Information om folketingsvalg 2026

26/02-2026

Tirsdag den 24/3 skal danskerne til folketingsvalg. Derfor er vi godt i gang med at gøre stemmebokse og valgurner klar, så du kan sætte dit kryds på dit lokale valgsted.

Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

For at have valgret, og dermed kunne stemme, skal du opfylde følgende krav:

  • du skal være fyldt 18 år
  • du skal have dansk statsborgerskab
  • du skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
  • du må ikke være umyndig.

Brevafstemning

Forud for folketingsvalget er der i Rødovre Kommune mulighed for at brevstemme i Borgerservices åbningstid fra fredag den 26. februar til og med fredag den 20. marts 2026 kl. 16.

Borgerservice
Rødovre Rådhus, Parkvej 150

Åbningstider:

Mandag kl. 7.30 -12.30
Tirsdag og torsdag kl. 12-19
Onsdag lukket
Fredag fra kl. 7.30 – 12.30

samt

Lørdag den 7. marts kl. 10-13
Lørdag den 14. marts kl. 10-13
Fredag den 20. marts kl. 7.30-16 

Borgerservice stiller følgende særlige hjælpemidler til rådighed:

  • Et hæve-/sænkebord med mulighed for skråtstillelse af bordpladen
  • Lup, som kan forstørre tekst til firedobbelt størrelse
  • Sort filtpen

Den sidste dag for brevafstemning i Borgerservice er fredag den 20. marts kl. 16.

Følg med her www.rk.dk eller på vores Facebookside, hvor vi frem mod valget holder dig opdateret om folketingsvalget.