Hvor kan jeg blive testet I Rødovre?
09/04-2021
I Rødovre kan du blive testet for COVID-19 i Rødovrehallen, i Islevbadet og i Beboerhuset i Kærene.
BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at blive testet i Rødovre Centrum.
Kviktest i Rødovrehallen uden tidsbestilling (fra 6 år)
Du kan blive kviktestet uden tidsbestilling i Rødovrehallen på Rødovre Parkvej 425. De har åbent alle dage, inklusiv weekend, fra klokken 8-20.
Kviktesten tages i næsen med 'den korte' podepind, og du får svar samme dag. Testen tilbydes til personer fra 6 år og op. Børn fra 6-14 år skal dog være i følgeskab med forældre eller værge. Børn under 6 år skal testes med PCR-test med tidsbestilling.
PCR-test med tidsbestilling (alle aldersgrupper)
Der findes to PCR-testcentre i Rødovre. Testen tages i halsen og svaret kommer typisk efter 1-3 dage.
Du finder de to testcentre:
- Beboerhuset i Kærene på Agerkær 40. Åbent mandag til onsdag kl. 15.15-21.
- Islevbadet på Nørrevangen 8. Åbent torsdag til søndag kl 15.15-21.
Tidsbestilling er nødvendig på begge teststeder.
Husk at bære mundbind og at holde afstand i køen.
Du kan finde mere information om teststeder og tidsbestilling på rk.dk/corona.