Mulighed for besøg på sociale botilbud

14/05-2020

Der er kommet en ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet af den 13. maj 2020, der åbner for, at pårørende kan besøge beboere på vores sociale botilbud. Rødovre Kommune åbner derfor for besøg i henhold til gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen på vores sociale botilbud.

Der vil være særlige forhold, som gør sig gældende for Bofælleskabet Slotsherrens Vænge, da nogle af beboerne tilhører en særlig risikogruppe. De pårørende er blevet kontaktet herom, og forholdene er kort beskrevet nedenfor:

Besøget foregår udenfor i telt eller på terrassen, og det er kun muligt at aflægge besøg, hvis man har aftalt besøg på forhånd. Besøgene bliver koordineret og planlagt, så det sker sundhedsmæssigt forsvarligt.

Man kan ringe i dagtimerne mellem kl. 10-14 og booke en tid til et besøg.

Man booker sit besøg ved at ringe til:

  • Bofællesskabet Østfløjen tlf. nr. 36379820/9825
  • Bofællesskabet Vestfløjen tlf. nr. 36379810

Besøgende opfordres til at læse denne pjece inden besøget.

Hvis besøget drejer sig om et af vores andre sociale botilbud, er du velkommen til at tage direkte kontakt hertil.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK