Genbrugsstationen

Noget af dit affald kan du kun aflevere på genbrugsstationen. Det gælder farligt affald, byggeaffald, sanitet (vaske og toiletter), spejle og vinduer. Det er affaldstyper, som IKKE er med i storskraldsordningen eller ordningen for husholdningsaffald.

Hvor ligger genbrugsstationen?

Genbrugsstationen ligger på Valhøjs Allé 182 i Rødovre. Se åbningstider i menu til venstre.

Erhvervs brug af genbrugsstationen

Generelle bestemmelser

Du kan finde informationer om  de forskellige affaldstyper og sortering i Sorteringsguiden. Følg altid anvisninger på skilte og fra personale. Henvend dig til pladspersonalet, hvis du er i tvivl, da det er vigtigt, at affaldet kommer i de rigtige containere.

Her kan du se genbrugsstationens Ordensreglement.

Totalvægt for køretøjer

Tilladt totalvægt for køretøjer på genbrugsstationen er 3500 kg plus en eventuel trailer.

Jord

Du må maksimalt aflevere 1m3 ren jord pr. besøg.

Bygge- og anlægsaffald

Du skal sortere dit byggeaffald i i forurenet og ikke-forurenet affald og være opmærksom på, om der kan være PCB i affaldet. Vær opmærksom på, at når du udskifter termoruder eller renoverer og nedriver materialer fra perioden 1950-1977, gælder der særlige regler. Har du mere end 1 ton byggeaffald, skal du få undersøgt, om der er anvendt PCB-holdigt materiale i bygningen. Læs mere om reglerne for byggeaffald i menuen øverst.

Eternit: Eternit-affald skal afleveres i en lukket plast-emballage (f.eks. plastfolie), når det skal afleveres på genbrugsstationen.

Farligt affald

Du kan aflevere mindre mængder farligt affald til personalet. Hvis det er muligt, skal du aflevere det i original emballagen eller en tilsvarende emballage. Du kan også aflevere medicinrester på genbrugsstationen. Læs mere om farligt affald under menupunktet Privat. 

Sorter hjemmefra

Da der kan være mange besøgende på genbrugsstationen, er det vigtigt, at du sorterer dit affald hjemmefra. Det gør det hurtigt og nemt for alle. Både skiltning og personalet på pladsen viser dig, hvor du skal aflevere de forskellige typer affald.