Ankestyrelsen rejser ikke sag

29/10-2020

Ankestyrelsen har nu truffet afgørelse i en sag om tidligere borgmester Erik Nielsens tjenestebil.

Ankestyrelsen har meddelt Rødovre Kommune, at de ikke rejser en tilsynssag og derfor ikke gør mere i sagen.

”Det er en sag, der har været meget omtalt, og jeg er derfor glad for, at vi nu endelig har fået en afgørelse fra Ankestyrelsen, og at de ikke har fundet anledning til at rejse en tilsynssag mod Rødovre Kommune. Det er et tilfredsstillende punktum på den sag”, siger kommunaldirektør Anders Agger.

Britt Jensen tiltrådte den 31. marts 2020 som ny borgmester i Rødovre Kommune, og i den forbindelse blev tjenestebilen til borgmesteren opsagt. Som udgangspunkt bruger Britt Jensen nemlig sin egen cykel, når hun skal rundt til møder.