 pct. udlejes efter ventelistereglerne. Ved fleksibel udlejning må der ikke diskrimineres på baggrund af f.eks. etnisk oprindelse.

Kombineret udlejning

I boligområder med høj arbejdsløshed har kommunerne siden 2005 haft mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere, som står på venteliste til en almen bolig. Kommunen er så til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende en anden passende bolig i kommunen, såfremt vedkommende er opnoteret på ventelisten på tidspunktet for beslutningen om at bruge kombineret udlejning. Formålet er at få flere ressourcestærke borgere til udsatte boligområder.

Jeg ønsker en almen familiebolig – hvad gør jeg?

Hvis du ønsker en almen familiebolig, skal du lade dig skrive op i en af de mange almene boligorganisationer, for at komme på venteliste. I visse områder af landet skal du dog være opmærksom på, at der kan være meget lang ventetid. Derudover kan du undersøge, hvorvidt der er indgået aftaler om fleksibel udlejning i den kommune, du ønsker at bo i. Endelig vil du i særlige situationer kunne få anvist en af de almene boliger, som kommunen råder over, ved at henvende sig til kommunen.

På boligportalen DanmarkBolig.dk finder du en udførlig præsentation af mere end 550.000 almene familie- og ældreboliger. og hvilken boligorganisation du skal skrives op i for at leje den pågældende bolig, du ønsker. I artiklen Tilgængelighed og god adgang kan du blandt andet læse og finde henvisninger til handicapvenlige boliger.

Tilgængelighed og god adgang

Hvordan lejer jeg en almen ungdomsbolig?

De fleste ungdomsboliger er opført med offentlig støtte – enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Det betyder blandt andet, at de skal følge bestemte regler for udlejningen. Der kan være tale om kollegieværelser med eller uden eget køkken – eller om små selvstændige lejligheder, som typisk er en del af et større alment byggeri.

Boligerne skal udlejes til unge under uddannelse eller til andre unge med særligt behov for en ungdomsbolig. Ældre ungdomsboliger i selvejende institutioner udlejes dog kun til studerende. Ungdomsboligerne udlejes efter en vurdering af ansøgerens boligbehov. Det betyder, at man skal tage hensyn til økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale forhold.

Andre typer af ungdomsboliger

Der findes også en række private kollegier, der er opført uden offentlig støtte. Disse findes både blandt de ældste og blandt de helt nye kollegier. Her kan reglerne – blandt andet for udlejning – være anderledes. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om ungdomsboligen er opført med offentlig støtte eller ej.

Endelig har regeringen i 2003-2007 støttet opførelsen af en ny type ungdomsboliger – støttede private ungdomsboliger – hvoraf en række allerede er taget i brug. For disse boliger gælder der andre regler end for de almene ungdomsboliger. Boligerne udlejes til studerende, og 80 pct. af boligerne udlejes efter samme behovskriterier som de almene ungdomsboliger.

Hvordan lejer jeg en almen ældrebolig eller handicapbolig?

I hele landet er der ca. 50.000 almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Fælles for almene ældreboliger er, at de modtager offentlig støtte.

Ved almene ældreboliger forstås boliger, som med hensyn til udstyr og udformning er særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Ved plejeboliger forstås almene ældreboliger, hvortil er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige behov. Forskellen mellem en ældrebolig og en plejebolig er således ikke en forskel i selve boligen, men alene de tilknyttede servicefunktioner.

Anvisning af almene ældreboliger sker alene på grundlag af en forudgående behovsvurdering. De personer, der er berettiget til en almen ældrebolig er således ældre og personer med handicap med særlig behov for sådanne boliger. Almene ældreboliger opføres og drives af almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller af kommuner. Herudover kan regionerne opføre/drive almene ældreboliger, der indrettes med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvis du er ældre og leder efter en passende bolig, skal du ud over almene ældreboliger være opmærksom på plejehjem, beskyttede boliger, midlertidige aflastningsboliger til de pårørende m.v. Se link i højre side.

Frit valg af ældrebolig

Som borger i en kommune kan du frit vælge imellem de plejeboliger/plejehjemspladser, der indgår i kommunens boligtilbud, hvis du er visiteret, dvs. hvis kommunen har godkendt, at du har behov for en sådan bolig. Dette gælder, uanset om plejeboligen er ejet af kommunen, en almen boligorganisation eller en selvejende institution.

Du har også ret til frit at vælge et lignende boligtilbud i en anden kommune. Det kræver dog, at tilflytningskommunen også vurderer, at du har behov for en plejebolig/botilbud (dobbeltvisitation).

Tilflytningskommunen skal behandle dig på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen kan dog i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne opfylde forpligtelserne over for egne borgere i visse tilfælde beslutte, at dette ikke gælder. Du vil så som udefrakommende kunne få afslag på at blive optaget på venteliste. Dette er der fastsat særlige regler om.

På borger.dk

Ungdomsboliger

Tilgængelighed og god adgang

Andre sider

Bolig til ældre

Frit valg af ældrebolig

Ældre og handicappede, som kommunen har godkendt til almene ældreboliger, offentlige botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Det betyder, at du frit kan vælge at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig uanset boligens beliggenhed. Når du vælger en bolig efter reglerne om frit valg af ældrebolig m.v., kommer du på venteliste til den ønskede bolig i den kommune, hvor boligen er beliggende.

Tildeling af ledige boliger sker på grundlag af behov. Retten til frit valg giver også ret til, at din ægtefælle eller samlever flytter med. Boligen skal i dette tilfælde være egnet til to personer.

Bolig i en anden kommune

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at udefrakommende midlertidigt ikke kan optages på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til kommunen af en række nærmere fastsatte grunde, herunder f.eks. for at bevare tæt kontakt til nære pårørende i tilflytningskommunen.

Plejeboliggarantien

Med plejeboliggarantien er kommunalbestyrelsen fra den 1. januar 2009 forpligtet til at tilbyde ældre, der er godkendst til en almen plejebolig eller en plejehjemsplads, en sådan bolig eller plads senest to måneder efter visitationen. Det betyder, at kommunen skal optage ældre, som kommunen har godkendt til en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem, på en generel venteliste. Du kan altså ikke selv bestemme, hvilken bolig, du får.

Den almene plejebolig eller plejehjemsplads, der tilbydes den ældre, skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder.

Særlige ønsker til bolig

Hvis du afslår et tilbud om en plejebolig eller plejehjemsplads, bliver du ikke slettet på den generelle venteliste, men der løber en ny frist på to måneder fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget afslaget.

Hvis du derimod ønsker at bo i en specifik plejebolig, plejehjemsplads eller specifik friplejebolig efter reglerne om frit valg af ældrebolig, gælder plejeboliggarantien ikke.

Information om plejehjem

På "Tilbudsportalen" kan du fra én fælles hjemmeside få oplysninger om samtlige danske plejehjem. Du kan benytte en række søgekriterier som for eksempel geografi og alder. Der er også mulighed for at se række informationer om de enkelte plejehjem og plejeboliger.

Servicestyrelsens "Tilbudsportalen" er en hjemmeside, hvor du også kan finde tilbud til borgerne indenfor områderne udsatte børn og unge, handicappede og socialt udsatte.

Klagemuligheder

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om visitation til ældrebolig, skal du sende klagen til kommunen, som genvurderer sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen din klage videre til Det Sociale Nævn, hvis du ønsker det.