Hvad skal du lave i din skolesommerferie?

17/06-2019

Sommerferiebogen er på klar, og her finder du masser af aktiviteter for dig, der er barn eller ung i Rødovre.

Du kan for eksempel køre knallertcross på knallertbanen ved Vestvolden Ungdomsklub, hvor der både kommer piger og drenge. Hvis du er hurtig på tasterne, kan du måske få fat i en af de eftertragtede pladser på rideholdet. Milestedet Ungdomshus har nemlig otte heste, som står klar til at tage imod sommerrytterne.

Der er også en tur til Bonbonland, en 'go high'-klatretur, windsurfing, danse-workhsop og en fisketur i en fiskekutter på programmet.

Du kan finde hele sommerferiebogen på Milestedets Ungdomshus’ hjemmeside på rk.dk/milestedets-ungdomshus.