Kender du Rødovres Årets Ildsjæl 2026?

Hvem fortjener at blive kåret som Årets Ildsjæl 2026? Nu kan du indstille den person, gruppe eller forening, der gør en særlig forskel for andre i Rødovre.

Så er det tid til at finde Årets Ildsjæl 2026 og du har mulighed for at give bud på, hvem der bør hædres med prisen. Hvert år uddeler Social- og Sundhedsudvalget en pris til Årets Ildsjæl – en enkeltperson, en gruppe eller en forening, der har ydet en særlig indsats på det frivillige sociale område.

Prisen er uddelt hvert år siden 1999.

Prisen gives til en person, gruppe eller forening, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde inden for social- og sundhedsområdet i Rødovre. Det kan for eksempel være en bestyrelse eller en person med eller uden tilknytning til en forening.

Alle kan indstille kandidater til Årets Ildsjæl. Til udvælgelse af vinderen af Årets Ildsjæl er der nedsat en komité. Komitéen består af: Formanden for Social- og Sundhedsudvalget, formanden for Handicaprådet, formanden for Seniorrådet, formanden for Udsatterådet, lederen af Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp og chefredaktøren for Vores Vestegn.

Årets Ildsjæl

  • Er med til og har gjort en særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
  • Er en god rollemodel for det frivillige sociale arbejde
  • Er med til at motivere og øge interessen for det frivillige sociale arbejde.

Kåring af Årets Ildsjæl

Onsdag den 2. december 2026 kl. 18.00 afholdes kåringen af Årets Ildsjæl i Caféen på Plejehjemmet Ørbygård.

Kontakt os

Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000