Herreløse katte

Rødovre Kommune kan hjælpe med at indfange herreløse katte, hvis de er til gene. Kommunen har en aftale med Kattens Værn, der står for selve indfangningen.

Herreløse katte

En herreløs kat er en kat uden ejer, og den kan være tam eller vild. Er du plaget af herreløse katte på din grund, kan Teknisk Forvaltning i visse tilfælde være behjælpelig med at få kattene indfanget og aflivet. Disse tilfælde om-handler herreløse katte, som opholder sig på din private grund og er til gene. 

Kontakt Teknisk Forvaltning på tlf. 36 37 70 00.

Hvis en indfangning skal iværksættes, tager Teknisk Forvaltning kontakt til Kattens Værn, der efterfølgende ringer og laver en aftale med dig. Teknisk Forvaltning betaler for hele operationen.

Kattens Værn står for indfangningen af kattene, der herefter aflives af en dyrlæge. Kattens Værn gennemgår naturligvis kattene for øremærker og halsbånd, så en tamkat ikke bliver indfanget og aflivet. 

Hvis det omhandler døde katte eller meget syge dyr, skal du ringe til Falck, som afhenter dyrene. Rødovre Kommune har en specialaftale med Falck om at de kan gå ind i folks haver og afhente døde dyr. 

Kontakt Falck på tlf. 70 10 20 30.  

Hvis du finder en tilskadekommen kat, f.eks. påkørt eller ved fald, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812. De har døgnåbent året rundt.

Hvis du begynder at fodre herreløse katte 

En kat uden ejer kan have svært ved at klare sig selv. Herreløse katte kan blive syge og udgøre en smittefare og lide en langsom død. Det er derfor oftest bedst, at de bliver indfanget.

Begynder du at fodre en herreløs kat tager man ansvar for katten og dens killinger. 

Dette betyder, at du som fodervært skal sikre kattens (og evt. killinger) sundhed og trivsel, både når den er hjemme, og når den er ude. Det indebærer bl.a. dyrlægebesøg, når det er nødvendigt, fodring, opholdssted, vaccination, neutralisation (sterilisering eller kastrering) og øremærkning.

Føden til herreløse katte kan være mus og andre gnavere samt føde, de finder hos mennesker. Fodrer man herreløse katte, vil bestanden blive større end det, der er et naturligt fødegrundlag for. Det betyder, at der vil være katte, som ikke kan få dækket deres fødegrundlag. De vil blive svage og syge og lide en langsom død, hvis fodringen ophører.

Derfor er det vigtigt at tage fuldt ansvar for katten, hvis du begynder at fodre den. Ønsker du ikke at tage ansvaret for vilde katte på din grund, og de er til gene eller i nød, så kontakt kommunen eller Falck, som beskrevet øverst på siden.

Læs meget mere om herreløse katte her

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider