Bekæmpelse af rotter

Information om bekæmpelse af rotter, forebyggelse, og hvilke tegn du skal være opmærksom på, hvis du har en mistanke om tilstedeværelse af rotter.

Selvbetjening

Fold alle ud

Anmeld rotter her

Du kan anmelde rotter via Selvbetjening 24 timer i døgnet alle dage. Husk at give en god beskrivelse af problemet, så rottebekæmperen kan se, hvad det drejer sig om.

Start selvbetjening

Bekæmpelse af rotter

Rotter kan forårsage materielle skader for store beløb, og de kan overføre smitsomme sygdomme til mennesker. Derfor er rotter kategoriseret som skadedyr, og kommunen har pligt til at bekæmpe dem, og du har som borger pligt til at anmelde dem til kommunen – benyt selvbetjeningsløsningen øverst på siden "Anmeld rotter her".  

Udgiften til bekæmpelse er allerede betalt over ejendomsskattebilletten. Du skal til gengæld selv betale for eventuelle reparationer af skader, som rotter forvolder på din ejendom eller tiltag der er nødvendige i forbindelse med bekæmpelsen. Hvis kloakken er utæt, er det også grundejers ansvar at få den repareret hurtigst muligt. Hvis du får skader forvoldt af rotter, så kontakt gerne dit forsikringsselskab, og hør om du er dækket.

Når du har anmeldt rotter, vil der blive givet besked til rottebekæmperne, som vil besøge din adresse for at undersøge, hvor rotterne kommer fra og sætte gang i en effektiv rottebekæmpelse. Husk at det kun er autoriserede personer, der må bekæmpe rotter med kemiske stoffer - du må ikke selv lægge gift ud.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune

Kontakt og åbningstider