Så du den gyldne cykel?

06/11-2020

Er du kommet forbi en af de gyldne cykler, der for tiden står rundt omkring i Rødovre? Måske lagde du mærke til den lille røde postkasse, der sad fast på den?

Rødovre Kommune vil nemlig gerne høre, hvordan du synes, Rødovre bliver en stærk cykelby. I stedet for at mødes fysisk i denne tid og tale om det, kan du derfor bidrage til udviklingen af en fælles cykelstrategi ved at smide dine gode ideer i én af postkasserne.

Du kan også scanne QR-koden på cyklen, der leder dig ind til roedovrecykler.dk, hvor du kan sende dine forslag direkte til vores idéboks. Du kan også finde roedovrecykler.dk her.

Du kan finde cyklerne i gadebilledet frem til den 22. november.