Børne- og Familieafdelingen

Børne- og Famileafdelingen yder råd, vejledning og støtte til børn, unge og familier, der lever i problemer.

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Plejefamilier og aflastningsfamilier

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte din NemID

Skriv Digital Post

Børne- og Familieafdelingen

Fold alle ud

Hvem er vi?

Børne- og Familieafdelingen består af to rådgivergrupper, en handicapgruppe, administrative medarbejdere samt ledelsen.

I afdelingen indgår desuden familieplejekonsulenter, psykologer og familiebehandlere, samt støttekontaktpersoner for unge og småbørnsfamilier, Børnehuset og Udviklingscenter Skiftesporet. Herudover Akutten, som er et boligtilbud med støtte for unge.

Hvad laver vi?

Rådgivergruppen:

Socialrådgivere/formidlere med erfaring inden for børne– og familieområdet udfører undersøgelsesarbejde i forhold til børn og unge, som har særlige behov, iværksætter foranstaltninger og følger op herpå. Deltager endvidere i det tværfaglige samarbejde om udsatte børn og unge i Rødovre Kommune. Udgangspunktet for arbejdet er inddragelse af forældre og børn i løsning af problemerne.

Handicapgruppen:

Handicapgruppen yder støtte til familier med børn/unge under 18 år, der har fået konstateret en indgribende-/kronisk- eller langvarig lidelse/handicap.

Forældrene har mulighed for at søge hjælp til at få dækket evt. merudgifter, hvis barnet/den unge forsørges i hjemmet. F.eks. til medicin, kurser, transport, m.m..

Ligeledes er der mulighed for at få delvist dækket sit løntab, hvis barnet/den unge bliver indlagt på hospital, skal passes hjemme, eller der er brug for nedsat arbejdstid grundet barnets lidelse.

Familieplejen:

Familieplejekonsulenternes overordnede opgave er at finde, matche og støtte pleje- og aflastningsfamilier. Konsulenterne indgår i et tæt samarbejde med rådgiverne om etablering af aflastning- og døgnplejeforhold og yder plejefamilierne støtte i deres arbejde.

Psykolog– og familiebehandlergruppen:

Er en tværfaglig gruppe sammensat af psykologer, socialrådgiver og socialpædagoger med bred erfaring indenfor børne- og familieområdet. Psykologerne og familiekonsulenterne yder behandling i form af terapi, støtte, råd og vejledning til børnefamilier i Rødovre Kommune.

Henvisning sker gennem rådgiver i Børne– og Familieafdelingen.

Støttekontaktpersoner:

Hvis rådgiveren vurderer, at barnet/den unge har brug for omsorg, støtte og vejledning udover det barnet/ den unge får af forældrene, kan barnet/ den unge få tilknyttet en kontaktperson. Kontaktpersonen kan tillige yde støtte til hele familien.

Kontaktpersoner for børn/unge arbejder meget fleksibelt, når der er behov for det. De udfører arbejdet i tæt samarbejde med rådgiver i Børne- og Familieafdelingen, under hensyntagen til den samlede behandlingsplan for barnet/den unge og forældrene.

Udviklingscenter Skiftesporet:

Skiftesporet er et skolesocialtilbud til børn i alderen 6 - 16 år, som i en periode har brug for mere støtte end folkeskolen kan yde. Forældrene indgår i et tæt behandlingssamarbejde. Henvisning sker i samarbejde mellem PPR og Børne– og Familieafdelingen. Målet er, at barnet kan vende tilbage til almen undervisning i folkeskolen

Børnehuset:

Børn mellem 6-12 år kan visiteres til Børnehuset, der har åbent efter skoletid og frem til kl. 19.00. Tilbuddet som skal sikre, at barnet fortsat kan bo hos forældrene med den fornødne støtte fra Børnehuset. Henvisning sker gennem Rådgivergruppen.

Akutten:

Er et botilbud til unge mellem 15-18 år. Der er 7 værelser, fælles køkken og bad, og der ydes støtte af støttekontaktpersoner under opholdet og ved udslusning til egen bolig. Visitation sker som led i en foranstaltning, gennem Rådgivergruppen.

Fødselssamarbejde:

Fødselssamarbejdet er et tilbud til gravide og til forældre med børn op til 18 måneder.

Du kan henvende dig direkte ved at kontakte den psykolog faglige leder i Børne– og Familieafdelingen.

Åben anonym rådgivning:

Åben anonym rådgivning er et tilbud til familier, børn og unge i Rødovre Kommune. Målet er at tilbyde professionel rådgivning. Rådgivningen er gratis, og man kan henvende sig anonymt uden at blive registreret. Der er åbent hver torsdag mellem kl. 17 – 19 på biblioteket, Rødovre Parkvej 140.

Hvordan kontakter du os?

Du kan:

  • ringe i Rødovre Kommunes åbningstid
  • henvende dig skriftligt eller personligt
  • blive henvist fra anden afdeling i kommunen
  • blive henvist fra andre instanser og myndigheder
  • møde op i Åben Rådgivning hver torsdag kl. 17-19 på biblioteket, Rødovre Parkvej 140, tlf. 20 10 15 58

Her bor vi: 

Gunnekær 62 - 64, 1.th

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Gunnekær 64
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider