Efterløn

Du kan gå på efterløn, hvis du opfylder en række betingelser:

• Du er medlem af en a-kasse.
• Du har nået efterlønsalderen, som i dag er 60 år. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2014 til 2017.
• Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
• Du har ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
• Du eller dit pensionsselskab el.lign. har indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
• Du bor i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du skal have arbejdet i et vist omfang inden for de sidste tre år. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn.

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

• Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats, ellers får du højst 91 pct.
• Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

• Skattenedslag for seniorer

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

• Indbetaling til efterlønsordningen

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du er uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Størrelsen af din efterløn afhænger bl.a. af, hvornår du går på efterløn, dine pensionsforhold, om du arbejder, og hvor meget du arbejder. Du kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du i stedet var ledig. Du kan få op til eller 4.075 kr. pr. uge (2014), hvis du er fuldtidsforsikret, og 2.715 kr. pr. uge (2014), hvis du er deltidsforsikret.

Er du født før 1. juli 1959, kan du dog højst få 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis du vælger at gå på efterløn, inden du opfylder den såkaldte udskydelsesregel. Det svarer til højst 3.710 kr. (2014) om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret, og 2.470 kr. (2014)om ugen, hvis du er deltidsforsikret.

Er du tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen, vil din efterløn blive sat ned med to pct. af højeste dagpengesats for hvert hele år og måned, du mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den almindelige tilmelding. Det svarer til, at du får nedsat din efterløn med 16,3 kr. (2014) pr. dag for hvert hele års manglende bidragsbetaling og 1,36 kr. (2014) pr. dag for hver manglende måned.

For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede skal du have været fuldtidsforsikret i mindst ti år inden for de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være placeret lige før overgangen til efterløn. Du får efterløn efter den samme sats i al den tid, du er på efterløn.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønnens størrelse.

Beregn efterløn

Tryk på "Start" ovenfor for at få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

• Skat af pension og efterløn

Du skal oplyse a-kassen om dit arbejde og dine andre aktiviteter på et efterlønskort eller i en halvårserklæring. A-kassen gennemgår oplysningerne og udbetaler efterlønnen for enten fire- eller fem-ugers-perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen skal senest være til din rådighed den sidste bankdag i måneden.

A-kassen må ikke udbetale efterløn til dig, hvis a-kassen ikke har alle nødvendige oplysninger.

Du kan ikke få udbetalt efterløn for mindre end 7,4 timer på en uge. Det kan være tilfældet, hvor antallet af efterlønstimer er sat ned, fx på grund af honorarer, feriepenge eller arbejde.

Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.

A-kasserne træffer afgørelse om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelser til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du er uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Arbejdsskadestyrelsen (nyt vindue)
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)

Du kan drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, samtidig med at du modtager efterløn. Det er en forudsætning, at du på forhånd har fået lov af din a-kasse. Tilladelsen er nødvendig, uanset om du vil fortsætte en virksomhed, du allerede har, eller du vil starte en ny virksomhed. De timer du arbejder, vil blive trukket i din efterløn. Du skal også opfylde de almindelige betingelser for ret til efterløn.

Du må have alt det almindelige lønarbejde, du har lyst til samtidig med efterløn, og derudover må du have selvstændig virksomhed i begrænset omfang. Dine arbejdstimer vil blive trukket fra din efterløn.

Du kan få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed og samtidig få efterløn efter en af de fire ordninger:

• efterløn til selvstændige efter 400-timers-ordningen
• efterløn til selvstændige med en enkeltstående arbejdsopgave
• efterløn til selvstændige efter 18½-times-ordningen
• efterløn til selvstændige efter 962-timers-ordningen.

400-timers-ordningen giver dig mulighed for at drive en lille virksomhed med op til 400 timer årligt, hvor dækningsbidrag 1 - indtægten fratrukket de variable omkostninger - ikke overstiger 74.429 kr. (2015).

Du skal opfylde visse betingelser for at kunne gå eller være på efterløn som selvstændig efter 400-timers-ordningen:

• Der må højst arbejdes 400 timer årligt i virksomheden.
• Virksomhedens indtægter minus relevant vareforbrug er højst 74.429 kr. (2015) pr. regnskabsår.

Din selvstændige virksomhed kan være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn, eller det kan være en ny virksomhed, som du gerne vil starte.

Hvis du driver et interessentskab, kan nettoomsætningen være større end eller 74.429 kr. (2015), men din egen andel skal holde sig inden for grænsen.

Du kan få tilladelse til at udføre en enkeltstående arbejdsopgave, som er selvstændig virksomhed, mens du får efterløn. Du skal opfylde visse betingelser:

• Du udfører en enkeltstående opgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.
• Du må højst bruge 400 timer på opgaven.
• Opgaven varer højst seks måneder.

Hvis du fx bliver lønnet efter regning eller afregner moms, er du som udgangspunkt selvstændig erhvervsdrivende i forhold til efterlønsreglerne.

Arbejdsopgaven kan være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn, eller det kan være en ny, som du gerne vil påbegynde.

Opgaven kan ikke godkendes som enkeltstående, hvis du fx annoncerer, køber driftsmidler, indretter lokaler eller foretager dig andet, der kan anses for at være etablering af en vedvarende selvstændig virksomhed.

Du kan kun få tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave en enkelt gang, efter du er overgået til efterløn.

18½-timers-ordningen giver dig mulighed for at fortsætte med at arbejde præcis 18½ time om ugen i din selvstændige virksomhed, hvis du inden overgangen til efterløn har drevet den i væsentligt omfang. Du vil have mulighed for at få op til 18½ times efterløn om ugen, samtidig med at du driver virksomheden.

Du skal opfylde visse betingelser for at kunne gå på efterløn efter 18½-times-ordningen:

• Du har varigt nedsat din arbejdstid i din virksomhed til præcis 18½ timer per uge. Nedsættelsen skal være sket inden for de seneste seks måneder.
• Din selvstændige virksomhed er en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn.
• Du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de sidste tre hele regnskabsår og været forsikret som selvstændig. Der er ingen begrænsning på indtægterne fra din virksomhed. Du kan have ansatte i virksomheden, og din ægtefælle kan deltage i driften.

962-timers-ordningen giver dig mulighed for at arbejde op til 962-timer om året i din egen virksomhed. Du kan dog maksimalt få 962 timers efterløn om året, hvis du arbejder efter denne ordning.

Du skal opfylde visse betingelser for at kunne gå på efterløn som selvstændig efter 962-timers-ordningen:

• Du har varigt nedsat din arbejdstid i din virksomhed til højst 962 timer per kalenderår.
• Virksomheden skal være baseret på din egen arbejdskraft. Din ægtefælle kan dog fortsat arbejde i virksomheden, hvis han eller hun også har gjort det i væsentligt omfang i de sidste tre hele regnskabsår.
• Din årlige skattepligtige indtægt fra virksomheden er halveret, i forhold til gennemsnittet af virksomhedens skattepligtige indkomst de sidste 3 år, før du overgår til efterløn.

Begge ændringer skal være sket inden for de seneste seks måneder. Derudover skal du have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de sidste tre hele regnskabsår.

I særlige tilfælde kan du få tilladelse fra Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring til at ansætte en enkelt i virksomheden. Det samlede tidsforbrug i virksomheden – dit eget og den ansattes – må dog tilsammen højst være på 962 timer om året.

Du kan optjene timer til en skattefri præmie – en skattefri sum penge – hvis du har opfyldt udskyldelsesreglen, dvs. hvis du har udskudt overgangen til efterløn en vis periode og arbejdet et vist omfang i perioden.

Som udgangspunkt udløser 481 arbejdstimer en skattefri præmieportion på 12.901 kr. (2015) for fuldtidsforsikrede og 8.596 kr. (2015) for deltidsforsikrede. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer – 5772 timer – til den skattefri præmie, uanset om du har arbejdet flere timer. Har du fået udbetalt efterløn eller dagpenge i perioden, bliver udbetalingstimerne trukket fra i de mulige 5.772 præmietimer. Er du tilmeldt efterløn efter fortrydelsesordningen, bliver din præmie nedsat med 4 pct. for hver hele års manglende betaling af bidrag.

Du kan være lønmodtager eller selvstændig, når du optjener ret til den skattefri præmie. Er du overgået til efterløn, og har du fået tilladelse til at starte eller videreføre selvstændig virksomhed, kan både dine løntimer og timerne, du fører selvstændig virksomhed i, tælle med i optjeningen af den skattefri præmie.

Arbejdet kan udføres her i Danmark, Grønland, Færøerne, et andet land EØS-land eller Schweiz.

For at få udbetalt den skattefri præmie skal du skriftligt anmode din a-kasse om den, når du har nået folkepensionsalderen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

De timer, du arbejder, bliver trukket fra i din efterløn, uanset om der er tale om lønarbejde eller arbejde som selvstændig.

Hvis du er på den såkaldte 962-timers-ordning, vil du altid få trukket mindst 12 timer fra per uge, selvom du har arbejdet mindre i virksomheden. Uanset hvor meget eller hvor lidt du arbejder, vil du under 962-timers-ordningen ikke kunne få mere end 962 timers efterløn udbetalt om året.

Du skal søge om tilladelsen i din a-kasse, hvis du vil drive selvstændig virksomhed, mens du modtager efterløn. Du skal søge om tilladelsen, før du går på efterløn, eller før du starter en ny virksomhed. Det gælder alle typer af virksomheder.

Det er vigtigt, at du søger om tilladelsen i god tid. Du kan søge op til seks måneder før. Det er også vigtigt, at du hurtigst muligt giver a-kassen alle de oplysninger, den har brug for, så sagsbehandlingen ikke forsinkes unødigt.

Når du ansøger om at få lov til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, skal du sandsynliggøre, at virksomheden er afgrænset i et omfang, der gør, at den vil holde sig inden for rammerne af efterlønsordningen. Dit antal af arbejdstimer må ikke blive for højt. Hvis du har fået tilladelse til selvstændig virksomhed efter 400- eller 18½-timers-ordningen, må dine indtægter fra virksomheden heller ikke blive for store.

Hvis du også tidligere har drevet virksomheden, er det et krav, at du har en underskrift fra en registreret eller statsautoriseret revisor inden for landbrug, når du skal dokumentere indtægter og omkostninger i virksomheden.

Hvis du ønsker at gå på efterløn midt i et regnskabsår, kan du og din virksomhed have problemer med at holde sig inden for den enkelte ordnings grænser. Du kan da søge om forhøjelse af grænserne, men det skal ske, inden du går på efterløn.

Det er en god ide, at du får din a-kasse til at vejlede dig grundigt og i god tid, inden du ansøger om tilladelse til selvstændig virksomhed.

Hvis du får afslag på din ansøgning, kan du ikke få efterløn, før du har ændret dine virksomhedsforhold og har ansøgt igen.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)

Du skal hver måned indsende et efterlønskort til a-kassen. Udbetalingen af din efterløn kan blive forsinket, hvis du afleverer dine efterlønskort eller årsskemaer for sent. Du kan også risikere at miste retten til din efterløn i den pågældende periode, hvis a-kassen ikke har modtaget dine efterlønskort inden tre måneder fra periodens udløb.

På de månedlige efterlønskort har du pligt til at oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Det gælder fx de arbejdstimer, du bruger på virksomheden – også tid, du bruger på administration, rengøring, transport, regnskab el.lign. Du skal også oplyse de timer, som andre har arbejdet i eller for virksomheden.

Senest tre måneder efter hvert regnskabsår skal du sammen med din revisor udfylde et årsskema til a-kassen, hvis det er relevant for den ordning, du får efterløn efter. Her skal du oplyse om virksomhedens omsætning.

Du skal desuden oplyse, hvis der sker ændringer i din virksomhed, fx hvis:

• indtægten i virksomheden stiger
• du indfører nye åbningstider, annonceringsmetoder eller andre ændringer i virksomheden
• du ansætter en vikar eller hyrer en maskinstation
• du bruger flere arbejdstimer end først antaget.

Du skal altid søge a-kassen om en ny tilladelse, inden du indfører udvidelser eller ændringer af virksomheden i forhold til det, der fremgår af den tilladelse, du har fået,

Din a-kasse kan oplyse dig om, hvilken betydning arbejde har for beregning af din efterløn.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Efterlønnens størrelse

Efterlønnen kan standses eller forsinkes

A-kassen standser udbetalingen af din efterløn, hvis det viser sig, at du har arbejdet for meget eller for længe. Du kan først få efterløn igen:

• fra den 1. januar det følgende kalenderår, hvis du er på 400- eller 18½-timers-ordningen. A-kassen kan dog i særlige tilfælde tillade, at du arbejder mere end 18½ timer om ugen i en periode på op til 13 uger, mens du er på 18½-times-ordningen, men du vil ikke kunne få efterløn i perioden.
• når opgaven er afsluttet, hvis du er på ordningen med en enkeltstående opgave.
• fra 1. januar det følgende år, hvis du får efterløn efter 962-timers-ordningen og allerede har fået efterløn for 962 timer i det indeværende kalenderår.

Din efterløn bliver også standset, hvis din virksomheds omsætning har været for stor i forhold til ordningens rammer. Du kan først få efterløn igen, når du har tilbagebetalt den efterløn, der svarer til overskridelsen.

Du skal kunne sandsynliggøre, at overskridelsen ikke opstår en anden gang, hvis du skal have efterløn igen, efter at den har været stoppet.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du er uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

• Oversigt over a-kasser (nyt vindue)
• Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring (nyt vindue)
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (nyt vindue)