Betaling af regninger til virksomheder

17/03-2020

Har din virksomhed udført arbejde for Rødovre Kommune – så giv os meget gerne besked, hvis vi skal betale fakturaen hurtigst muligt.

Hvad skal du gøre?

Hvis du har sendt en faktura til kommunen, eller hvis du i den nærmeste fremtid sender en faktura til kommunen, skal du kontakte den kontaktperson, eller den afdeling, som du har været i kontakt med i forbindelse med ordren.

Giv dem konkret besked om, at du ønsker, at fakturaen betales straks. Hvis du har spørgsmål, eller andre forhold omkring betalingen bedes du ligeledes kontakte den afdeling/institution/person, som du har været i kontakt med i forbindelse med ordren.

Hvorfor betaler Rødovre Kommune ikke bare alle regninger hurtigst muligt?

Det vil ikke være alle virksomheder, der er interesseret i en fremrykket betaling fra kommunen på grund af negative renter i banken. Det er derfor nødvendigt, at du giver særskilt besked om fremrykket betaling.

Baggrund

Corona-udbruddet har alvorlige økonomiske konsekvenser for mange private virksomheder og skaber i nogle tilfælde akutte likviditetsproblemer.

Rødovre Kommune vil gerne hjælpe de private virksomheder ved at betale fakturaerne så hurtigt som muligt. Det gælder både de fakturaer, der allerede er sendt til kommunen, og de fakturaer, som i den kommende tid sendes til kommunen.

Med dette tiltag håber vi at kunne medvirke til, at færre private virksomheder kommer i akutte likviditetsmæssige problemer i denne meget ekstraordinære situation.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK