Rødovres biblioteker er åbnet igen

18/05-2020

Den gradvise genåbning af Danmark er nu også nået til bibliotekerne. Fra i dag kan borgerne igen besøge både Rødovre Bibliotek og Islev Bibliotek/Trekanten for at låne og aflevere bøger.

Der er fokus på at genåbne på en måde, hvor det stadig er muligt at holde afstand, så både borgere og medarbejdere kan føle sig trygge. Derfor åbner begge biblioteker i hele deres sædvanlige åbningstid for give mulighed for, at borgerne kan sprede deres besøg. Hele publikumsområdet åbnes desuden for at give den bedste mulighed for at holde afstand til hinanden.

Ikke muligt at sætte sig og læse

Borgerne skal dog indstille sig på et noget anderledes biblioteksbesøg end de er vant til. Kun kortvarige ophold er muligt og kun stående. Det er desuden ikke muligt at benytte printer, computere eller at lege i børnebiblioteket.  

Til gengæld kan man hente bestilte bøger og selv finde bøger på hylderne, og der vil være bibliotekarer til stede i hele åbningstiden. Mere krævende forespørgsler fra f.eks. studerende skal dog foregå via mail, hvorefter materialerne kan bestilles og hentes på biblioteket.

Bøger kan igen bestilles bøger via rdb.dk og hentes på biblioteket. Find mere information om åbningen på rdb.dk.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK