Masser af nye guidede ture på Vestvolden

21/03-2017

Så er det nye program for årets ‘Guidede ture på Vestvolden’ klar.

Alle interesserede er velkomne på de i alt 17 ture, som bliver afholdt fra starten af april og til ud på efteråret. Hver tur har sit eget emne, lige fra får eller flagermus til bier eller spiselige planter. Turene er gratis og afholdes forskellige steder på Vestvolden i Rødovre.

Nærmere information om mødesteder og tidspunkter finder du i årets folder - klik her...

Du er også velkommen til at hente folderen i Teknisk Forvaltning og på Rødovre Bibliotek. 

Det er Rødovre Kommune, der står bag turene i samarbejde med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Lokal Agenda 21.

Du kan også se folderen ved at klikke på billederne her nedenfor!