Forlænget sagsbehandling af sygedagpenge

14/05-2020

Der kan opleves forlænget sagsbehandlingstid på sygedagpengeområdet i forbindelse med, at vi skifter til et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge den 3. juni 2020. Det nye system skal bruges i alle landets kommuner.

Overgangen til det nye system betyder, at der vil være længere sagsbehandlingstid i perioden fra den 18. maj og frem til midten af juni. Det gælder både for borgere og virksomheder. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at behandle sagerne hurtigst muligt.

Selvom sagsbehandlingstiden er forlænget, er det fortsat vigtigt, at du som borger eller arbejdsgiver overholder de angivne tidsfrister. Hvis du overskrider tidsfristerne, kan du miste retten til sygedagpenge eller refusion.

Det nye sygedagpengesystem vil forbedre sagsbehandlingen og gøre det lettere for dig at følge med i din sygedagpengesag via selvbetjeningsløsningen 'MitSygefravær'.

For at give medarbejderne tid til at forberede ibrugtagning af det nye system og lære det at kende, holder sygedagpengeteamet lukket for personlige og telefoniske henvendelser vedrørende sygedagpengeudbetaling følgende datoer:

Den 18., 19. og 20. maj 2020 

Den 27., 28 og 29. maj 2020

Den 3., 4. og 5. juni 2020

Ved akutte spørgsmål kan du i lukkeperioderne ringe på telefon 61 14 21 32.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK