Affald tiltrækker rotter

Undgå rotter

Rotter kan overføre smitsomme sygdomme til mennesker, og de koster hvert år millioner af kroner pga. skader på kloakrør, inventar og materialer. Derfor er det vigtigt at forebygge, at der kommer rotter på din ejendom.

Det gør du bedst ved at følge disse regler:

  • Bind altid knude på affaldsposerne, inden de kommes i affaldsbeholderen
  • Stil ikke affald ved siden af dit sækkestativ eller din affaldscontainer
  • Sørg for at din affaldsbeholder er i orden og kan lukke tæt
  • Undgå at fodre fugle eller have foder til kaniner, katte og andre husdyr stående tilgængeligt udenfor
  • Sørg for at fjerne nedfaldsfrugt fra haven
  • Sørg for at holde din ejendom ren og ryddet, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt.
  • Et hul svarende til en tokrone er nok til at give adgang for en rotte. Luk derfor sprækker og utætheder indenfor i huset samt udendørs i skure og affaldsrum.

Rottesikker minicontainer

En effektiv måde at sikre sig mod rotter i sit affald er at udskifte sækkestativet til en minicontainer.

Tegn på rotter

Rotter efterlader sig tegn. Det kan eksempelvis være:

  • Huller i jorden uden opgravet jordbunke omkring
  • Ekskrementer på 1 - 1½ cm
  • Pludselig opståede sænkninger i jord og faste belægninger
  • Gnave og kradselyde fra loft, gulv, paneler, køkkenskabe eller lignende

Hvis du har mistanke om, at du har fået besøg af rotter, skal du hurtigst muligt kontakte Teknisk Forvaltning.

Selve rottebekæmpelsen sørger kommunen for. Udgiften til bekæmpelse er allerede betalt over ejendomsskattebilletten. Du skal til gengæld selv betale for eventuelle reparationer af skader, som rotter forvolder på din ejendom.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider