Det specialiserede børne- og ungeområde

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Pleje - Plejefamilier og aflastningsfamilier

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte din NemID

Skriv Digital Post

Hvad er kvalitetsstandarder?

Fold alle ud

Hvad er kvalitetsstandarder?

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, et andet barns trivsel, eller har du et barn med nedsat funktionsevne, kan du bruge kvalitetsstandarderne som en guide til, hvilke muligheder der er for hjælp efter den sociale lovgivning, og hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få en given hjælp.

Kvalitetsstandarderne er et udtryk for det generelle serviceniveau i Rødovre Kommune, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Rødovre Kommunes faglige vurdering af den enkeltes behov for hjælp tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering og kvalitetsstandarderne. Der kan efter den faglige vurdering tildeles yderligere hjælp, end den kvalitetsstandarderne beskriver, såfremt den konkrete og individuelle vurdering peger derpå.

Børne- og Familieafdelingen varetager hele det specialiserede børne- og ungeområde. Du kan læse mere om Børne- og Familieafdelingen her   

Hvordan bruger du kvalitetsstandarderne?

Rødovre Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for hvert af de forebyggende tilbud, som er delt op mellem handicapkompenserende ydelser og sociale tilbud, som kan tilbydes til børn under 18 år med behov for særlig støtte eller nedsat funktionsevne og deres familier.

Rødovre Kommune foretager en vurdering af barnets særlige behov for støtte. Støtten skal sikre børns opvækstvilkår og dermed øge trivsel, læring og selvstændighed.

For børn med nedsat funktionsevne sker der en vurdering af, hvad barnet kan i forhold til andre børn uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation.

I Rødovre Kommune anvendes den socialfaglige metode Signs of Safety (SOS) og Løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Metoderne er med til at understøtte sagsbehandlerens undersøgelse og udredning af børn og unge med særlig behov for støtte. SOS bygger på den samlede vurdering i forhold til ”barnets udvikling”, ”familie og netværk” og ”forældrekompetencer”. 

Herudover vægter vi i Rødovre Kommune, at sikre at børnenes egen stemme, så vidt det er muligt, fremgår i de beslutninger vi træffer, hvorfor børnene bliver inddraget i deres egen sag.

Ifølge FN Børnekonvention, har børn ret til at blive hørt. Et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres retten til at udtrykke dem, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt.

Serviceloven giver ligeledes børn og unge ret til at blive hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Serviceloven beskriver blandt andet, at god inddragelse er en nødvendig forudsætning for, at der kan skabes et reelt samarbejde mellem familie, herunder barnet, og kommunen, om at finde de rigtige løsninger. Serviceloven fastslår også, at inddragelse er et vigtigt grundlag for at nå formålet med den sociale indsats.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan bruge kvalitetsstandarderne, kan du spørge din rådgiver. Hvis du ikke har en rådgiver, kan du henvende dig inden for Rødovre Kommunens almindelige åbningstider på tlf. 36 37 74 11. Du kan ligeledes kontakte Børne- og Familieafdelingens via Digital Post (Pleje - Plejefamilier og aflastningsfamilier)

Egenbetaling

Såfremt der beregnes egenbetaling i forbindelse med levering af ydelserne, vil dette fremgå under de enkelte paragraffer. 

Sagsbehandlingstider

Sagsbehandlingstiderne, som er opgjort under de enkelte kvalitetsstandarder, er politisk vedtaget. De oplyser dig om, hvor lang tid en sag maksimalt er undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Dette er under forudsætning af, at alle relevant og nødvendige dokumenter er tilstede, for at afgørelsen kan træffes. Herefter kan der være sagsbehandlingstid indtil selve foranstaltningen iværksættes, afhængigt af omfanget. 

Klageadgang

Der kan klages over Børne- og Familieafdelingens afgørelser indenfor 4 uger fra modtagelsen. Klagen kan indgives enten skriftligt til Rødovre Kommune, Børne- og Familieafdelingen, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre, send en mail va Digital Post Att: Børne- og Familieafdelingen, eller mundtligt ved henvendelse til pågældende sagsbehandler. Klagen skal indgives inden kontortids ophør på fristens sidste dag. Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet og får klager ikke medhold videresendes den til Ankestyrelsen.

 

Det specialiserede børne- og ungeområde

Fold alle ud

Familieorienteret rådgivning - Lov om social service §10

Gratis råd og vejledning til børn, unge og familier, som oplever at have problemer, de har brug for kortvarig hjælp til, for derefter selv at kunne løse dem.

Rådgivningen har til formål at hjælpe barnet, den unge eller deres forældre til selv at løse de problemer, som har givet anledning til henvendelsen.

Der er mulighed for, at rådgivningen kan gives anonymt.

Hvem kan få ydelsen?

Børn, unge og familier kan modtage vejledning om f.eks. samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale- eller psykiske problemer eller kriminalitet.

Formålet med lov om social service §10 er, at forebygge sociale problemer og at hjælpe børn, unge og familier over øjeblikkelige vanskeligheder. Og sætte dem i stand til løse opståede problemer ved egen hjælp.

Ydelsen

Der kan ydes rådgivning og vejledning til både enkeltmedlemmer og hele familien. Denne råd- og vejledning kan også foregå anonymt.

På alle kommunens folkeskoler sidder der tre timer ugentlig en fremskudt socialrådgiver, som kan yde råd og vejledning til børn/unge, forældre og lærer. Kontakt til den fremskudte socialrådgiver formidles via kontakt til den pågældende skole eller Børne- og Familieafdelingen.

Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge eller familien henvises til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde den relevante bistand.

Herudover foretages der 24-timers vurdering af alle underretninger der tilgår Børne- og Familieafdelingen. Disse vurderes indenfor normal arbejdstid af Visitationsteamet og udenfor normal arbejdstid varetages denne funktion af den sociale døgnvagt. I vurderingen indgår partshøring af de implicerede parter. Du kan læse mere om hvordan du underretter her.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Barnet, den unge eller forældrene oplever at have problemer, de har brug for kortvarig hjælp til, for derefter selv at kunne løse dem.

Opfølgning

Der er tale om kortere råd- og vejledningsforløb, hvorfor der som udgangspunkt ikke foretages opfølgning på indsatsen.

Sagsbehandlingstid

I forbindelse med underretninger skal familien indkaldes til partshøring indenfor 14 dage, dette kan dog variere afhængigt af underretningens karakter.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • forløb jf. lov om social service §11
  • forløb jf. lov om social service §50.
  • der kan ofte være snitflader til andre myndigheders råd og vejledning samt foranstaltninger i henhold til lov om social service §52.

Familieorienteret rådgivning - Lov om social service §11, stk. 2-8

Gratis råd og vejledning til børn, unge og familier, som oplever at have problemer, de har brug for kortvarig hjælp til, for derefter selv at kunne løse dem.

Rådgivningen har til formål at hjælpe barnet, den unge eller deres forældre til selv at løse de problemer, som har givet anledning til henvendelsen.

Der er mulighed for, at rådgivningen kan gives anonymt.

Hvem kan få ydelsen?

Børn, unge og familier kan modtage råd- og vejledning om f.eks. samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, adfærds- og funktionsnedsættelser, sociale- eller psykiske problemer, misbrug eller kriminalitet.

Formålet med lov om social service §11 er at understøtte det tidlige forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Det giver mulighed for at sætte ind tidligt, inden problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere indgribende indsatser.

Tilbud efter lov om social service §11 skal i udgangspunktet kunne løse barnets, den unges eller familiens udfordringer.

Ydelsen

Der kan ydes rådgivning og vejledning til både enkeltmedlemmer og hele familien.

Der er tale om råd- og vejledningsforløb, inden for en kort og afgrænset periode, med op til 10 samtaler.

Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge eller familien henvises til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde den relevante bistand.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Det skal vurderes sandsynligt, at et tilbud efter lov om social service §11 kan løse barnets, den unges eller familiens konkrete udfordringer, og at der ikke er behov for anden mere indgribende støtte.

Der skal være tale om konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet, den unge eller familien.

Endvidere skal det vurderes, at ydelsen har betydning for barnets eller den unges udvikling og trivsel.

Såfremt det vurderes, at det ikke er tiltrækkeligt med rådgivningssamtaler, visiteres sagen til anden form for forebyggende støtte efter lov om social service. Alternativt foretages vurdering om, hvorvidt der er grundlag for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse i henhold til lov om social service §50.

Opfølgning

Der er tale om kortere råd- og vejledningsforløb, hvorfor der som udgangspunkt ikke foretages opfølgning på indsatsen.

Sagsbehandlingstid

En måned, efter første kontakt.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Forløb i henhold til lov om social service §50.
  • Der kan ofte være snitflader til andre myndigheders råd og vejledning samt foranstaltninger i henhold til lov om social service §52.

Overgang fra barn til voksenlivet - Lov om social service §19a

Rødovres koordinerede ungeindsats har til formål at hjælpe barnet, den unge eller deres forældre i overgangen fra barn til voksen ved at:

  • At sikre igangsætning og planlægning af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, i god tid inden den unge fylder 18 år, med opstart når den unge fylder 16 år.
  • At sikre at den unge, forældrene og kommunen er godt forberedte på at understøtte forberedelsen af overgangen, således at den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når denne fylder 18 år.
  • At sikre at forberedelsen er tværgående og helhedsorienteret samt foregår i dialog med den unge og dennes forældre, samt at forberedelsen ikke skal være mere omfattende end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger

Målgrupper:

Unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller indgribende kronisk eller varig lidelse, som modtager hjælp efter lov om social service. 

Samt forældremyndighedsindehavere, der modtager hjælp efter lov om social service alene med afsæt i den unges betydelige og varige nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller varige lidelse. 

Organisering:

Rødovres kommunale ungeindsats bygger på stærke fagligheder på de respektive fagområder suppleret med et systematisk og obligatorisk samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger.

Denne lov bliver forvaltet i et bredt samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, Det sociale team, Ungeenheden og vejlederne i Ungecenter2610.

Børne- og Familieafdelingen er primær ansvarlig for forvaltning af lov om social service §19a.

Overgangsfaser 16-17 år, handleplansmøder:

I overgangsfasen 16-17 år er formålet at forberede den unge og dennes familie på, hvad der skal ske ved det 18 år, samt indgå aftaler med dem om sagsbehandlingen i processen herunder: 

  • Udredning/beskrivelse og kortlægning/afklaring af den unges ressourcer, udfordringer og støttebehov, så den unge kan tilbydes den rette indsats ved det fyldte 18. år.
  • Beskrivelse af den unges og familiens tanker i forhold til fremtiden.
  • En tværgående og helhedsorienteret planlægning af den unges overgang.
  • Stillingtagen til, om der er behov for at søge værgemål. Vejlede om muligheden for samtykke til at forældre må inddrages i sagsbehandlingen, mulighed for bisidder ved alle samtaler samt partsrepræsentant.

Overgangsfasen 17-18 år, overdragelse fra barn til voksen:

I overgangsfase 17-18 år er formålet, at der sker en afklaring af den unges behov for støtte efter det 18. år, hvad angår handicapkompenserende ydelser og sociale tilbud.

Der skal ske afrunding af foranstaltninger på børneområdet, og sagsbehandlingen på voksenområdet skal i gangsættes, så der er grundlag for at træffe de afgørelser der skal til, for at den unge får en god overgang til voksenlivet og den støtte der er behov for i voksenlivet.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der også er opfattet af denne indsats:

  • Lov om social service §140, handleplan
  • Lov om social service §140a, helhedsorienteret plan
  • Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Hjemmetræning - Lov om social service §32 og §32a

Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet.

Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at barnet ikke er i stand til at deltage i et ordinært pasningstilbud efter dagtilbudsloven.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 15 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et behov for støtte og behandling. Barnet skal være i målgruppen til et særligt dagtilbud for som alternativ til dagtilbuddet, at kunne søge om at få hjemmetræning.

Ydelsen

Træningen skal:

  • imødekomme barnets behov
  • være dokumenterbar
  • forældrene skal have de nødvendige ressourcer til at kunne påtage sig hjemmetræningsopgaven.

Hjemmetræningen kan foregå efter såvel konventionelle som alternative metoder. Hjemmetræningen er individuelt tilrettelagt og kan indeholde forskellige indsatser, der har til formål at bidrage til de resultater, der er målsat. Dette kan eksempelvis være indenfor barnets kommunikative kognitive, fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder.

Hvis der er tale om en træningsmetode, som endnu ikke har været anerkendt som værende tilstrækkelig dokumenterbar, vil det være nødvendigt, at forældrene fremsender en uddybende beskrivelse af den valgte træningsmetode. Der stilles dog ikke krav om, at træningsmetoderne skal være videnskabeligt dokumenterede.

Det er forældrenes opgave at vælge og fremsende en kort beskrivelse af den valgte metode, som er målrettet det enkelte barn/den unge.

Familier kan vælge at træne efter én eller eventuelt flere metoder, der kombinerer konventionelle og alternative metoder. Såfremt der trænes efter en kombination af forskellige hjemmetræningsmetoder, skal dette forinden godkendes af visitationsudvalget, efter en konkret og individuel vurdering af barnet/den unges behov, samt om det vurderes, at træningsmetoden er dokumenterbar. Såfremt familien ønsker at skifte fra én hjemmetræningsmetode til en anden metode, skal dette forinden vurderes i visitationsudvalget, med henblik på en konkret og individuel vurdering af barnets behov, samt om det vurderes, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Hjemmetræningen af barnet eller den unge kan kombineres med et dag- eller skoletilbud. Dette vurderes ligeledes af visitationsudvalget.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Der er ikke begrænsning på, hvor længe hjemmetræning kan foregå så længe det vurderes, at barnet eller den unge profiterer af hjemmetræningen ud fra den tilrettelagte opfølgning og tilsyn.

Træningen må som hovedregel ikke tage mere tid end den tid barnet ville være i et dag- eller skoletilbud (8.00 – 16.00) og barnet har ved siden af hjemmetræningen ret til hvile, fritid og almindelige aktiviteter.

Egenbetaling

Såfremt barnet/den unge sideløbende med hjemmetræningen er i dag- eller skoletilbud, vil den tid blive fratrukket en eventuel bevilling af tabt arbejdsfortjeneste jf. lov om social service §42.

Opfølgning

Det er sagsbehandler i Børne- og Familieafdelingen, som er tovholder og sørger for at udarbejde indstilling til, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte, omlægges eller ophøre til visitationsudvalg, som består af Børne- og Familiechef, Dagtilbudschef og Skolechef. Afgørelsen udarbejdes i samarbejde mellem sagsbehandler og Pædagogisk Udviklingscenter (PUC).

Udrednings- og tilsynsteamet, som er nedsat af den faglige leder på PUC, bestående af psykolog, ergoterapeut, tale- og hørekonsulent og fysioterapeut og sagsbehandler, udarbejder status og tilsynsrapport to gange årligt.

Sagsbehandlingstid

Efter modtagelse af ansøgning om hjemmetræning skal der træffes afgørelse om børnefaglige undersøgelse jf. lov om social service §50. Den børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet inden for fire måneder. Herefter er sagsbehandlingstiden fire uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Merudgift jf. lov om social service §41
  • Tabt arbejdsfortjeneste jf. lov om social service §42.

Merudgifter - Lov om social service §41

Merudgifterne skal dække udgifter, som familier har på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det er således udgifter, som ligger ud over de udgifter, familier almindeligvis har i forbindelse med deres børn.

Merudgiftsydelsen skal være med til at sikre, at familien lever så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kronisk- eller langvarig lidelse.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i lov om social service, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion, der er afgørende for at få ydelsen.

Forældrene skal have forsørgelsespligt over barnet.

Definitioner:

  • Ved varig funktionsnedsættelse skal forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
  • Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til det pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
  • Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til det pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
  • Kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
  • Langvarig lidelse betyder i denne sammenhæng, at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare ca. et år. Samtidig ses der på, om der er behandlingsmuligheder, som inden for kortere varighed kan forbedre funktionsevnen.

Ydelsen

Ydelsen omfatter kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Merudgifterne fastsættes ud fra Socialministeriets vejledning og Ankestyrelsens praksis på området. Der tages altid udgangspunkt i de sandsynliggjorte og nødvendige merudgifter.

Ydelsen er en kontant ydelse. Ydelsen er skattefri og uafhængig af modtagerens indkomst og formue.

Ved udmåling af tilskud gælder følgende:

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.145 kr. pr. år (2021) svarende til 428,75 kr. pr. måned.

Tilskuddet fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Bevillingen er i hovedregel gyldig fra ansøgningstidspunktet uanset sagsbehandlingstiden.

Som udgangspunkt medregnes alle udgifter i en månedlig udbetaling. Der kan dog også ske udbetaling af enkeltstående udgifter.

Hvis der søges om udgifter, der ikke afholdes hvert år, kan udgiften kun medtages i den løbende merudgiftsberegning i det år, hvor den afholdes. Hvis der er særlige behov for at dække engangsudgifter, kan der ydes en enkeltstående udbetaling uden regulering i det månedlige tilskud.

Engangsudgifter skal altid søges, inden udgiften er afholdt. Barnet skal vurderes som en del af målgruppen, og udgiften skal overstige minimumsbeløbet for merudgifter.

Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Familierne skal således selv dække de udgifter, familien selv ville have afholdt, hvis barnet ikke havde haft funktionsnedsættelsen. Samtidig er der krav om, at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Efter barnet er blevet vurderet i målgruppen, tages der stilling til de konkret ansøgte merudgifter ud fra følgende fire parametre:

  1. Sidestilles med andre familier:
    Merudgifterne har til formål at sidestille familierne med andre familier uden et barn med funktionsnedsættelse.
  2. Er der tale om en merudgift i forhold til andre familier:
    Udgiften sammenlignes med, hvad andre familier har af udgifter i forbindelse med forsørgelsen af deres børn på samme alder. Der bliver herefter taget stilling til, om der reelt er en merudgift forbundet med det ansøgte. Der ses således på, om familien sparer andre udgifter i forbindelse med forsørgelsen, som andre familier har. Det kan eksempelvis være i forhold til særlige kostvaner, men hvor der ikke indkøbes almindelig kost i samme omfang, eller i forbindelse med aktivitetsting til fritiden, hvor barnet har særlig legetøj frem for andet legetøj.
  3. Er merudgiften en nødvendighed:
    Her tages der stilling til, om udgiften er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne.
  4. Sektoransvarlighed:
    Lov om social service er subsidiær i forhold til andre lovgivninger, hvilket betyder, at udgifterne skal søges afdækket inden for andre instanser, inden der kan tages stilling til, om det er en merudgift.

Eksempler herpå er:

  • Behandling og behandlingsredskaber – der kan ikke dækkes udgifter til behandling eller behandlingsredskaber, da det er sundhedsloven, som tager stilling til, om der er grundlag for at dække udgifter hertil. Eneste undtagelse er egenbetalingen til nødvendig medicin.
  • Skole – hvis det er til brug for eller i skoletiden, kan det ikke dækkes som merudgifter. Dette skal afholdes efter reglerne i folkeskoleloven.

Særligt om kurser:

Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilliges nødvendige kurser. Det er en forudsætning, at kurset er med til at sætte de primære omsorgspersoner i stand til at have barnet hjemme, passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet.

Tilbuddet skal være ud over det, som kan tilbydes i kommunens eget regi.

Det er en forudsætning, at information og redskaber ikke kan tilegnes på anden vis, f.eks. gennem sundhedssystemet.

Kurser gives således ikke udelukkende som netværksskabende.

I Rødovre kommune gives der ét kursus, når barnet er mellem 0-6 år, 7-13 år og ét kursus ved puberteten. Derudover gives der råd og vejledning gennem Rødovre Kommunes eget tilbud Familiehuset Elektravej.

Egenbetaling

Udgifter op til 5.145 kr. pr. år (2021) svarende til 428,75 kr. pr. måned.

Egenbetalingen er udgiften svarende til, hvad familien normalt ville have betalt, hvis barnet ikke havde haft et handicap/en sygdom.

Opfølgning

Ved løbende udgift foretages der opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til ni uger. Ved opfølgninger er sagsbehandlingstiden op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Hjælpemidler
  • Hospitals/behandlingsudgifter
  • Befordring skole/institution
  • Fritidsaktiviteter – f.eks. vederlagsfri ridefysioterapi.

Tabt arbejdsfortjeneste - Lov om social service §42

Der kan ydes hjælp i form af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der forsørger et barn under 18 år i hjemmet, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er far eller mor, der passer barnet, samt at der i forbindelse med pasningen er et indtægtstab.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i lov om social service, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion.

Forældrene skal have forsørgelsespligt over barnet.

Definitioner:

  • Ved varig funktionsnedsættelse skal forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
  • Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnet/den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
  • Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets/den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
  • Kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.
  • Langvarig lidelse betyder i denne sammenhæng, at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare ca. et år. Samtidig ses der på, om der er behandlingsmuligheder, som inden for kortere varighed kan forbedre funktionsevnen.

Der ydes som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for manglende undervisnings- eller pasningstilbud i henhold til folkeskoleloven eller dagtilbudsloven.

Ydelsen

Lønkompensation i forbindelse med at en forælder helt eller delvist må ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet i hjemmet.

Der skal kunne dokumenteres et indtægtstab.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i tidligere lønindkomst, dog max 32.671 kr. brutto pr. måned (2021 takst).

Bevillinger, der er givet før 1. januar 2011, vil fortsat tage udgangspunkt i tidligere indtægtsgrundlag uanset øvre grænse.

Ved beregning af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde fx transportudgifter, daginstitution mv.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Der kompenseres endvidere for tidligere arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, dog max. 10 % og højst svarende til det beløb som hidtidige arbejdsgiverbidrag udgør. Ved tjenestemandspension kan der være ret til 15 % i pension.

Der bliver én gang årligt og i forbindelse med ophør, udbetalt feriepenge af den udbetalte tabte arbejdsfortjeneste efter gældende regler.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Efter barnet/den unge er blevet vurderet i målgruppen, skal den tabte arbejdsfortjeneste vurderes ud fra følgende tre parametre:

  1. Nødvendig konsekvens:
    Ud over målgruppevurderingen skal der ligeledes ske en vurdering af, om det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet.

    Her vil der blive set på, hvilket pasnings-/skoletilbud barnet er tilknyttet og hvordan tilbuddets vurdering er i forhold til støtte i hverdagen – er barnet velplaceret og kan skolen rumme barnet og kan barnet rumme skolen en fuld dag. I disse tilfælde kan der gives for en afgrænset periode.
      
    Der skal som minimum være afholdt et netværksmøde, hvor der ses på den samlede situation i pasnings-/skoletilbuddet og hjemmet, og der skal være en plan fra pasning-/skoletilbuddet om, hvordan der arbejdes på, at barnet kan være der i flere timer og med målet om at være der på fuld tid.
      
    Såfremt barnet er visiteret til et specialtilbud og ikke kan rummes i det nuværende tilbud kan der ligeledes gives ydelse for en kortere periode i ventetiden, og indtil barnet er indkørt i det nye tilbud.
      
    Endvidere vil der blive set på, om barnet er i stand til at være alene hjemme uden at være til fare for sig selv og andre.
      
  2. Er det mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene:
    Endeligt skal det vurderes, om det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet, eller en helt tredje i hjemmet.
      
  3. Særligt om enkeltdage:
    Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste ad hoc for enkeltdage/timer, når fraværet vurderes at være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan f.eks. være ved hyppige hospitalskontroller.

    Det er et krav, at fraværet skal overstige 2-3 fulde arbejdsdage hen over et år, og at møderne skal planlægges så fleksibelt som muligt.

Egenbetaling

Der fratrækkes udgift til eventuel besparelse af befordring for forældre samt institutionsbetaling.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Ved bevillinger, som kompenserer for delvist pasnings-/skoletilbud, er der opfølgning hver tredje måned, typisk i forbindelse med afholdelse af netværksmøder.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til ni uger. Ved opfølgninger er sagsbehandlingstiden op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Barselslovens §26 sygedagpenge som er pasning af syge børn ved behandling/indlæggelse
  • Jobcenterydelser, såsom kontanthjælp, dagpenge, revalidering, flexydelse m.v.
  • Pasnings-/Skoletilbud, antal støttetimer.

Personlig hjælp/pleje og praktisk støtte i hjemmet – Lov om social service §44 jf. §83

Personlig hjælp og pleje og praktisk støtte i hjemmet til familier, hvor barnet, som følge af sin funktions- nedsættelse, har brug for ekstraordinært hjælp og pleje. Det kan f.eks. være i form af rengøring eller personlig pleje af barnet.

Hvem kan få ydelsen?

Forældre der forsørger et barn/en ung med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i hjemmet, hvorved der er forbundet en meropgave i forbindelse med pasning/pleje samt praktisk støtte i hjemmet, der er direkte relateret til funktionsnedsættelsen.

Ydelsen

Hjælp til personlige plejeopgaver, der er en direkte følge af funktionsnedsættelsen.

Hjælp til praktisk støtte til nødvendige opgaver i hjemmet, der er en direkte følge af funktionsnedsættelsen. Det kan eksempelvis være hjælp til plejeopgaver forbundet til barnet

Ydelsen bevilliges som udgangspunkt via eksterne firmaer.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Personlig pleje:

Personlig pleje kan bevilliges, når barnets plejebehov ligger ud over, hvad der er almindeligt for alderen. I mange tilfælde kompenseres der for det særlige merarbejde, der er ved barnets omfattende funktionsniveau i form af tabt arbejdsfortjeneste eller aflastning.

Når barnet bliver teenager, kan det dog være hensigtsmæssigt, at det ikke længere er forældrene, som varetager dele af den personlige pleje. I disse tilfælde kan der kompenseres i form af støtte til personlig pleje, såfremt sagens øvrige bevillinger giver mulighed herfor.

Ved bevilling af personlig pleje kan det således have betydning for familiens øvrige bevillinger, herunder tabt arbejdsfortjeneste og afløsning i hjemmet.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til ni uger. Ved opfølgning op til seks uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • tabt arbejdsfortjeneste jf. lov om social service §42
  • aflastning i og uden for hjemmet jf. lov om social service §44 jf. §84.

Afløsning/aflastning til familien - Lov om social service §44 jf. §84 stk. 1.

Afløsning i dagtimerne

Afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning, at det er familien, der har behov for aflastning og ikke barnet. Der er tale om tre forskellige former for afløsning/aflastning:

  • Afløsning i dagtimerne
  • Afløsning i hjemmet
  • Aflastning uden for hjemmet

I tilfælde hvor det er barnet, der har behov for aflastning som følge af dets særlige behov for støtte, henvises til lov om social service §52, stk. 3, nr. 5.

Hvem kan få ydelsen?

Familier, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.

Ydelsen

Afløsning i dagtimerne:

Afløsning dækker pasning i morgen eller eftermiddagstimerne, hvor barnet almindeligvis ville være i pasnings- eller skoletilbud.

Bevillingerne gives, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at udgiften dækkes i form af tabt arbejdsfortjeneste.

Familien har mulighed for selv at finde en aflaster i deres private omgangskreds eller professionelle netværk, og ellers få hjælp til at finde en via et eksternt firma

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Vurdering af behovet for afløsning i typisk morgen- og eftermiddagstimerne bygger på en vurdering af, om barnet helt eller delvist ikke er i stand til at være i et egnet pasnings- eller skoletilbud. Herudover om barnet er i stand til at være alene hjemme, og om forældrene har mulighed for tabt arbejdsfortjeneste, som følge af deres arbejdsforhold.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til ni uger, såfremt sagen er fuldt oplyst.

Det skal bemærkes, at der kan forekomme ventetid, før der er fundet en egnet afløser, såfremt fristen for sagsbehandling ikke kan overholdes vil man modtage information herom. 

Ved opfølgning er sagsbehandlingstiden op til seks uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

• tabt arbejdsfortjeneste jf. lov om social service §42.

Afløsning/aflastning til familien - Lov om social service §44 jf. §84 stk. 1.

Afløsning i hjemmet

Afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning, at det er familien, der har behov for aflastning og ikke barnet. Der er tale om tre forskellige former for afløsning/aflastning:

  • Afløsning i dagtimerne
  • Afløsning i hjemmet
  • Aflastning uden for hjemmet

I tilfælde hvor det er barnet, der har behov for aflastning som følge af dets særlige behov for støtte, henvises til lov om social service §52, stk. 3, nr. 5.

Hvem kan få ydelsen?

Familier, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan ydes afløsning/aflastning, hvor barnets funktionsnedsættelse begrænser den øvrige familie i at udøve ting sammenholdt med andre familier. 

Der henvises til ligestillingsprincippet om, at alle uanset handicap skal behandles på lige fod med andre borgere.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til barnets funktionsniveau. Kvalitetsstandarderne understøtter en ramme gradueret ift. omfang og aldersgrupper, se nedenfor.

Ydelsen

Omfang af afløsning i hjemmet:

Afløsning dækker timeaflastning i hjemmet. Her gives en samlet mængde timer, som kan bruges hen over en måned. 

Vurderingen af timerne tager udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering.

  • Mindre omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til tre timer ugentligt, hvilket svarer til en eftermiddag om ugen.
  • Middel omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til fem timer ugentligt, hvilket svarer til en til to eftermiddage/aftener om ugen eller en lang dag evt. weekend dag.
  • Stort omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til ti timer ugentligt. Der vil være tale om børn med alvorlige funktionsnedsættelser og meget plejekrævende børn.

I alle tre tilfælde har man mulighed for selv at finde en aflaster, eller få hjælp gennem et eksternt firma.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Målgruppen vil være forældre, der har brug for afløsning i forhold til et barn med en plejekrævende funktionsnedsættelse.

Aflastningsbehovet vil være funderet i barnets funktionsnedsættelse, og barnets behov skal kunne tilgodeses ved afløsning.

I udmålingen vil evt. øvrige søskendes alder indgå i forhold til deres behov for alene tid med forældrene, og hvordan forældrene kan tilrettelægge dette.

Såfremt forældrene er skilt, vil der blive set på en samværsplan.

Afløsningen kan kun foregå i eget hjem i tidsrummet 7-23.

Aldersgrupper:

  • Børn i alderen 0-7 år:
    Småbørn har almindelig vis brug for en del pasning og omsorg, og det er ikke muligt at lade småbørn være alene hjemme. Der vurderes således, at der altid vil være et pasningsbehov for forældre til småbørn uanset en funktionsnedsættelse eller ej.
    Det kan være svært for børn i denne aldersgruppe qua deres funktionsnedsættelse at være væk fra hjemmet, hvorfor der ofte tilbydes afløsning i hjemmet til denne målgruppe.
  • Børn i alderen 8-13 år:
    Børn i mellemgruppen vil påbegynde en større selvstændighed og vil kunne være alene hjemme i perioder af kortere varighed. Der ses således ikke i samme omfang et almindeligt behov for altid at have mellemgruppebørn under opsyn eller pasning.
  • Børn i alderen 14-17 år:
    Børn ses her at være overvejende selvstændige ift. nødvendig opsyn og pasning i hverdagen. Forældrene ses derfor her at have et større eget råderum, som der er muligt at blive kompenseret for grundet barnets funktionsnedsættelse.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til ni uger. Det skal bemærkes, at der kan forekomme ventetid, før der er fundet en egnet afløser.

Ved opfølgning er sagsbehandlingstiden op til seks uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser der kan dække lignende:

  • Lov om social service §44 jf. §83 ift. personlig og praktisk hjælp.

Afløsning/aflastning til familien - Lov om social service §44 jf. §84 stk. 1.

Aflastning uden for hjemmet

Afløsning/aflastning til forældre, der passer et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning, at det er familien, der har behov for aflastning og ikke barnet. Der er tale om tre forskellige former for afløsning/aflastning:

  • Afløsning i dagtimerne
  • Afløsning i hjemmet
  • Aflastning uden for hjemmet

I tilfælde hvor det er barnet, der har behov for aflastning som følge af dets særlige behov for støtte, henvises til lov om social service §52, stk. 3, nr. 5.

Hvem kan få ydelsen?

Familier, der forsørger et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og har behov for afløsning/aflastning som konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan ydes afløsning/aflastning, hvor barnets funktionsnedsættelse begrænser den øvrige familie i at udøve aktiviteter sammenholdt med andre familier. 

Der henvises til ligestillingsprincippet om, at alle uanset handicap skal behandles på lige fod med andre borgere.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til barnets funktionsniveau. Kvalitetsstandarderne understøtter en ramme gradueret ift. omfang, se nedenfor.

Ydelsen

Omfang af aflastning uden for hjemmet:

Aflastning dækker døgnaflastning uden for hjemmet, når afløsning i hjemmet ikke er nok til at kompensere for familiens behov qua barnets funktionsnedsættelse.

Her gives aflastningen som en samlet mængde døgn, der skal dække et helt års aflastning. Den nødvendige transport til og fra aflastning dækkes også.

Vurderingen af antal døgn tager udgangspunkt i en individuel og konkret vurdering.

  • Mindre omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 20 aflastningsdage årligt, svarende til ca. en weekend hver anden måned.
  • Middel omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 40 døgn årligt, svarende til en weekend om måneden.
  • Stort omfang:
    Her er det i udgangspunktet muligt at få op til 62 døgn årligt. Der vil her være tale om børn med alvorlige og indgribende funktionsnedsættelser, og meget plejekrævende børn.

Aflastning i 62 døgn og opefter kan bevilges efter et individuelt skøn, hvilket alle bevillinger i øvrigt altid vurderes efter.

Som udgangspunkt søges aflastningen fundet i netværksplejefamilier eller aflastningsfamilier. Barnets funktionsnedsættelse kan også gøre, at det er nødvendigt med aflastning på døgninstitution.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Der kan ydes hjælp til dækning af aflastning af forældre, der har brug for yderligere afløsning end, hvad afløsning i hjemmet kan tilbyde.

Der kan udelukkende bevilliges aflastning som følge af funktionsnedsættelsen, og som ligger ud over, hvad en familie almindeligvis kan have brug for. Der gradueres derfor i forhold til barnets/den unges alder og graden af funktionsnedsættelsen ud fra en konkret og individuel vurdering.

Der kigges endvidere på om forældrene er samlevende, om barnet er på samvær og øvrige søskendes behov.

Opfølgning Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er ved ny ansøgning op til ni uger. Det skal bemærkes, at der kan forekomme ventetid, før der er fundet et egnet aflastningstilbud.

Ved opfølgning er sagsbehandlingstiden op til seks uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser der kan dække lignende:

  • aflastning til barnet jf. lov om social service §52, stk. 3, nr. 5
  • tabt arbejdsfortjeneste i forhold til pasning af barnet i hverdagene jf. lov om social service §42
  • personlig og praktisk hjælp jf. lov om social service §44/83.

Ledsagelse af unge over 12 år - Lov om social service §45

Ledsagelse til unge over 12 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at færdes ude på egen hånd.

Ledsagelsen er til unges selvvalgte aktiviteter for at sikre, at den unge kan deltage i et socialt liv efter eget ønske.

Hvem kan få ydelsen?

Unge mellem 12-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse.

Ordningen kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Ydelsen

Ydelsen omfatter ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.

Den unge bestemmer selv, hvortil ledsagelsen skal ske inden for forældremyndighedsindehaverens rammer. Ledsagelsen skal benyttes til selvvalgte aktiviteter. Der er som udgangspunkt ikke begrænsning for i hvilket tidsrum, der kan ydes ledsagelse.

Ledsageren må ikke fungere som kontaktperson eller besøgsven, hvorfor ledsagelsen skal anvendes til, at den unge kommer ud til de ønskede aktiviteter.

Der kan ydes ledsagelse i op til 15 timer om måneden. Det er muligt at spare timerne sammen i op til seks måneder ad gangen.

Familien kan selv pege på en egnet aflaster eller få hjælp hertil gennem eksternt firma.

Der kan søges om et årligt ledsagerbeløb, jf. KL’s gældende takster. Der skal søges om beløbet hvert år som merudgift efter lov om social service §41.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved tildeling af ydelsen foretages en målgruppevurdering, hvor der i lovgivningen er stillet følgende krav:

Efterspørge ledsagelse:

Den unge skal kunne efterspørge ledsagelse. Efterspørgslen behøver ikke være mundtlig, men det skal være tydeligt, at det er den unge selv, som ønsker at deltage i bestemte aktiviteter.

Ikke socialpædagogisk støtte:

Den unge skal selv ønske at komme ud, og der må ikke skulle ske en overtalelse af den unge. Samtidig må der ikke undervejs være behov for særlig pædagogisk vejledning, f.eks. ved risiko for angstanfald eller lignende.

Ikke kunne færdes på egen hånd:

Den unge skal ikke være i stand til at kunne færdes på egen hånd, på nær enkelte korte indøvede ruter i lokalområdet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den unge ikke er tryg ved f.eks. at anvende offentlig transport. Såfremt dette er tilfældet, vil det være et spørgsmål om træning af den unges færdigheder og således ikke ledsagelse.

Som udgangspunkt bevilliges op til 15 timers ledsagelse om måneden, medmindre den unge er tilknyttet andet tilbud, hvori der også er indregnet individuel ledsagelse.

Bevilling af ledsagelse skal ses i sammenhæng med sagens øvrige bevillinger herunder afløsning og klubtilbud.

Egenbetaling

Der er ingen egenbetaling. Dog skal forældrene selv afholde alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen f.eks.:

  • Egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter
  • Ledsagerens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes

Det anbefales derfor, at anskaffe sig et ledsagerkort, der giver gratis eller billigere indgang til mange steder. Dette kan ansøges gennem Dansk Handicaporganisation.

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for ny ansøgning er op til ni uger. Ved opfølgning op til seks uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • merudgifter jf. lov om social service §41
  • støtte- og kontaktperson jf. lov om social service §52 stk. 3, nr. 6, såfremt den unge har behov for træning af færdigheder under ledsagelsen.

Børnefaglig undersøgelse - Lov om social service §50

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, på grund af fysisk eller psykisk funktionsniveau, skal barnets eller den unges forhold undersøges nærmere.

Undersøgelsen betegnes som en børnefaglig undersøgelse og skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehavere og den unge, der er fyldt 15 år.

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning.

Formålet med undersøgelsen er at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte efter lov om social service §52.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år, hvor der på baggrund af foreliggende oplysninger er bekymring for barnets eller den unges udvikling og trivsel, og hvor det derved må antages, at barnet/den unge har behov for særlig støtte.

Ydelsen

Den børnefaglige undersøgelse skal beskrive barnets, den unges, familiens og netværkets samlede ressourcer. Herunder skal der være en tydelig opsamling af hvilke faktorer, der vurderes som ressourcer og hvilke faktorer, der vurderes som problem.

Fagfolk, som har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, beskriver skriftligt eller ved møder deres observationer og erfaringer.

Forældre, barnet og den unge samt relevant netværk beskriver ressourcer og problemer.

Såfremt konkrete forhold betyder, at der er et eller flere punkter, som ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unges trivsel, kan disse undlades.

Den Børnefaglige undersøgelse belyser:

Barnets udvikling:

  • sundhedsforhold
  • udvikling og adfærd
  • dagtilbud, skoleforhold og læring.
  • fritidsforhold og venskaber

Forældrekompetence:

  • trygt omsorgsmiljø
  • stimulering og vejledning
  • understøttelse af relationer

Familie og netværk:

  • familieforhold og baggrund
  • bolig, beskæftigelse og økonomi
  • socialt netværk

En undersøgelse udarbejdes på det enkelte barn, men der bliver også taget stilling til, om der er grundlag for at undersøge søskende. Herudover tages der højde for børnenes individuelle forhold.

Den børnefaglige undersøgelse er ikke betinget af samtykke fra forældre og den unge. Men som udgangspunkt søges det indhentet, af hensyn til at skabe et reelt samarbejde mellem familien og kommunen.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

En børnefaglig undersøgelse skal iværksættes, når det vurderes, at der er bekymring for et barns eller en ungs udvikling og trivsel.

Der bliver udarbejdet en skriftlig afgørelse inden opstart af en børnefaglig undersøgelse, som beskriver hvilke bekymringer, der ligger til grund for opstart af undersøgelsen.

Undersøgelsen skal i udgangspunktet udarbejdes inden, der kan iværksættes en foranstaltning jf. lov om social service §52 stk. 3.

I helt særlige tilfælde, hvor barnets eller den unges udvikling og trivsel er i høj risiko for at forværres, kan der iværksættes foranstaltning sideløbende med den børnefaglige undersøgelse jf. lov om social service §52.2. Endvidere skal det vurderes, at ydelsen har betydning for barnets eller den unges udvikling og trivsel.

Opfølgning

Såfremt det vurderes, at en iværksat foranstaltning ikke længere kan bidrage til løsningen af vanskelighederne, og der derfor sandsynligvis skal iværksættes en ny og mere indgribende foranstaltning, skal der udarbejdes en fornyet undersøgelse eller supplerende undersøgelse.

De relevante oplysninger fra den tidligere undersøgelse og foranstaltning skal indgå i den nye børnefaglige undersøgelse.

Sagsbehandlingstid

Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest fire måneder efter, at Børne- og Familieafdelingen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Såfremt behandlingstiden ikke kan overholdes, skal der gives besked herom. Der skal træffes en foreløbig vurdering, som skal fremsendes til forældrene, barnet/den unge.

Et eksempel på ikke at kunne overholde tidsfristen kan være, at der afventes psykiatrisk udredning m.m.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • forebyggende råd og vejledning jf. lov om social service §11, vil ikke længere være mulig at modtage, såfremt det vurderes at der er grundlag for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende – Lov om social service §52, stk. 3, nr. 1

Hjælp til forældrene til optagelse af barnet i nødvendige aktiviteter, hvor forældrene ikke selv har midler til at dække udgiften.

Støtten gives, når det må antages, at barnet har behov for særlig støtte.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med særlig behov for støtte. Det kan f.eks. være grundet opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer, funktionsnedsættelse eller kriminalitet.

Ydelsen

Støtte til udgifter, hvor det antages nødvendigt, at barnet deltager, og hvor forældrene ikke selv økonomisk har midler til at dække udgiften.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved bevilling af ydelsen foretages der en helhedsvurdering i forhold til barnets og familiens samlede trivsel. Herunder hvilken støtte familien i øvrigt modtager.

Der foretages en socialfaglig vurdering af barnets generelle trivsel, barnets muligheder for at være sammen med andre børn på samme alder, og barnets mulighed for at opleve sig socialt integreret. Herunder om skole- og fritidstilbud er tilstrækkeligt for barnet.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning tre uger efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med seks måneders mellemrum. Ved opfølgningerne skal der løbende foretages vurdering af, om forældrenes økonomi har ændret sig, og om de sociale forhold er ændret.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af dag- og fritidstilbud er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Økonomisk fripladstilskud, ansøges via borger.dk

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 2

Praktisk støtte til forældrene, som har til formål at understøtte forældrene i at tage vare på og ansvar for barnet.

Den praktiske støtte gives i to kategorier:

  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
  • Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Hvem kan få ydelsen?

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling.

Forældre som skønnes, at have brug for støtte til i tilstrækkelig grad, at drage omsorg for deres barns udvikling og for familien generelt.

Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Forældre der mangler evne til i tilstrækkelig grad at drage omsorg for barnet og familien generelt. Bekymringen er af en sådan karakter, at der er usikkerhed omkring forældrenes kompetence til at drage omsorg for barnet/den unge.

Ydelsen

Praktisk pædagogisk støtte er konkrete anvisninger i familiernes eget hjem for derigennem at skabe forandring.

Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Kontakt med familien består i at arbejde i hjemmet og give anvisninger til forældrene.

Intensiv praktisk pædagogisk støtte i hjemmet:

Arbejdet foregår primært i hjemmet med kontakt 2-4 gange om ugen og mellem 2-6 timer pr. uge.

Varigheden af indsatsen afhænger af, hvornår målene i handleplanen er opfyldt.

Det vil fremgå af afgørelsen, hvor mange timer den enkelte familie tilbydes støtte.

Det skal fremgå af målene i handleplanen, såfremt støtten skal leveres uden for ordinær arbejdstid.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Praktisk pædagogisk støtte kan bevilliges, når den børnefaglige undersøgelse og målene i handleplanen peger på, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og at forældrene formår at tage i mod de praktiske anvisninger og støtte til at sikre struktur, stabilitet og hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier.

Praktisk pædagogisk støtte sker ved praksis anvisning f.eks. ved observationer i hjemmet for at sikre den bedst mulige vejledning til forældrene.

Hvis forældrene f.eks. ikke evner at imødekomme barnets behov, og har svært ved at omsætte relevant støtte. Forældrene har måske i nogen grad modstand på en familiebasseret indsats. Forældrene peger i højere grad på barnets udfordringer frem for egne udfordringer. Samtidig ses kommunikationen og relationerne i hjemmet at være brudt sammen og konfliktniveauet er derfor højt.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum. Ved en intensiv indsats skal opfølgningen være hyppigere.

Leverandør udarbejder statusrapport 2 gange årligt og i forbindelse med foranstaltningens ophør.

Ved intensiv praktisk pædagogisk støtte vil der løbende blive udarbejdet skriftlig dokumentation.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af praktisk pædagogisk støtteforanstaltning er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Der skal være opmærksomhed på, om familien har behov for andre foranstaltninger jf. lov om social service §52, stk. 3.

Dagbehandling - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 3

Dagbehandling bevilges til børn og unge, som har brug for særlig tilrettelagt undervisning kombineret med en behandlingsindsats. Formålet er at udvikle de nødvendige personlige og faglige kompetencer, så barnet/den unge sidenhen kan integreres i normalsystemet igen.

Dagbehandling skal være med til at sikre, at barnet/den unge får den nødvendige behandling i alle dagtimer, for derigennem at udvikle hensigtsmæssige strategier til at indgå i et læringsmiljø på lige fod med andre børn og unge.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med særlig behov for støtte i den skolepligtige alder, og som ikke kan inkluderes i tilbud efter folkeskoleloven.

Ydelsen

Dagbehandlingstilbuddet indeholder både faglig undervisning og behandling, herudover indgår familiebehandling som en integreret del af indsatsen.

Der er tale om et kortvarigt tilbud, hvor indsatsen revurderes en gang om året. Formålet er, at det enkelte barn således udsluses og overgår til et tilbud efter folkeskoleloven, når målene for behandlingsdelen er opfyldt.

Skoleområdet bevilliger den nødvendige transport til og fra dagbehandlingstilbuddet.

Som udgangspunkt anvendes eget tilbud, Udviklingscenter Skiftesporet, men ved pladsmangel eller hvis barnet/den unges behov kalder på anden form for støtte anvendes ekstern leverandør.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Af den børnefaglige undersøgelse skal det som minimum fremgå, at barnet eller den unge har et behandlingsbehov indenfor et eller flere af disse områder:

  • udvikling og adfærd
  • psykiatri
  • belastet barndom
  • barnets følelsesmæssige tilstand
  • kravafvisning
  • mangel på empati og indlevelse i andre

Skolebehandlingstilbud bevilges efter indstilling fra sagsbehandler, på visitationsmøder som afholdes fire gange årligt. Visitationsudvalget består af repræsentanter fra Børne- og Familieafdelingen, Skoleafdelingen og Pædagogiske Psykologisk Rådgivning (PPR).

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Ved opfølgning skal der være fokus på mål, der fører barnet så tæt på almenmiljøet som muligt. Der vil være fokus på, om barnet fortsat har behandlingsmæssige behov, eller om der udelukkende er særlige undervisningsmæssige behov hos barnet.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Efter bevilling af dagbehandlingstilbuddet er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Ydelsen gives i samarbejde med Skoleafdelingen og PUC
  • Gruppeordninger jf. folkeskoleloven.

Familiebehandling - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 3

Familiebehandlingen skal medvirke til at understøtte forældrenes ansvar for barnet, så familien fungerer. Samtidig skal familiebehandlingen give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene er i stand til at læse børnenes signaler og forstå deres behov, men de har vanskeligt ved at handle hensigtsmæssigt.

Ydelsen

Individuelt tilrettelagte forløb, hvilket kan indebære individuelle samtaleforløb, familiesamtaleforløb samt tilbud om gruppeforløb. Hele familien skal gerne deltage i familiebehandlingen.

Familiebehandlingen bevilliges med udgangspunkt i aktivitet en til to gange om ugen. Varigheden af indsatsen afhænger af hvornår målene i handleplanen er opfyldt.

Der kan også bevilges intensiv familiebehandling, hvor der er kontakt flere gange om ugen.

Familiebehandling foregår som udgangspunkt i egne tilbud, Familiehuset Elektravej, hvor familiebehandlingen kan foregå både i hjemmet og i Familiehuset Elektravej, og Rødovre Børnehus. 

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Familiebehandlingen kan bevilliges, når den børnefaglige undersøgelse og målene i handleplanen peger på, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og at forældrene formår at tage i mod sparring til at sikre struktur, stabilitet og hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier.

Familiebehandlingen sker ved refleksion og sparringsrum, hvor forældrene selv formår at arbejde med at skabe forandring.

Rødovre Kommune tilbyder ikke parterapi eller hjælp til forældremyndighedsafgørelser, da der her henvises til Familieretshuset.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Familiehuset Elektravej (alternativt ekstern leverandør) udarbejder statusrapport to gange om året og i forbindelse med ophør.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om familiebehandling er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Der skal være opmærksomhed på, om familien har behov for andre foranstaltninger jf. lov om social service §52, stk. 3.

Hvis barnet går på et skole-/og dagbehandlingstilbud indgår der også en familiebehandlingsdel der, som varetages af dagbehandlingstilbuddet. Er der behov for yderligere familiebehandling, skal det ske i tæt samarbejde mellem tilbuddet og sagsbehandler.

Døgnophold til hele familien - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 4

Døgnophold til hele familien gives med det formål at holde familien samlet og undgå anbringelse.

Døgnopholdet skal være med til at styrke forældre/barn tilknytningen, at udvikle forældrenes indsigt i og forståelse for barnets behov og forbedre familiens sociale kompetencer.

Opholdet kan også indeholde en forældreevne undersøgelse.

Hvem kan få ydelsen?

Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er alvorlig bekymring for barnets/den unges trivsel og udvikling samt usikkerhed om der er grundlag for en anbringelse.

Rødovre Kommune anvender primært muligheden for intensiv familiebehandling i hjemmet, da vi vurderer, at observation af forældres forældreevne skal foregå i eget hjem, da det vil være den kontekst familien skal være i, også efter Børne- og Familieafdelingens bekymring er afsluttet.

I yderst sjældne tilfælde vil kommunen anvende døgnophold til hele familien.

Ydelsen

Midlertidigt afklarende døgnophold. Døgnopholdet sker på en døgninstitution, og er typisk på en varighed af tre til seks måneder.

Undervejs kan det blive afdækket, f.eks. via en forældreevne undersøgelse, hvordan forældrene vil kunne blive støttet efter døgnopholdet ved indsats i eget hjem, eller om en anbringelse af barnet er nødvendig.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Forældrene evner ikke at imødekomme barnets/den unges behov, og formår ikke at omsætte relevant støtte. Forældrene har i nogen grad modstand på en familiebasseret indsats. Forældrene peger i højere grad på barnet/den unges udfordringer frem for egne udfordringer. Der ses at være brug for en indsats som afdækker forældreevnen.

Samtidig ses kommunikationen og relationerne i hjemmet at være konfliktfyldte. Netværket er ligeledes udfordret enten fordi familien ikke ønsker dets indblanding eller fordi netværkets ressourcer ligeledes er begrænset.

Egenbetaling

Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. lov om social service §52a. Deraf fratrækkes udgifter til eventuelle sparede udgifter såsom daginstitution, transport til arbejde m.m.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning fire til seks uger efter iværksættelse, herefter minimum hver ottende uge.

Opfølgning sker hyppigt, da foranstaltningen er en midlertidig afklarende foranstaltning på tre til seks måneder.

Leverandør udarbejder statusrapport ved behov, dog senest ved afslutning af forløbet.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om døgnophold er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • opmærksomhed på samarbejde med Jobcenteret, såfremt forældrene er på offentlig forsørgelse.

Aflastningsophold - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 5

Aflastning af barnet kan gives med det formål, at aflaste forældrene/plejeforældrene grundet barnets adfærd. Støtte til forældrene i forhold til opdragelse af barnet og for at give barnet voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år med et særligt behov for støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ydelsen

Aflastningen har til formål at sikre, at barnet kan forblive i hjemmet.

Aflastningen beregnes i antal døgn, ud fra en individuel vurdering, uden for hjemmet og kan både ske i hverdage, weekender og ferieperioder.

Aflastningsordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten.

Aflastningen skal i udgangspunktet findes i netværks- eller aflastningsplejefamilier.

Der kan bevilges dækning af udgiften til transport til/fra aflastning.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved bevilling af aflastning ses der særligt på barnets behov for aflastning, og barnets behov for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme. Herudover ses der på forældrenes ressourcer og muligheder for at understøtte barnets udvikling tilstrækkeligt i hjemmet.

Ved vurdering af behovet for aflastning uden for hjemmet foretages der er en børnefagligundersøgelse, som skal påvise at forældrene har svært ved at imødekomme barnets behov, og derved sikre stabilitet i barnets opvækst. Forældrene har svært ved at tage i mod relevant støtte, og modarbejder ind imellem støtten fra kommunen.

Samtidig ses kommunikationen og relationen i hjemmet massivt konfliktfyldt, og det ses ikke muligt at opnå støtte fra netværket.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling for aflastning. Dog kan der forekomme udgifter til oplevelser eller aktiviteter, såfremt det ikke er indregnet i tilbuddet.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om aflastningen er sagsbehandlingstiden otte uger, for i iværksættelse af foranstaltningen.

Ventetiden, før der er fundet egnet tilbud, kan godt være på flere måneder.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser der kan dække lignende:

  • afløsning/aflastning til familien jf. lov om social service §44, stk. 1, jf. §84.

Kontaktperson - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 6

Kontaktperson kan både gives til barnet/den unge og til hele familien.

Kontaktperson til barnet/den unge skal være med til at sikre støtte under opvæksten af andre end forældrene, af hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Der kan ydes vejledning og støtte i forhold til barnets/den unges livssituation. Endvidere bidrager en kontaktperson til at yde støtte på det nære personlige plan og være til rådighed, når barnet/den unge har brug for det.

Hvem kan få ydelsen?

I Rødovre Kommune er det børn mellem 14 og 18 år med et særligt behov for støtte, der kan få tilbud om støtte- og kontaktperson. Børn under 14 år tilbydes anden form for støtte.

Kontaktperson til barnet/den unge:

Der er tale om børn og unge, der vurderes at kunne profitere af individuel pædagogisk støtte og vejledning inden for det kognitive, sociale og relationelle felt.

Kontaktpersonen støtter op om relationerne i familien og er i løbende dialog med forældre eller nærmeste omsorgsgiver, men arbejder primært direkte med barnet/den unge.

Ydelsen

En kontaktperson medvirker almindeligvis til at støtte barnet/den unge ind i en selvstændig voksentilværelse, hvor dennes forældre ikke er i stand til at varetage opgaven tilstrækkeligt. Det kan f.eks. være en ung, som er på vej til en bekymrende udviklingsbane med skolefravær, uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet.

For børn/unge med funktionsnedsættelse kan en kontaktperson medvirke til, at barnet/den unge bliver mere uafhængig af sine forældre og dermed får støtte til mere selvstændiggørelse.

Indsatsen kan variere i hyppighed, omfang og varighed alt efter behov. Der fastsættes ikke et timeantal, men der arbejdes med mål, som er fastsat i handleplanen og derfor kan 1:1 tiden variere.

Arbejdet kan foregå i hjemmet, i nærmiljøet eller i ungdomsboligerne på Elektravej.

Der anvendes som udgangspunkt egne støtte- og kontaktpersoner, som er tilknyttet Ungdomsboligerne Elektravej.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtten kan gives med baggrund i at understøtte barnet/den unge i at:

  • Øge selvindsigt og mentaliseringsevne
  • Skabe bevidsthed omkring ansvar for eget liv og øget selvstændighed
  • Opbygge selvtillid, selvværd og bevidsthed om egne ressourcer
  • Minimere tiltrækning til misbrugs- og kriminalitetsmiljø
  • Mobilisere netværk og ressourcer samt styrke sociale kompetencer

Det er udelukkende sagsbehandler i Børne- og Familieafdelingen (myndighed), som med baggrund i anbefalinger fra kontaktpersonen og den unge selv, der beslutter omfanget af støtten.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum.

Støtte- og kontaktperson udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om kontaktperson er sagsbehandlingstiden otte uger for iværksættelse af foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser der kan dække lignende:

  • En kontaktperson til den unge kan bevilliges sammen med en indsats til forældrene.
  • Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §13, nr. 7

Anbringelse uden for hjemmet - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 7

Anbringelse af barnet/den unge skal være med til at sikre dets udvikling og trivsel i tilfælde, hvor forældrene ikke er i stand til at varetage opgaven selv med støtte.

Anbringelse af barnet/den unge betyder, at kommunen overtager forsørgelsen af barnet i perioden for anbringelsen.

Hvem kan få ydelsen?

Børn og unge under 18 år der er truet i deres udvikling og trivsel, og hvor det vurderes, at problemerne ikke kan løses i hjemmet, herunder ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, skal som udgangspunkt give samtykke til anbringelsen.

Er der tale om anbringelse uden samtykke, forelægges sagen til afgørelse i Børn- og Ungeudvalget.

Ved behov for akut anbringelse uden samtykke udarbejder sagsbehandler i Børne- og Familieafdelingen i samråd med socialfaglig leder en skriftlig afgørelse, som formanden for Børn- og Ungeudvalget skal godkende. Sagen skal herefter behandles indenfor syv dage i Børn- og Ungeudvalget.

Ydelsen

Døgnanbringelse uden for hjemmet sker i udgangspunktet i netværksplejefamilie eller plejefamilie. Anbringelse kan i særlige tilfælde, og hvor barnets udfordringer er så omfattende, ske ved anbringelse på et opholdssted eller en døgninstitution.

En anbringelse kan være af kortere eller længere varighed, eventuelt under hele opvæksten.

Inden iværksættelse af anbringelsen, skal der jf. lov om social service §140 udfærdiges en handleplan. Handleplanen skal med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Parallelt med anbringelsen, skal der arbejdes målrettet på at udvikle forældrenes kompetencer, med henblik på evt. hjemgivelse hurtigst muligt. Dette skal ligeledes fremgå af handleplanen jf. lov om social service §140, hvordan der arbejdes med forældrene under anbringelse.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Ved afgørelse om anbringelse ses der særligt på barnets/den unges behov for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end hjemme. Herudover ses der på forældrenes ressourcer og muligheder for at understøtte barnets/den unges udvikling tilstrækkeligt i hjemmet.

Af den børnefaglige undersøgelse skal det som minimum fremgå, at barnet eller den unge er i mistrivsel.

Egenbetaling

Der fastsættes forældrebetaling i henhold til den gældende bekendtgørelse på området.

Forældrebetaling kan helt eller delvist undtages, såfremt anbringelsen sker udelukkende af behandlingsmæssige årsager. Fritagelse af egenbetaling, henvises til gældende principafgørelser på området.

Børneydelser til forældrene bortfalder.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum, hvor der også skal ske personrettet tilsyn med barnet.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange årligt.

Sagsbehandlingstid

Efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse er sagsbehandlingstiden otte uger fra der træffes afgørelse om foranstaltningen.

Iværksættelse af anbringelsen kan variere i tid afhængigt af mulighederne for at finde et egnet anbringelsessted.

Andre ydelser/foranstaltninger

Inden afgørelse om anbringelse, skal der tages stilling til:

  • om forebyggende foranstaltninger kan være tilstrækkelige til at understøtte barnets udvikling og trivsel.
  • Efter afgørelse om anbringelse skal der tages stilling til:
  • Ophør af forsørgelsesydelser i hjemmet
  • Samvær med familie og netværk jf. lov om social service §71
  • Støtteperson til forældremyndighedsindehaver under anbringelsen jf. lov om social service §54.

Formidling af praktikophold - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 8

Økonomisk støtte under et praktiktilbud skal være med til at motivere særligt socialt belastede unge til at blive integreret i det almindelige samfundsliv med henblik på forbedring af deres sociale situation.

Herudover skal et praktiktilbud være med til at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet samt at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Hvem kan få ydelsen?

Socialt belastede unge under 18 år, der har problemer med at begå sig i livet, primært i forhold til:

  • Unge der befinder sig i en uacceptabel og marginal social position
  • Unge med nedsat funktionsevne, som har behov for at afprøve sig i arbejdspraktik, da de har svært ved at finde sig et almindeligt arbejde

Ydelsen

Formidling af et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver samt udbetaling af en godtgørelse til den unge jf. KL’ gældende takster.

Det kan være et sigte med ydelsen, at den unge opretholder kontakt til skolesystemet.

Varighed er oftest tre-seks måneder.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Et praktiktilbud kan tilbydes socialt belastede unge, der har problemer med at begå sig i livet. Det være sig unge, som har svært ved at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet, eller svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på egen hånd.

Praktikgodtgørelse kan ikke gives til de ordinære praktikker, som sker under det almindelige folkeskoleforløb.

Det er ikke hensigten med godtgørelsen at tilsidesætte grundprincippet om forældres forsørgelsesansvar. Det er derfor forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling, men godtgørelsen er skattepligtig.

Forældrene har fortsat forsørgelsesansvar over for unge under 18 år.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest seks uger efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst tre måneders mellemrum.

Praktikstedet skal give en udtalelse om forløbet efter seks måneder, eller ved praktikkens ophør.

Sagsbehandlingstid

Efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse er sagsbehandlingstiden otte uger fra der træffes afgørelse om foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser der kan dække lignende:

  • Almindelige praktikforløb som følge af den unges skolegang.
  • Virksomhedspraktik jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Anden hjælp - Lov om social service §52, stk. 3, nr. 9

Anden hjælp er lovgivningsmæssigt udarbejdet med det formål at give kommunen vide rammer i forhold til tilrettelæggelsen af en indsats således, at det er muligt at etablere nye foranstaltningstyper, der ikke er taget højde for i de øvrige foranstaltningstyper.

Hvem kan få ydelsen? Børn og unge under 18 år med et særligt behov for støtte, og hvor andre foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Ydelsen

Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling, praktisk eller pædagogisk støtte.

Det kan f.eks. være psykologsamtaler.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Inden der gives støtte i form af behandling og rådgivning, skal det undersøges om andre forebyggende foranstaltninger vil kunne løse barnets/den unges udfordringer. Samtidig skal det være undersøgt, om der er andre bestemmelser, som træder før. Det kan f.eks. være genoptræning efter lov om social service eller behandling efter sundhedsloven m.v.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest seks uger efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst tre måneders mellemrum.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året. Såfremt der er givet et afgrænset forløb, vil status blive givet i slutningen af forløbet.

Sagsbehandlingstid

Efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse er sagsbehandlingstiden otte uger, fra der træffes afgørelse om foranstaltningen.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Vedligeholdelsestræning efter lov om social service §44 jf. §86 via Pædagogisk Udviklingscenter i Børne- og Kulturforvaltningen
  • Psykologforløb eller anden behandling efter sundhedsloven (region eller egen læge).

Økonomisk støtte - Lov om social service §52a

Økonomisk støtte kan bidrage til at barnet/den unge kommer i bedre udvikling og trivsel. Støtten ydes for at undgå anbringelse uden for hjemmet, stabilisere kontakten mellem et anbragt barn/ung og forældrene, fremskynde en hjemgivelse eller undgå en mere indgribende foranstaltning. Støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder.

Hvem kan få ydelsen?

Forældremyndighedsindehaver, som har udgifter i forbindelse med nedennævnte foranstaltninger og hvor det vurderes af denne ikke har tilstrækkelig midler hertil:

  • Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter §52, stk. 3, eller §§13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter §52, stk. 3, eller efter §§13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
  • Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.
  • Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets/den unges anbringelse uden for hjemmet.

Ydelsen

Fuld eller delvis økonomisk støtte til forældrenes egen andel af f.eks.: 

  • Udgiften til ophold på efterskole som foranstaltning efter lov om social service §52, stk.3
  • Udgifter vedr. udflugter, deltagelse i kursusvirksomhed eller lign. som indgår i indsatsen i forbindelse med iværksættelse af støtte i hjemmet
  • Dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med familiebehandling
  • Transportudgifter

Der er tale om situationer med kortvarig hjælp. Der kan ikke ydes hjælp til løbende forsørgelsesudgifter.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtte som følge af foranstaltninger efter §52 afhænger af at forældremyndighedsindehaverene ikke selv har midler til det.

Opfølgning

Der følges løbende op.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er otte uger fra der træffes afgørelse om foranstaltningen.

Støtteperson til forældremyndighedsindehaver - Lov om social service §54

Støtteperson til forældrene under anbringelsen af deres barn.

Formålet er at yde støtte til forældrene og medvirke til at dække de behov, som forældre har under barnets anbringelse. Samtidig skal støttepersonen være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i barnet/den unge.

Samtidig skal forældrene under anbringelsen tilbydes en forældrehandleplan. Støtten skal så vidt mulig medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.

Hvem kan få ydelsen?

Alle forældremyndighedsindehavere til børn under 18 år, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse, og når barnet/den unge er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service §52, stk. 3, nr. 7, skal tilbydes støtte i form af støtteperson og forældrehandleplan.

Bevilling af støtteperson påhviler forældremyndighedsindehaverens bopælskommune.

Ydelsen

Støtteperson:

Det er en støttepersons opgave at støtte, lytte og være der for forældrene. En støtteperson skal være medvirkende til, at forældrene får egne reaktioner på anbringelsen reguleret med det formål at skærme barnet mest mulig for det, som forældre selv oplever i forbindelse med barnets anbringelse.

En støtteperson skal støtte og hjælpe forældre til at acceptere, at deres barn er anbragt og forstå rammerne omkring anbringelsen. Støttepersonen skal således kunne give forældre nødvendigt modspil.

En støtteperson kan hjælpe forældre til at forstå, hvordan det offentlige system fungerer, hjælpe med forberedelse og evalueringer af møder, læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen og lignende.

De første seks måneder af anbringelsen kan der højest bevilges 6-8 timer pr. mdr., herefter kan der bevilges højest 4-6 timer pr. mdr. Ved flere børn kan der bevilges op til 2 timer ekstra pr. mdr. Ved samlevende forældre er bevillingen gældende pr. par og såfremt de ønsker separate forløb, deles timetallet mellem forældrene.

Forældrehandleplan:

Forældrene har krav på en særskilt forældrehandleplan for at arbejde med nødvendige mål til at sikre, at forholdene i hjemmet også ændres. Målene kan også være i form af at sikre bedre samvær.

En indsats ved en forældrehandleplan vil typisk ske gennem familiebehandling jf. lov om social service §52 stk. 3 nr. 3.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Tilbud om støtteperson gælder, uanset om barnet/den unge er anbragt med eller uden samtykke.

Opfølgning

Forældrenes behov for ydelsen, herunder deres udbytte af støtten, vurderes én gang årligt.

En støtteperson skal ikke informere kommunen om indholdet i samtalerne med forældrene.

Opfølgning på den hjemlige indsats, som iværksættes på baggrund af forældrehandleplanen, vil blive fulgt op sammen med anbringelsen.

Sagsbehandlingstid

Efter afgørelse om anbringelsen er sagsbehandlingstiden otte uger.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Intensiv støtte i hjemmet jf. lov om social service §52, stk. 3, nr. 2.

Samvær og kontakt - Lov om social service §71 stk. 1-4

Der skal sørges for at forbindelsen mellem forældre og netværk holdes ved lige. Dette skal ske under hensyntagen til barnet/den unges bedste og beskyttelse af barnet/den unges sundhed og udvikling og beskyttelse mod overgreb.

Ved tilrettelæggelse af samvær, skal der lægges vægt på, at barnet/den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværk.

Hvem kan få ydelsen?

Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelse uden for hjemmet.

Ydelsen

Formålet er at sikre at barnet/den unge under anbringelsen uden for hjemmet fortsat har tilknytning til familie og netværk, og skal skabe kontinuitet for det anbragte barn/ung.

Det er sagsbehandleren der vurderer hvem der er inkluderet i barnet/den unges netværk.

Samvær mindre end 1 gang pr. måned sidestilles med afbrydelse af samvær. I sådanne tilfælde afgøres det videreforløb med socialfaglig leder i Børne- og Familieafdelingen.

Der er fem former for samvær:

  1. Samvær:
    Almindeligt samvær med forældre og netværk iflg. handleplanen jf. lov om social service §140.
  2. Støttet samvær:
    Samvær der støttes ved at en tredje person er til stede. Støtten er til forældre, som har brug for råd, støtte og vejledning under samværet.
  3. Overvåget samvær:
    Samvær må kun foregå med tilstedeværelse af en repræsentant fra kommunen. Overvåget samvær kan iværksættes, når det er nødvendigt af hensyn til barnet/den unges sundhed eller udvikling. Overvåget samvær forudsætter ikke forældremyndighedsindehavers samtykke. Det er Børn- og Ungeudvalget der træffer afgørelse herunder om varighed.
  4. Afbrydelse af samvær:
    Afbrydelse af samvær kan iværksættes når det er nødvendigt af hensyn til barnet/den unges sundhed og udvikling for en bestemt periode. Det er Børn- og Ungeudvalget der træffer afgørelse herom, herunder også om varighed. Sagsbehandleren skal specificere i sin indstilling til Børn- og Ungeudvalget, hvem eller hvilken personkreds der er tale om.
  5. Samvær ved overgreb:
    Ved viden eller formodning om, at samværspersonen har begået overgreb mod et barn/en ung skal der, med mindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffes afgørelse om, at pågældendes kontakt med barnet/den unge enten skal afbrydes eller der skal iværksættes overvåget samvær. Det er Børn- og Ungeudvalget, der træffer afgørelse herunder om varighed.

Følgeudgifter afledt af foranstaltningen skal bevilges jf. lov om social service §52.a stk.1. nr. 3. når udgiften kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn/ung under barnet/den unges anbringelse uden for hjemmet.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Samvær skal fremgå af barnet/den unges handleplan jf. lov om social service §140.

Omfang og udøvelsen af samvær vurderes i den enkelte situation. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

Opfølgning

Der skal ske opfølgning senest tre måneder efter, at foranstaltningen er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske med højst seks måneders mellemrum, gerne sammen med sagens øvrige bevillinger.

Leverandør udarbejder statusrapport to gange om året.

Sagsbehandlingstid

Afgørelse om samvær følger afgørelsen om anbringelse.

Andre ydelser/foranstaltninger

Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Anbringelse uden for hjemmet jf. lov om social service §52, stk. 3, nr. 7 eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §14
  • Efterværn, jf. lov om social service §76, stk. 3.

Advokatbistand - Lov om social service §72

Forældremyndighedsindehaver og den unge der er fyldt 12 år, skal tilbydes gratis advokatbistand under en sag om:

  • gennemførelse af en undersøgelse efter lov om social service §51
  • anbringelse uden for hjemmet efter lov om social service §58
  • opretholdelse af en anbringelse efter lov om social service §52
  • gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter lov om social service §63
  • anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter lov om social service §63a, stk. 1
  • anbringelse på sikrede og særlig sikrede døgninstitutioner/afdelinger efter lov om social service §63b, stk. 1 og §63c, stk. 1 og 3
  • videreførelse af anbringelse efter lov om social service § 68a
  • ændring af anbringelsessted efter lov om social service §69, stk. 3
  • afbrydelse af samvær efter lov om social service §71, stk 3-5
  • tilbageholdelse efter lov om voksenansvar for anbragte børn og unge §11, stk 1 og 2
  • brev- og telefonkontrol efter lov om voksenansvar for anbragte børn og unge §15, stk. 1

Hvem kan få ydelsen?

Forældremyndighedsindehaver og den unge der er fyldt 12 år, skal tilbydes gratis advokatbistand under en af ovenstående sagstyper.

Ydelsen

Advokaten skal bistå forældremyndighedsindehaver og den unge i sagsprocessen.

Salær til advokater gælder sammen regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Og afregnes efter gældende takster udmeldt af Danmarks domstole.

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Sagsbehandler i Børne- og Familieafdelingen er forpligtet til at yde råd og vejledning til forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 12 år, om deres ret til gratis advokatbistand.

Herefter er det forældremyndighedsindehaver og den unge der selv skal finde en advokat til at bistå og repræsentere dem.

Opfølgning

Der sker ingen opfølgning på denne ydelse, da den udelukkende ydes i forbindelse med en af ovenstående sagstyper.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden knytter sig til den respektive sagstype.

Efterværn - Lov om social service §76, stk. 2 samt §76, stk. 3, nr. 1-4

Efterværn skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt opnåelse af selvstændig bolig.

Ydelsen har to funktioner, hvor der skelnes mellem nedenstående:

  • §76, stk. 2, - Kontaktperson efter lov om social service §52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18.år.
  • §76, stk. 3, - For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18.år, efter lov om social service §52, stk. 3, nr. 7 eller §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan:
  1. Anbringelsen opretholdes jf. lov om social service §66
  2. Udpeges en kontaktperson, jf. lov om social service §52, stk. 3, nr. 6
  3. Etablere udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted, jf. lov om social service §55
  • Tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang for den unge

Hvem kan få ydelsen?

Unge mellem 18-23 år.

Den unge har fået udpeget en kontaktperson umiddelbart inden det fyldte 18. år. Eller den unge har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år.

Den unge skal være indforstået med at modtage foranstaltningen.

Ydelsen

Ydelsens indhold tager typisk udgangspunkt i følgende forhold:

  • at den unge skal have støtte til indføring på arbejdsmarkedet
  • at den unge skal have støtte til gennemførsel af uddannelse
  • at den unge skal have støtte til overgangen til selvstændig bolig
  • at den unge skal fastholde og udvikle sociale relationer

Hvad skal der til for at få ydelsen?

Støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Vurdering af støttebehov skal ske på baggrund af den samlede faglige vurdering af den unges udfordringer.

Ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn, tages der stilling til, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet og bliver selvhjulpen.

Det afgørende er, at det vurderes, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor efterværnet forløber.

Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundig undersøgelse og en handleplan, der indeholder mål og delmål for indsatsen.

Egenbetaling

Der fastsættes ikke egenbetaling ved kontaktperson

Ved fortsat anbringelse fastsættes egenbetaling i henhold til gældende bekendtgørelse om egenbetaling. Egenbetalingen overgår fra forældrene til den unge selv.

Opfølgning

Der skal foretages vurdering om evt. behov for efterværn eller overgang til voksenforanstaltninger, når den unge fylder 16 år. Dette af hensyn til at sikre en bedre overgang fra barn til voksen.

Senest seks måneder før den unge fylder 18 år, skal handleplanen revideres og der skal tages stilling til, hvad der skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold.

Der skal ske opfølgning to gange om året frem til ophør. Forud for opfølgning skal leverandøren aflevere statusbeskrivelse.

Sagsbehandlingstid

Der træffes afgørelse om efterværn senest seks måneder inden det 18. år.

Andre ydelser/foranstaltninger Ydelser, der dækker lignende er eksempelvis:

  • Såfremt den unge skal på offentlig forsørgelse, skal dette søges i den unges opholdskommune.
  • Eventuelle merudgifter skal søges efter gældende lovgivning på voksenområdet.
  • Den unge skal ved bopæl udenfor Rødovre Kommune tage stilling til, om den unge ønsker, at Rødovre Kommune forbliver handlekommune, eller om handleforpligtigelsen skal overgå til bopælskommunen (opholdskommune).

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune

Kontakt og åbningstider