SAVE - kortlægning af kulturhistoriske kvaliteter

Rødovre Kommune rummer spændende bygninger og bymiljøer, der fortæller noget om, hvordan Rødovre blev til den forstad, vi kender i dag. Gennem en årrække har Rødovre Kommune arbejdet for at skabe viden og overblik over bygningernes og bymiljøernes kulturhistorie.

Har du spørgsmål?

Fold alle ud

SAVE - kortlægning af kulturhistoriske kvaliteter

SAVE-registrering af bygninger

I 2016-17 fik Rødovre Kommune registreret bygninger i 6 bykvarterer - Islev Skolekvarter, Islevhuse, Torbenhuse, Tinderhøjkvarteret, Hjortevænget og Espely. I 2022 er turen kommet til resten af Rødovres bykvarterer – 24 i alt. Rødovre Kommune udsender orienteringsbreve til alle berørte grundejere, inden de får besøg af de sagkyndige, som Rødovre Kommune har engageret til registreringen. 

Bygningsregistreringen handler udelukkende om bygningernes ydre. Bygningerne vurderes efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). SAVE-vurderingerne skabes ud fra fem kriterier:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Bygningernes originalitet
  • Bygningernes tilstand

For hvert af de fem vurderingsparametre gives en karakter på en skala, der går fra 1 til 9 med 1 som den højeste værdi:

1 - 3 = høj bevaringsværdi (bygninger med bevaringsværdi 1-3 er medtaget i kommuneplanen).

4 - 6 = middel bevaringsværdi (rækkehusbebyggelse med bevaringsværdi 1-4 er medtaget i kommuneplanen).

7 - 9 = lav bevaringsværdi.

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside er SAVE-metoden beskrevet nærmere.

Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger kan man se de registrerede bygninger.

I Rødovre Kommuneplan 2022 er der udpeget bevaringsværdige bygninger på grundlag af de tidligere gennemførte SAVE-registreringer. 

Når den aktuelle bygningsregistrering er færdig forventes fremlagt et forslag til kommuneplantillæg, der udpeger yderligere bevaringsværdige bygninger.

Bykvarterer der registreres i 2022-24

(For hver af kvartererne vil der successivt blive lagt korte kvarter-beskrivelser ind, i takt med at registreringen skrider frem)

  • Annexgårdskvarteret
  • Rødovregård Villaby
  • Højnæsvej
  • Pedersborg
  • Landsbykvarteret
  • Skoleparken
  • Sibeliusparken
  • Grøndalslund
  • Schweizerdalkvarteret
  • Udsigten
  • Nørregårdskvarteret
  • Hendriksholmkvarteret
  • Rævebakken
  • Brunevang
  • Viemoseparken
  • Islevgård
  • Islevdalvej
  • Milestedet/Kærene
  • Nygårdskvarteret
  • Carlsro
  • Valhøj Skole
  • Irmakvarteret
  • Valhøj kvarteret

Ved eventuelle spørgsmål benyt selvbetjeningsløsning "SAVE - kortlægning af kulturhistoriske kvaliteter" øverst på siden. 

Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre

Rødovre Kommune udarbejdede i 2011, i samarbejde med Dansk Bygningsarv og med økonomisk støtte fra Realdania, en rapport, hvis formål er at kortlægge Rødovres kulturelle bygningsarv og beskrive, hvad der er særligt kendetegnende for Rødovres historiske udvikling og identitet. Rapporten er grundlaget for SAVE-registreringens opdeling af bykvarterer.

Læs også

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider