Julemarked på rådhuspladsen

25/11-2019

Fredag den 29. og lørdag den 30. november er der julemarked på rådhuspladsen i Rødovre med mere end 40 boder med spændende juleting og salg af juletræer.

Om fredagen er markedet åbent fra kl. 14-18.30. Her bliver det store juletræ tændt, der er underholdning med julemanden, Luciaoptog, Musikunik, og du kan deltage i H. C. Andersens juleværksted på Rødovre Bibliotek.

Om lørdagen er markedet åbent fra kl. 10-14. Der er ponyridning, karrusel for børn under 12 år, kreative værksteder på biblioteket og på rådhuspladsen, samt hækkelsalon, der viser, hvordan du kan hækle i plastik-garn.

Se program for dagene