Som kontorelev i Rødovre Kommune får du en omfattende to-årig praktisk kontoruddannelse kombineret med 15 ugers teoretisk uddannelse på handelsskolen – og en betalt studietur til Bruxelles sammen med andre elever fra skolen. Vi garanterer dig viden og erfaring med administration, kommunikation og økonomi på et højt fagligt niveau. Vi arbejder i et uformelt miljø med højt til loftet.
Elevløn
Din elevløn er pt. 12.975 kr./md., hvis du er under 25 år - og 19.400 kr./md., hvis du er over 25 år. De nævnte beløb er gældende for 2010.
Krav til dig
Du skal have afsluttet en to-årig HG med adgang til speciale i offentlig administration, HHX eller studentereksamen/HF suppleret med handelsskolens 12-ugers kursus - inden den 1. september i år.
Sådan søger du
Vores nye kontorelever starter cirka 1. september efter en længere udvælgelsesproces, som bliver foretaget af et ansættelsesudvalg. Den årlige kampagne for nye elever starter medio januar med ansøgningsfrist i starten af februar.
Er du interesseret i at blive kontorelev i Rødovre Kommune, så hold øje med aviser og jobportalerne på nettet i januar måned – så har du allerede taget det første skridt.
Se annoncerne for vores 2010-elevkampagne her:
Rødovre Kommune
Økonomi- og Personaleforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Tlf: 3637 7000






