Asbestaffald

Støvende asbestholdigt affald skal anmeldes til Rødovre Kommune. Du kan læse mere om hvordan du anmelder på denne side.

Selvbetjening

Fold alle ud

Anmeldelsesskema for byggeaffald

Bygningsaffald.dk anvender NEM-ID

Start selvbetjening

Asbestaffald

Fold alle ud

Støvende asbestholdigt affald

Omfatter asbestholdigt affald som f.eks. asbeststøv, asbestholdige filtre og opsamlet affald efter asbestsanering mv. Støvende asbest er farligt, fordi asbestfibre ved indånding kan give alvorlige lungesygdomme.

Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, filtre o.l. skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i lukket, tæt emballage. Affaldet skal være mærket med oplysning om, at det indeholder asbest.

Asbestholdigt affald, der kan støve, som fx bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så det ikke afgiver støv til omgivelserne.

Støvende asbestholdigt affald kan ikke afleveres på genbrugsstationen. Affaldet er klassificeret som farligt affald til specialdeponi, som altid skal anmeldes til Teknisk Forvaltning, uanset mængde. Affaldet bortskaffes til:

I/S SMOKA
Prøvestenen, U-vej 7
2300 København S
Telefon: 3322 3237
E-mail: smoka@remove-this.smoka.dk

eller:

AV MILJØ
Avedøreholmen 97
2650 Hvidovre
Telefon: 3677 1599 (mandag-fredag kl. 6.30 -15.00)
Telefax: 3677 1899
E-mail: av@remove-this.av.dk

Anmeldelse

Støvende asbestholdigt affald skal anmeldes til Rødovre Kommune. Skema til anmeldelse af støvende asbestholdigt affald kan hentes under selvbetjening.

Ikke-støvende, asbestholdigt affald

Bløde asbestholdige lofts- og vægplader og asbestholdige eternitplader med åbne brudflader, som er befugtet og emballeret i dobbelte plastposer mærket ”Asbest”, regnes som ikke-støvende asbestaffald.

Affaldet afleveres torsdage kl. 07.00 – 14.00  til:

AV Miljø
Avedøreholmen 97
2650 Hvidovre
Telefon 3677 1599
Hjemmeside: http://www.av.dk 

Intakte asbestholdige eternitplader uden brudflader afleveres til kontrolleret losseplads eller til fyldplads, som er godkendt til at modtage denne type affald.

Sidstnævnte type kan også i mindre mængder (dvs. op til 500 kg) afleveres på genbrugsstationen.

Reglerne for opbevaring og transport af asbestaffald findes i arbejdstilsynets bekendtgørelse. Bekendtgø-relsen med senere ændringer kan ses på retsinfo.dk.

AT-vejledning C.2.2 findes hér 

Hvad siger loven

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider