Erhvervs brug af genbrugsstationen

Scanning af nummerplade

Virksomheder skal betale for brug af genbrugsstationen. Vi scanner alle bilers nummerplade, når de kører ind på pladsen. Når måneden er omme, sender I/S Vestforbrænding vi en regning for antallet af gange, din  virksomhed har besøgt genbrugsstationen.

Scanningen af nummerpladen foregår automatisk, og virksomheden skal ikke længere tilmelde sig hos Vestforbrænding, før den kan aflevere erhvervsaffald.

I de tilfælde, hvor en transportvirksomhed afleverer affald fra private borgere på genbrugsstationen, er der mulighed for at søge om fritagelse fra betaling. Ved ankomst på genbrugsstationen skal chaufføren via sin mobiltelefon og en app søge om fritagelse, hvor der bliver bedt om et foto af affaldet og en begrundelse for fritagelsen. Personalet på pladsen har en QR-kode til appen og en vejledning til brugen.

Biler, der er indregistreret til også at måtte benyttes til private formål, har på samme måde mulighed for at søge om fritagelse via appen, hvis der er tale om affald fra en privat husholdning.

Farligt affald på genbrugsstationen

Virksomheder kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år på genbrugsstationen. 

Priser for 2023 ekskl. moms

Prisen for at aflevere erhvervsaffald er pr. besøg, uanset hvor meget affald du har med. Der er tre forskellige priskategorier for personbil, kassevogn og ladvogn. Det er gratis at medbringe en trailer.

Personbil pr. besøg  Kr. 104,-
Kassebil pr. besøg  Kr. 144,-
Ladvogn pr. besøg  Kr. 184,-
Alle biltyper - farligt affald  Kr. 60,- for hver 10 kg ud over de første 5 kg

Læs mere om ordningen på: www.vestfor.dk/genbrugsstationer/erhvervskunde