Mulighed for besøg på plejehjem

12/05-2020

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for besøg på plejehjem er nu kommet. Rødovre Kommune har forberedt sig godt og er derfor klar til at åbne op for besøg på plejehjemmene. Plejehjemmene vil kontakte pårørende med tilbuddet, og pårørende er også selv velkomne til at tage kontakt.

Besøget foregår udenfor, og der er allerede opsat telte. Det er kun muligt at aflægge besøg, hvis man har aftalt besøg på forhånd. Besøgene bliver koordineret og planlagt, så det sker sundhedsmæssigt forsvarligt.

Man kan ringe og booke en tid til besøg allerede fra onsdag den 13. maj. Det første besøg kan ske fra på torsdag den 14. maj.

Man kan booke besøg ved at ringe til:

  • Ældrecenteret Broparken, tlf. nr. 36378000
  • Plejehjemmet Engskrænten, tlf.nr. 363795000
  • Plejehjemmet Ørbygård, tlf.nr. 36377800
  • Plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet, der ringes til de enkelte afdelinger.

Besøgende opfordres til at læse denne pjece inden besøget.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK