Byggeaffald

Det er til enhver tid bygherrens ansvar at anmelde byggeaffald, når arbejdet er større end 10 m2 eller, der er mere end 1 ton affald. Hvis bygningen er opført eller renoveret i perioden 1950-1977 skal der foretages en PCB-screening.

Selvbetjening

Fold alle ud

Byg og Miljø – digitalt selvbetjeningssystem

For at bruge denne løsning skal du have ejendommens adresse samt din NEM-ID klar.

Start selvbetjening

Byggeaffald

Fold alle ud

Indledning

Det er til enhver tid bygherrens ansvar at følge disse retningslinjer, som skal følges når arbejdet er større end 10 m2 eller, der er mere end 1 ton affald. Hvis bygningen er opført eller renoveret i perioden 1950-1977 skal der foretages en PCB-screening.

Anmeldelse af byggeaffald skal ske via det digitale selvbetjeningssystem Byg og Miljø, www.bygogmiljoe.dk. Her udfyldes et anmeldelsesskema bl.a. med godkendt transportør og modtageanlæg, affaldstyper samt - mængder. Anvend nedenstående link.

Bygge- og anlægsaffald skal sorteres

Affald til materialenyttiggørelse (genanvendelse)
Det er bygherrens ansvar at byggeaffald kildesorteres, som hovedregel på byggepladsen. 
Affaldet skal som minimum sorteres i disse fraktioner, som betegnes erhvervsaffald der er egnet til materialenyttiggørelse (genanvendelse). 

Natursten, f.eks. granit og flintGips
Uglaseret tegl (mur- og tagsten)Stenuld
BetonJord
Blanding af materialer fra natursten, uglaseret tegl og betonAsfalt
Jern og metalBlanding af beton og asfalt

Det er vigtigt at sikre sig at PCB-holdigt fugematerialer og andre forurenende materialer findes og sorteres fra. Se mere om PCB, asbest og bly her på siden. Disse fraktioner skal sorteres fra og bortskaffes som farligt affald ikke egnet til materialenyttiggørelse (genanvendelse).

Termoruder skal sorteres fra og om muligt genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genanvendelse, skal destrueres eller behandles som deponiaffald.

De virksomheder, der lovligt kan modtage affald til materialenyttiggørelse (genanvendelse) er listet i Affaldsregistret se https://www.affaldsregister.mst.dk/

Hvis den samlede affaldsmængde ikke overstiger 1 ton kan sortering undlades.

Usorteret affald, der er egnet til materialenyttiggørelse (genanvendelse), kan dog sendes til sorteringsanlæg, som er registreret i affaldsregistret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Se hvilke anlæg det drejer sig om i Affaldsregistret.

Hvis affaldet sendes til sorteringsanlæg kan bygherre begrænse kildesorteringen til kun at omfatte sortering i:  

  • Affald egnet til materialenyttiggørelse
  • Forbrændingsegnet affald
  • Deponi affald
  • Farligt affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse

Screening for PCB i bygninger

Før påbegyndelse af renoverings- og nedrivningsarbejder skal bygherre foretage en PCB-screening for problematiske stoffer, når bygningen enten er opført og eller renoveret i perioden 1950 til 1977 og når arbejdet omfatter mere end 10 m2, eller hvor der frembringes mere end 1 ton affald. Screeningen skal også foretages ved udskiftning af termoruder, når arbejdet omfatter mere end førnævnte mængder. Det skyldes, at der er en sandsynlighed for, at bygninger, der enten er opført eller renoveret i denne periode, indeholder PCB-holdige byggematerialer.  PCB er forkortelsen for Poly Chlorerede biphenyler, der har alvorlige sundhedsskadelige virkninger. Se mere information om PCB på www.pcb-guiden.dk.

Hvis det ved screeningen er påvist, at der i byggematerialerne er særlig risiko for indhold af PCB skal byg-ningen kortlægges for PCB jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Kortlægningsrapporten skal sendes til Rødovre Kommune senest 14 dage før arbejdet påbegyndes.

Asbestholdigt affald, der kan støve, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så støv til omgivelserne undgås. Se mere om reglerne på AT-vejledning om asbest.

Husk at arbejde hvor der indgår PCB, Bly og asbest altid skal tilrettelægges og udføres efter gældende arbejdsmiljøregler, som kan læses på arbejdstilsynet.dk

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider