Vi kender alle sammen fornemmelsen af dårlig samvittighed over ikke at yde 100% på arbejde, i familien eller andre steder hvor vi har forpligtelser – og det gir stress. Som medarbejder i Rødovre Kommune har du mulighed for at lægge dit arbejde tilrette, så du får en god balance mellem dit arbejdsliv, dit familieliv og din fritid.
Det er ikke altid vi kan konkurrere på lønkronerne eller fryns, men vi kan tit tilbyde dig bedre arbejdsvilkår. Alt efter dit job har du for eksempel mulighed for:
- At arbejde på deltid – 37% af medarbejderne i kommunen er på deltid
- At tage orlov
- At få en bedre og mere fleksibel barselsordning
- At afspadsere overarbejdstimer
- At holde seks ugers ferie
Medarbejderne i Rødovre Kommune har også en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage.
Læs "Personalebarometeret" - om Rødovre Kommune som arbejdsplads.
Rødovre Kommune
Økonomi- og Personaleforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Tlf: 3637 7000






