Hvad gør kommunen?

Når en borger ikke kan klare sig selv på grund af for eksempel sygdom eller alderssvækkelse kan man få hjælp fra kommunen.

Det er både praktisk og personlig hjælp fra hjemmeplejen, sygepleje fra hjemmesygeplejen og træning eller genoptræning. Hjælpen bliver tildelt ud fra borgerens behov og den standard, der er politisk besluttet inden for den gældende lovgivning.

Borgere, der er fysisk eller psykisk svækkede, kan få hjemmehjælp. Alt efter behov kan hjemmehjælp omfatte praktisk hjælp som rengøring, personlig pleje, indkøb af dagligvarer, tøjvask, madservice med udbringning. Hjemmehjælp kan også omfatte omsorg til borgere, der midlertidigt eller varigt har behov for psykisk støtte og omsorg på grund af fysiske, psykiske og/eller sociale problemer.

Borgere, der har brug for sygepleje på grund af sygdom, for eksempel efter et hospitalsophold, kan få hjemmesygepleje. Det betyder, at borgere, der har brug for sygepleje, får hjemmesygepleje. Det kan fx være sårbehandling, genoptræning, hjælp med medicinering eller behandling efter kirurgiske indgreb.

Borgere, der har været svækket af sygdom eller andre grunde, kan tilbydes træning eller genoptræning. Formålet er, at borgeren kan opnå et meningsfyldt liv med så stort mål af selvstændighed og egenomsorg som muligt. Alt efter træningens karakter og borgerens behov kan træningen foregå i eget hjem eller i kommunens træningscenter. Træning og / eller genoptræning tildeles som udgangspunkt til borgere, der ikke kan benytte almindelige træningstilbud.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider