Rødovre Kommune: Administration af handicapboliger

Administration af handicapboliger

Hjælpemidler

Du kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen låner ud gratis eller giver tilskud. Det kan fx være en kørestol, et høreapparat, et gangstativ, et særligt toiletsæde. Du kan også få tilskud til det, der kaldes forbrugsgoder, og som fx kan være personligt tilpasset fodtøj.

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler, hvis hjælpemidlerne i væsentlig grad:

kan afhjælpe dig
lette dagligdagen i dit hjem
er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge kommunen, inden du køber, og kommunen kan bestemme, hvilken leverandør du skal benytte dig af. Ved køb af særligt personlige hjælpemidler kan du vælge selv at købe det pågældende hjælpemiddel hos en anden leverandør og derefter få beløbet refunderet. Du kan dog højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet for.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din personlige økonomi har ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns.

Tilskud til høreapparat

Når det drejer sig om høreapparater, kan du vælge, om du selv vil købe et apparat eller få det via det offentlige. Vælger du at købe det selv, kan du få et tilskud på op til 6.230 kr. (2010). Tilskuddet gives per høreapparat. Du kan også få tilskud til batterier og vedligeholdelse af høreapparatet.

Med mindre du med tiden får en meget dårligere hørelse, kan du kun få tilskud én gang inden for en periode på fire år. Du skal søge om tilskud, før du køber apparatet, og den private leverandør skal være godkendt af kommunen.

Tilskud til forbrugsgoder

Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Din kommune skal yde støtte til forbrugsgoderne, hvis de i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis de er nødvendige, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv, men du kan fx få tilskud til en opvaskemaskine eller en el-cykel, som du ikke ville have haft behov for, hvis du var fuldt funktionsdygtig.

Du kan få tilskud, hvis din udgift er over 500 kr. (2010). Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler din kommune de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det din kommune, som betaler anskaffelsesprisen. Hjælpen kan ydes som lån.

Din personlige økonomi har ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i tilskud, og tilskuddet er skattefrit.

Tilskud til boligindretning

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du også få hjælp til indretningen af din bolig, så din bolig passer bedre til dig og dine behov. Det kan fx være sænkning af køkkenbordet, opsætning af særlige greb og lign.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan din kommune yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny bolig til dig.

Tilskud til arbejdsredskaber

Har du brug for særlige arbejdsredskaber eller at få lavet mindre ændringer af indretningen på arbejdspladsen, kan du søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud til denne type af hjælpemidler, skal de være afgørende for, at du kan klare dit arbejde.

Her skal du søge

Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du søge hos kommunen. I mange kommuner kan du søge digitalt, og i alle kommuner kan du sende en udfyldt blanket.

Post og breve leveret til døren

Du har krav på at få din post leveret til døren, hvis du ikke selv kan tømme din postkasse på grund af funktionsnedsættelse. Kommunen og Dansk Blindesamfund kan hjælpe dig med at få dispensation fra de almindelige regler for aflevering af post.

Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, skal du sende din klage til kommunen inden fire uger. Kommunen har da fire uger til at genvurdere din sag.

Hvis kommunen fastholder den oprindelige afgørelse, skal kommunen sende klagen videre til det Sociale Nævn sammen med papirerne i din sag.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

Aktindsigt i patientjournal

Offentlighed i forvaltningen

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte kommunen, læse mere på Socialministeriets hjemmeside, kontakte et af videnscentrene for handicap, se listen med hjælpemidler eller oversigten over hjælpemiddelcentraler på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside.

VISO tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen, og Center for Små Handicapgrupper rådgiver om de sjældne sygdoms- og handicapgrupper - færre end 1.000.

Mange handicap- og patientforeninger har socialrådgivere eller medlemmer, som kan informere og hjælpe. Paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser har udviklet sociale profiler for Ehlers-Danlos, Prader Willi Syndrom og andre sjældne handicap og sygdomme.

Kommunefakta

I Kommunefakta - sociale forhold kan du blandt andet se den valgte kommunes udgifter til hjælpemidler mv. til personer med handicap.

Kommunefakta - sociale forhold

Du skal kontakte og søge kommunen om hjælp inden du evt. selv køber et hjælpemiddel eller laver ændringer i din bolig. Kommunen kan ikke give dig tilskud bagefter.
Du skal forklare - evt. dokumentere - at du har et varigt handicap eller sygdom.
Din personlige økonomi har ikke betydning, og du skal ikke betale skat af tilskuddet.

På borger.dk

Dækning af merudgifter for voksne

Transport for personer med handicap

Ældre og hjælp

Andre sider

Søg en almen bolig

Sådan udlejes almene boliger (familieboliger)

Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter anciennitet på en venteliste. Det almene byggeri har imidlertid en forpligtelse over for personer med særlige boligbehov. Disse personer har derfor fortrinsret til ventelisten. Det drejer sig om:

Ældre og personer med handicap har fortrinsret til bestemte ældre- og handicapboliger
Børnefamilier har fortrinsret til de større lejligheder
Personer, der allerede har bolig i boligorganisationen, har fortrinsret frem for udefrakommende ansøgere (oprykningsretten).

Derudover har kommunerne mulighed for at råde over hver fjerde ledige almene familie- og ungdomsbolig til løsning af kommunernes boligsociale opgaver. Kommune og boligorganisation kan aftale, at denne andel øges til op til 100 pct. af boligerne. Boligerne udlejes til personer, som kommunen mener, har særligt behov for en bolig. De kan dog også anvises med henblik på at skabe en varieret beboersammensætning i det enkelte område.

Særlige udlejningsregler

Fleksible udlejningsregler

Siden år 2000 har det været muligt for boligorganisationer at aftale såkaldt ”fleksibel udlejning” med kommunen. Fleksibel udlejning betyder, at udlejning skal ske efter nogle særlige kriterier, som aftales med den enkelte boligorganisation. Det kan f.eks. være at give fortrinsret til pendlere med job i kommunen eller unge studerende. Fleksibel udlejning træder i stedet for udlejning efter ventelisten, men kan kun udgøre op til 90 pct. af boligerne. De sidste 10 pct. udlejes efter ventelistereglerne. Ved fleksibel udlejning må der ikke diskrimineres på baggrund af f.eks. etnisk oprindelse.

Kombineret udlejning

I boligområder med høj arbejdsløshed har kommunerne siden 2005 haft mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere, som står på venteliste til en almen bolig. Kommunen er så til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende en anden passende bolig i kommunen, såfremt vedkommende er opnoteret på ventelisten på tidspunktet for beslutningen om at bruge kombineret udlejning. Formålet er at få flere ressourcestærke borgere til udsatte boligområder.

Jeg ønsker en almen familiebolig – hvad gør jeg?

Hvis du ønsker en almen familiebolig, skal du lade dig skrive op i en af de mange almene boligorganisationer, for at komme på venteliste. I visse områder af landet skal du dog være opmærksom på, at der kan være meget lang ventetid. Derudover kan du undersøge, hvorvidt der er indgået aftaler om fleksibel udlejning i den kommune, du ønsker at bo i. Endelig vil du i særlige situationer kunne få anvist en af de almene boliger, som kommunen råder over, ved at henvende sig til kommunen.

På boligportalen DanmarkBolig.dk finder du en udførlig præsentation af mere end 550.000 almene familie- og ældreboliger. og hvilken boligorganisation du skal skrives op i for at leje den pågældende bolig, du ønsker. I artiklen Tilgængelighed og god adgang kan du blandt andet læse og finde henvisninger til handicapvenlige boliger.

Tilgængelighed og god adgang

Hvordan lejer jeg en almen ungdomsbolig?

De fleste ungdomsboliger er opført med offentlig støtte – enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Det betyder blandt andet, at de skal følge bestemte regler for udlejningen. Der kan være tale om kollegieværelser med eller uden eget køkken – eller om små selvstændige lejligheder, som typisk er en del af et større alment byggeri.

Boligerne skal udlejes til unge under uddannelse eller til andre unge med særligt behov for en ungdomsbolig. Ældre ungdomsboliger i selvejende institutioner udlejes dog kun til studerende. Ungdomsboligerne udlejes efter en vurdering af ansøgerens boligbehov. Det betyder, at man skal tage hensyn til økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale forhold.

Andre typer af ungdomsboliger

Der findes også en række private kollegier, der er opført uden offentlig støtte. Disse findes både blandt de ældste og blandt de helt nye kollegier. Her kan reglerne – blandt andet for udlejning – være anderledes. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om ungdomsboligen er opført med offentlig støtte eller ej.

Endelig har regeringen i 2003-2007 støttet opførelsen af en ny type ungdomsboliger – støttede private ungdomsboliger – hvoraf en række allerede er taget i brug. For disse boliger gælder der andre regler end for de almene ungdomsboliger. Boligerne udlejes til studerende, og 80 pct. af boligerne udlejes efter samme behovskriterier som de almene ungdomsboliger.

Hvordan lejer jeg en almen ældrebolig eller handicapbolig?

I hele landet er der ca. 50.000 almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Fælles for almene ældreboliger er, at de modtager offentlig støtte.

Ved almene ældreboliger forstås boliger, som med hensyn til udstyr og udformning er særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Ved plejeboliger forstås almene ældreboliger, hvortil er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige behov. Forskellen mellem en ældrebolig og en plejebolig er således ikke en forskel i selve boligen, men alene de tilknyttede servicefunktioner.

Anvisning af almene ældreboliger sker alene på grundlag af en forudgående behovsvurdering. De personer, der er berettiget til en almen ældrebolig er således ældre og personer med handicap med særlig behov for sådanne boliger. Almene ældreboliger opføres og drives af almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller af kommuner. Herudover kan regionerne opføre/drive almene ældreboliger, der indrettes med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvis du er ældre og leder efter en passende bolig, skal du ud over almene ældreboliger være opmærksom på plejehjem, beskyttede boliger, midlertidige aflastningsboliger til de pårørende m.v. Se link i højre side.

Frit valg af ældrebolig

Som borger i en kommune kan du frit vælge imellem de plejeboliger/plejehjemspladser, der indgår i kommunens boligtilbud, hvis du er visiteret, dvs. hvis kommunen har godkendt, at du har behov for en sådan bolig. Dette gælder, uanset om plejeboligen er ejet af kommunen, en almen boligorganisation eller en selvejende institution.

Du har også ret til frit at vælge et lignende boligtilbud i en anden kommune. Det kræver dog, at tilflytningskommunen også vurderer, at du har behov for en plejebolig/botilbud (dobbeltvisitation).

Tilflytningskommunen skal behandle dig på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen kan dog i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne opfylde forpligtelserne over for egne borgere i visse tilfælde beslutte, at dette ikke gælder. Du vil så som udefrakommende kunne få afslag på at blive optaget på venteliste. Dette er der fastsat særlige regler om.