Medarbejdere hjemsendes

08/09-2020

Rødovre er en af de 18 kommuner, hvor der er blevet indført særlige restriktioner for at stoppe corona-virussen.

Rødovre Kommune har i dag besluttet, at en del af medarbejderne skal arbejde hjemme frem til den 22. september. Det er primært administrativt ansatte. Rødovre Kommune opretholder driften, så man fortsat kan betjene borgerne som normalt og løse alle lovpligtige opgaver.

Rødovre Kommune tager initiativet for at tage et samfundsansvar. Vi må som samfund hele tiden sørge for at finde den rette balance i forhold til corona og skrue op og ned for aktiviteterne.