Invitation til alle sygeplejersker, der bor eller arbejder i Rødovre

05/04-2019

Er du syge- eller sundhedsplejerske og bor eller arbejder du i Rødovre Kommune? Så er du inviteret til en temadag med fokus på din faglighed.

Dansk Sygeplejeråd og Rødovre Kommune står bag arrangementet, hvor du kan opleve en række inspirerende oplæg om blandt andet etik og forebyggelse, om multisygdom på tværs af sundhedsvæsenets instanser og om at vække mænds interesse for deres egen sundhed.

Der vil også være en faglig markedsplads hvor du bl.a. kan høre om hvordan det er at arbejde i Rødovre Kommune. Desuden vil der være aftensmad og lodtrækning om præmier.

Det hele foregår 6. maj kl. 15.30-20.30 på Rødovregaard, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på grund af begrænset antal pladser. 

Er du medlem af Dansk Sygeplejeråds, kan du tilmelde dig via deres hjemmeside her. Er du ikke medlem, kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til hovedstaden@remove-this.dsr.dk hvor du oplyser dit navn, stilling, ansættelsessted og at du tilmelder dig konferencen i Rødovre.

Vi glæder os til at se dig.