Kontakt os
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Her finder du information om gældende takster og regler for forældrebetaling samt udmeldelse af SFO og byggelegeplads.
Herunder finder du taksterne i 2026 for SFO I, SFO II og byggelegepladserne.
Takster for 2026:
Byggelegepladser: 836 kr. pr. måned.
Byggelegepladser over 14 år og Ungdomsklubber: 40 kr. pr. måned.
SFO I (0. til og med 3. klasse): 2.140 kr. pr. måned.
SFO II (4. til og med 6. klasse): 1.092 kr. pr. måned.
Julimåned er betalingsfri i Rødovre Kommune.
Hvis du vil opsige dit barns plads i en SFO eller byggelegeplads, skal det ske med en måneds varsel til den 1. eller den 15. i en måned. Opsigelsen skal ske via Digital Pladsanvisning, som du finder øverst på denne side under 'Selvbetjening'.
Som forældre har I ret til at bevare jeres barns plads i Rødovre Kommune, hvis I flytter til en anden kommune.
Jeres barn kan også indskrives i SFO, fritidshjem, klub eller byggelegeplads i anden kommune, hvis den pågældende kommune optager børn fra andre kommuner. Det er bopælskommunen, der opkræver for pladsen.
Forældrebetalingen for SFO beregnes ud fra Folkeskolelovens §50 stk. 2. For SFO betales den kommunes takst, der er højest.
Forældrebetalingen for fritidshjem, klub og byggelegeplads beregnes ud fra Dagtilbudslovens §61 eller §74. Hvis der er en difference mellem Rødovre Kommunes og den anden kommunes driftsudgifter, kan det medføre en stigning i forældrebetalingen.
Der ydes søskendetilskud til og med 6. klasse. Hvis I er berettiget til søskende-/fripladstilskud, vil forældrebetalingen være mindre. Ønsker I at ansøge om friplads, skal I kontakte Pladsanvisningen.
Kommunen skal give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning efter § 80 i dagtilbudsloven jf. dagtilbudsloven § 43, stk. 1, nr. 1. Søskendetilskud gives til børn i dagtilbud med søskende i en skolefritidsordning efter folkeskoleloven. Privat SFO er ikke reguleret i folkeskoleloven men efter friskoleloven. Derfor giver kommunen ikke søskendetilskud til et barn i en privat SFO.
Juli måned er betalingsfri i Rødovre Kommune. Dog kan der for nogle fritidsklubber i andre kommuner være en materialebetaling i alle årets 12 måneder.
Hvis I er uenige i kommunens beregning af forældrebetalingen, kan der klages senest 4 uger efter, I har modtaget opkrævningen. Klagen kan sendes skriftligt pr. digital post til Rødovre Kommunes Skoleafdeling med en begrundelse for, hvorfor I klager. Når klagen er modtaget, vil jeres sag blive revurderet. I vil få skriftligt besked om afgørelsen inden for 4 uger. Hvis der ikke gives medhold i klagen, sender vi jeres klage og sagens akter videre til Ankestyrelsen.
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000
Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.