Hvis du har symptomer på Demens

Demens er fællesbetegnelsen for en række symptomer på sygdomme, der svækker hjernens funktioner. De fleste personer med demens får hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Andre symptomer kan være nedsat initiativ og handlekraft, nedsat evne til at finde ord og benævne ting og nedsat evne til problemløsning.

Samværet med andre mennesker bliver anderledes med en demenssygdom, og personligheden kan blive påvirket. Det betyder, at personer med demens kan få sværere ved at overskue samspillet med andre. De kan miste evnen til at leve sig ind i andres tanker, og situationsfornemmelsen forringes ofte. Manglende erkendelse af symptomerne hos den demensramte selv kan vanskeliggøre samarbejdet omkring den nødvendige hjælp.

Personer med en demenssygdom mister gradvist evnen til at tage vare på sig selv og bliver dermed afhængige af hjælp. Tit bliver hjælpen ydet af de nærmeste pårørende, hvilket er en opgave, der både er fysisk og psykisk belastende. Det er derfor nødvendigt, at der er hjælp at hente både for borgeren med demens og for den pårørende.

Det er vigtigt at søge læge ved de første tegn på en demenssygdom for at finde ud af, om der er tale om demens. Symptomerne kan have en anden årsag, for eksempel depression, stress eller B12-vitaminmangel. Det er egen læge, der udfører de første undersøgelser og afgør, om der skal henvises videre til en hukommelsesklinik.

På hukommelsesklinikken vil man afklare årsagen til symptomerne, stille en diagnose og igangsætte behandling.

Omfanget af undersøgelserne kan variere meget, alt efter symptomerne. Scanning af hjernen sammenholdt med symptomerne er tit tilstrækkeligt til at stille en diagnose. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med for eksempel flere hjernescanninger, neuropsykologisk undersøgelse eller undersøgelse af rygmarvsvæske.

I Danmark lever 65.000 mennesker med en demenssygdom, og hvert år konstateres der 15.000 nye tilfælde. 400.000 danskere er i nærmeste familie til en person, der lider af en demenssygdom.

Forebyggende hjemmebesøg:

• Tilbydes en gang om året til alle borgere over 75 år i kommunen.
• Hvis der bliver behov for hjælp i hjemmet, stopper de forebyggende besøg, og man tilbydes i stedet kontakt til en visitator.

Visitation til rengøring, indkøb, tøjvask, madservice og personlig pleje.

En visitator fra Sundhedsfremme og Visitationsafdelingen vil komme på besøg i hjemmet og sammen med borgeren og de pårørende vurdere, hvilken hjælp der er behov for.

Tilbydes til medicinhåndtering, sårpleje og andre sygeplejeopgaver.

En hjemmesygeplejerske vil komme på besøg i hjemmet og hjælpe med de sygeplejeopgaver, der er behov for.

Visitation til aktivitet og samvær i Dagcenteret på Ørbygård. ´

I Dagcenteret findes der specielt tilrettelagte samværsgrupper for borgere med demens, som har brug for genkendelighed og overskuelige rammer. Dagcenteret vurderer sammen med borgeren, hvilket tilbud der er det rette.

En visitator fra Sundhedsfremme og Visitationsafdelingen vil komme på besøg i hjemmet og sammen med borgeren og de pårørende vurdere, hvilket tilbud der er behov for.

Hvis den demente borger har brug for særlig struktur, motivation og støtte for at vedligeholde fysiske og psykiske funktioner, kan man anmode om besøg af en omsorgsmedarbejder.

Hvis borgeren med demens ikke er i stand til at være alene hjemme, mens ægtefælle eller samlever skal på hospitalet eller på ferie, kan kommunen ved behov tilbyde døgnophold. Her er en vis egenbetaling.

Hvis behovet for pleje og omsorg ikke længere kan imødekommes af Hjemmeplejen, kan kommunen tilbyde borgeren en bolig på et af plejehjemmene Dorthe Mariehjemmet, Engskrænten, Ørbygård eller Broparken. Visitationsudvalget godkender ansøgningen om en plejebolig. Boligen tilbydes efter vurdering af behov.

På plejehjemmene Ørbygård og Dorthe Mariehjemmet findes der desuden botilbud til de borgere med demens, der har særlige behov for overskuelige rammer og personale med speciel uddannelse på området.

Som pårørende er det muligt at deltage i en mindre gruppe sammen med andre pårørende. Her gives vejledning og orientering om emner, der vedrører demens. Samtidig er der lejlighed til at tale med andre, der kender problematikken.

Der starter grupper 2 – 3 gange om året efter behov, og gruppeforløbet består af 10 møder. Desuden arrangeres der løbende arrangementer for pårørende med eller uden den demente ægtefælle.

Er medarbejdere i hjemmeplejen, Dagcenteret, Træningscenteret og på plejehjemmene med særlig interesse og viden på demensområdet.

De faglige ressourcepersoner kommer i hjemmene, når der er behov for vejledning til såvel familien som de øvrige medarbejdere, der har kontakt til borgeren.

Man har mulighed for at ringe til demenskoordinatoren, hvis man har behov for information, råd og vej
ledning, ønsker deltagelse i en pårørendegruppe eller har brug for at få formidlet kontakt til faglig ressourceperson.

Information om tilbud, råd og vejledning:
Demenskoordinator
Gunnekær 64
2610 Rødovre
Tlf.: 36 37 74 94

Tildeling eller ændring af hjemmehjælp:
Sundhedsfremme og visitationsafdelingen
Tlf.: 36 37 74 07

Midlertidigt døgnophold:
Sundhedsfremme og visitationsafdelingen
Tlf.: 36 37 74 07

Hjemmesygepleje:
Hjemmeplejen
Tlf.: 3637 7513 / 3637 7523

Dagcenter:
Dagcenter Ørbygård
Tlf.: 3637 7880

Plejeboliger:
Ældrecentret Broparken
Tlf.: 3637 8000
Plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet
Tlf.: 3670 5300
Plejehjemmet Engskrænten
Tlf.: 3637 0040
Plejehjemmet Ørbygård
Tlf.: 3637 7800

Andre kontakter:

Alzheimerforeningen
Ny Kongensgade 20 st. tv.
1557 København V
Tlf.: 39 40 04 88

Demenslinien
Telefonrådgivning Tlf.: 5850 5850
Mandag – tirsdag – onsdag – fredag Kl. 9.00 – 15.00
Torsdag kl. 9.00 – 18.00

Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf.: 3396 8686

1. Svækket hukommelse
   + Det er normalt at glemme en aftale for senere at komme i tanker om den.
   - Det er ikke normalt at glemme, hvem man lige har talt med.
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
   + Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskinen, når man vil lave kaffe.
   - Det er ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.
3. Problemer med sproget
   + Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem.
   - Det er ikke normalt at erstatte nogle ord med andre ord, som ikke giver mening.
4. Manglende orientering i tid og sted
   + Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke kunne finde vej på nye steder.
   - Det er ikke normalt at bytte rundt på døgnet eller at fare vild i kendte områder.
5. Nedsat dømmekraft
   + Det er normalt, at man ikke får taget regntøjet med, trods optræk til regnvejr.
   - Det er ikke normalt at glemme, at det er vinter og tage sommertøj på ud.
6. Problemer med at tænke abstrakt
   + Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
   - Det er ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.
7. Ting forkerte steder
   + Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine briller.
   - Det er ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen.
8. Forandringer i humør og adfærd
   + Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
   - Det er ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.
9. Ændringer i personligheden
   + Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres gennem årene.
   - Det er ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og f.eks. bliver mistænksom.
10. Mangel på initiativ
    + Det er normalt, at man har dage, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
    - Det er ikke normalt at være passiv hele tiden og have brug for stikord og opmuntring for at komme i gang.