Herreløse katte

Rødovre Kommune kan hjælpe med at indfange herreløse katte, hvis de er til gene. Kommunen har en aftale med Kattens Værn, der står for selve indfangningen.

Herreløse katte

En herreløs kat er en kat uden ejer, og den kan være tam eller vild. Er du plaget af herreløse katte på din grund, kan du kontakte Kattens Værn, som Rødovre Kommune har aftale med omkring indfangning.

Ønsker du at få oprettet en indfangningssag, skal du kontakte Kattens Værns Administration på telefonnummer 38 88 12 00, lokal 1. Teknisk Forvaltning betaler for hele indfangningssagen.

Kattens Værn kan kontaktes i følgende tidsrum:

Mandag - Torsdag: 10.00-15.00
Fredag: 10.00-14.00
Lørdag - Søndag: Lukket

Kattens Værn står for indfangningen af vildtlevende og herreløse katte. Kattens Værn gennemgår naturligvis kattene for øre og chipmærkning. 

Hvis henvendelsen omhandler døde eller meget syge dyr på offentligt tilgængelig vej, skal du kontakte til Falck, som afhenter dyret. Kontakt Falck på tlf. 70 10 20 30.  

Hvis du finder en tilskadekommen kat, f.eks. påkørt eller ved fald, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812. De har døgnåbent året rundt.

Læs meget mere om herreløse katte på Kattens Værn hjemmeside og på Dyrenes Beskyttelse hjemmeside

Hvis du begynder at fodre herreløse katte 

En kat uden ejer kan have svært ved at klare sig selv. Herreløse katte kan blive syge og udgøre en smittefare og lide en langsom død. Det er derfor oftest bedst, at de bliver indfanget.

Begynder du at fodre en herreløs kat tager man ansvar for katten og dens killinger. 
Dette betyder, at du som fodervært skal sikre kattens (og evt. killinger) sundhed og trivsel, både når den er hjemme, og når den er ude. Det indebærer bl.a. dyrlægebesøg, når det er nødvendigt, fodring, opholdssted, vaccination, neutralisation (sterilisering eller kastrering) og øremærkning.

Føden til herreløse katte kan være mus og andre gnavere samt føde, de finder hos mennesker. Fodrer man herreløse katte, vil bestanden blive større end det, der er et naturligt fødegrundlag for. Det betyder, at der vil være katte, som ikke kan få dækket deres fødegrundlag. De vil blive svage og syge og lide en langsom død, hvis fodringen ophører.

Derfor er det vigtigt at tage fuldt ansvar for katten, hvis du begynder at fodre den. Ønsker du ikke at tage ansvaret for vilde katte på din grund, og de er til gene eller i nød, så kontakt kommunen eller Falck, som beskrevet øverst på siden.

Læs meget mere om herreløse katte her

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider