Vejarbejde på Islevdalvej og Tårnvej

03/10-2019

OPDATERET: Asfaltering af de to store veje i Rødovre – Islevdalvej og en del af Tårnvej – er så småt ved at blive afsluttet. Nedenfor er en plan for den resterende del af arbejdet.

Vejene er spærret i en række perioder, hvor der er arbejdes. Vi er klar over, at det vil medføre nogle gener, men vi har forsøgt at placere arbejdet, så vi tager hensyn til både trafikken og støjgener. Planen er med forbehold for vejret, da det ikke er muligt at lave asfaltarbejde i regnvejr.

Islevdalvej

Islevdalvej mellem Erhvervsvej og Slotsherrensvej er stort set færdig. Der mangler enkelte mindre arealer, ramper, samt afmærkning.

Islevdalvej mellem Jyllingevej og Erhvervsvej vil være afspærret i følgende perioder:

  • Onsdag 2/10 kl. 19-06
  • Torsdag 3/10 kl. 19-06
  • Fredag 4/10 kl. 19-06

Der vil være omkørsel for biltrafik via Jyllingevej – Ejby Industrivej – Erhvervsvej. Beboerkørsel og varekørsel til ejendomme på Islevdalvej og berørte sideveje er mulig i de perioder, hvor vejen er spærret.

For hele Islevdalvej gælder det, at der vil komme ny asfalt på cykelstierne senere på året.

Tårnvej

Mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej, spor mod syd.

Der er udlagt asfalt på hele strækningen. Der mangler afmærkning og etablering af speciel belægning i to buslommer. Der vil være indsnævring til et spor (dvs. et spor farbart) ved to buslommer i den næste cirka 1½ uge. Senere på året vil der blive støbt ny kantsten på strækningen, og der vil komme ny asfalt på cykelstien.

Busser

Busser på strækningerne vil være omlagt. Se nærmere på www.dinoffentligetransport.dk under 'Find buskøreplan', og søg på den bus, du ønsker information om.

Andre asfaltarbejder

Udover de arbejder, der er nævnt ovenfor, vil der i den kommende tid også være andre asfaltarbejder.

Det er blandt andet:

  • Parkeringsplads ved Rødovrehallen
  • Sti langs Vestvolden fra Ved Voldgraven til 'sneglehus'-broen over Motorring 3
  • Mindre strækninger cykelsti på Slotsherrensvej og Jyllingevej