Dronen flyver igen

09/08-2018

I sidste uge fløj vores drone over et udpluk af vores fodboldbaner med henblik på at tage billeder af banerne. Græsset på vores baner er nemlig så gult, så vi kan se drænenes placering. Der, hvor drænene ligger, optræder ekstremt tørre 'striber' på billederne. Viden om drænforholdene kan være til gavn ved en eventuel omlægning, reparationer af arealerne med videre.

Billederne fra sidste uge viste tydeligt, hvor drænene ligger, og derfor foretager vi nu yderligere droneoverflyvninger over flere baner.

Droneflyvningen foretage i weekenden eller i løbet af uge 33 alt efter vindforhold, og følgende steder overflyves:

Islev Skoles boldbane, Tinderhøj Skoles boldbane, Nyager Skoles boldbane, Rødovre Skoles boldbane og den nordligste del af træningsbanerne i Espelunden.