Rødovre Kommunes Beskæftigelsesudvalg har den 2. december 2025 besluttet, at den afdeling, der fra den 1. februar 2026 varetager beskæftigelsesindsatsen i Rødovre benævnes Arbejdsmarkedscentret. Som borger og samarbejdspartner vil du fremadrettet modtage henvendelser fra Rødovre Arbejdsmarkedscenter i stedet for Rødovre Jobcenter.
I nogle eksterne systemer, såsom VITAS, kan navnet "Rødovre Jobcenter" stadig fremgå i en overgangsperiode. Vi beklager den eventuelle forvirring, dette måtte medføre i en overgangsperiode.