Rødovre Kommune: Standard titel

Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplanen
Kommunalbestyrelse har den 26. maj 2026 vedtaget at sende Forslag til Tillæg til Spildevandsplan 2022-2030 i offentlig høring.

Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplanen fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Hent Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2022-2030 her

Hent Miljøscreeningen af Spildevandsplanen her

Afgiv dit høringssvar nederst på siden.

Forslag til Tillæg 1 til Spildvandsplanen 2022-2030

Rødovre Kommunes Spildevandsplan 2022-2030 er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i Rødovre Kommune. Med Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2022-2030 beskrives, hvilke projekter der skal gennemføres for at opnå spildevandsplanens målsætning om reduktion af overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å.

Der tages desuden stilling til behovet for indsats for at reducere overløb fra fælleskloak til Vestvoldens Voldgrav jævnfør de statslige vandområdeplaner. Tillægget medfører, at der skal anlægges et underjordisk spildevandsbassin på cirka 2.200 m3 under grusparkeringen ved Stadionhallen.

Høringsperiode
Høringen løber fra 3. juni 2026 til 29. juli 2026, og du kan afgive høringssvar her på portalen. Offentliggørelsen af det endelige Tillæg 1 til Spildevandsplan 2022-2030 vil blive annonceret på Rødovre Kommunes hjemmeside rk.dk og plandata.dk
Ønsker du yderligere oplysninger om planforslaget, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur, Teknisk Forvaltning på tlf. 36 37 70 00.

Borgermøde
Der afholdes et borgermøde torsdag den 18. juni 2026 kl. 17.30–19.00 i lokalet Hestestalden på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.

Planen er ikke miljøvurderet
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2022-2030 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.

Der er gennemført en miljøscreening af Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2022-2030 i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det vurderes, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. I screeningsafgørelsen er der lagt vægt på, at planen i hovedsagen udmønter en indsats, der allerede er vedtaget i Spildevandsplan 2022-2030, som blev miljøvurderet.

Afgørelsen har været i høring hos HOFOR A/S, Kroppedal Museum, nabokommuner samt relevante forvaltninger i Rødovre Kommune i perioden fra den 3. til den 17. februar 2026. Bemærkningerne har givet anledning til enkelte præciseringer.

Retsvirkninger
En spildevandsplan har ingen retsvirkninger for borgere og virksomheder. Rødovre Kommune og HOFOR A/S er forpligtet til at virke for de ting, der står i spildevandsplanen.

Klagevejledning vedr. miljøvurderingen
Hvad kan du klage over?
Du kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over retlige spørgsmål. Øvrige spørgsmål kan der ikke klages over til anden administrativ myndighed.

Hvem kan klage?
Du kan klage, hvis du er klageberettiget. Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelse.

Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at screeningsafgørelsen er offentliggjort. Vær opmærksom på, at du som klager selv er ansvarlig for, om klagen er korrekt indgivet, inden klagefristen udløber.

Sådan klager du
Du skal sende klagen via klagenævnets digitale klageportal. Find Klageportalen på nævneneshus.dk

Klagen sendes automatisk via Klageportalen til Rødovre Kommune.

Miljø- og fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nævnet.

Klagegebyr
Når du klager, skal du betale et gebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og or-ganisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om klagereglerne i Miljø- og fødevarenævnets vejledning på nævneneshus.dk

Gravearbejde på Rødovrevej i nattetimerne
LM GRUPPEN A/S er i gang med at grave fjernvarmerør ned på tværs af Rødovrevej. Gravearbejdet krydser Rødovrevej tre steder: Rødovrevej 99, Lille Parkvej 3 og Krydset Rødovrevej/Rødovre Parkvej. Arbejdet er planlagt til at blive udført i perioden søndag den 7. juni 2026 kl. 21 til fredag den 12. juni 2026 kl. 05. Arbejdet vil blive udført i aften- og nattetimerne, da det vil genere trafikafviklingen i området mindst muligt samt være mest sikkerhedsmæssigt forsvarligt for de trafikanter der færdes i området.

LM Gruppen A/S vil orientere naboerne om arbejdet.

Læs mere om arbejdet her

Køb billet til årets skovtur den 3. juni
Så er det atter tid til at sætte kryds i kalenderen, hvis du vil have fingrene i en af de eftertragtede billetter til årets pensionistskovtur.

Billetterne koster 200 kr. og bliver sat til salg onsdag den 3. juni kl. 9.

Her kan du købe billetter

Du kan både købe billetter via Viftens hjemmeside og ved fysisk at møde op. Billetterne bliver solgt i restaurant Alice, der ligger ved siden af Viften. Husk, at her kan du kun betale kontant eller med MobilePay. Der bliver også serveret en kop kaffe og en småkage af Rødovre Seniorråd.

Skovturene er kun for Rødovre Kommunes pensionister og efterlønnere, så medbring gyldig legitimation med aktuel adresse ved købet.Køber du billetter online, skal du vise legitimation på selve skovtursdagen.

Eventuelt overskydende billetter vil blive solgt inden for normal åbningstid i Borgerservice fra torsdag den 4. juni. Vær opmærksom på, at der godt kan være billetter til salg i Borgerservice, selvom der er udsolgt på Viftens hjemmeside.

Datoer for pensionistskovture 2026

I år kører vi på skovtur den 12., 13., 17., 18., 24., 25. og 27. august 2026.

Er du kørestolsbruger, kan du og din hjælper deltage 18. august, hvor der vil køre en liftbus.

Turen går til Holmegaard Værk og Stevns

Skovturen starter som altid kl. 8 med kaffe og croissanter i Kulturhuset Viften. En halv time senere er der afgang med busser til Holmegaard Værk, som er et enestående glasværksted og museum. Her strækker vi benene og slukker tørsten med en kold øl eller vand. Der vil også være lejlighed til at købe en souvenir med hjem fra butikken og måske få et glimt af den store Kählersamling inde på selve museet. Vi får dog ikke tid til at besøge museets udstillinger i denne omgang. Til gengæld kan man nyde de flotte udenomsarealer og tage et kig ned mod Holmegård Mose, hvor værkets arbejdere førhen gravede tørv til at varme glasværkets ovne op med.

Efter pausen går turen videre til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, som er en idyllisk dansk restaurant på Stevns. Nogle af de garvede skovtursgæster vil måske erindre, at vi også besøgte stedet tilbage i 2009, men det er absolut et genbesøg værd. Restauranten ligger helt ned til vandkanten og har en bøgeskov som baghave. I disse skønne omgivelser skal vi spise en god frokost, som er inklusiv en øl, et glas vin eller en sodavand.

Efter frokosten kan man nyde udsigten over Østersøen på terrassen eller gå en lille tur. Vi afslutter dagen med kaffe, lagkage, musik og lodtrækning om præmieposer. Husk derfor at gemme din skovtursbillet - den skal du nemlig bruge i lodtrækningen. Vi forventer at være tilbage i Rødovre cirka kl. 17.45.

Copenhagen Sprint kommer til Rødovre
Den 13. og 14. juni kommer nogle af verdens bedste cykelryttere gennem Rødovre, når Copenhagen Sprint køres for andet år. Det betyder midlertidige vejafspærringer langs løbsruten.

Copenhagen Sprint er en del af UCI World Tour og samler internationale topnavne i cykelsporten. Både kvindernes løb lørdag og herrernes løb søndag passerer gennem Rødovre på vej mod målstregen i København.

Rytterne kommer ind i Rødovre via Slotsherrensvej fra Ballerup og fortsætter ad Tårnvej, inden de kører videre gennem Hvidovre mod København.

Trafikken bliver påvirket

Løbsruten og de tilstødende sideveje lukkes midlertidigt, mens feltet passerer.

Trafikken i Rødovre forventes påvirket i tidsrummet:

Lørdag den 13. juni kl. 14.45-17.00

Søndag den 14. juni kl. 13.30-15.30

Afspærringerne etableres cirka en time før rytternes passage og ophæves igen kort efter, at de sidste ryttere og følgebiler har passeret.

Hvis du skal ud at køre i løbsweekenden, anbefales det, at du planlægger din tur på forhånd og tager højde for længere rejsetid.

Oplev cykelfesten

Sidste år fulgte mere end 250.000 tilskuere løbet langs ruten, og arrangørerne forventer igen stor interesse.

På Tårnvej ved Rådhusplænen afvikles den sidste indlagte pointspurt før finalen i København. Her får publikum mulighed for at opleve verdensklassecykling helt tæt på.

Nyt kunstværk vil skabe fællesskab og plads til unge
Når det nye kunststrøg på Aage Knudsens Strøg står færdigt, bliver det også med kunstværket Elsines vækstrum af kunstnerduoen Kenneth Balfelt // og Johan August. Værket er udviklet med udgangspunkt i unges trivsel og fokus på unges ønsker til byens nye fællesrum og skal skabe plads til både ro, sanselighed og samvær i bymidten.

Siden februar 2024 har Kenneth Balfelt og Johan August været i gang med kunstværket på Rødovres nye kunststrøg. Gennem samtaler og workshops har de lyttet til unges tanker om livet i byen og deres ønsker til fremtidens byrum.

Kunstnernes arbejde peger blandt andet på, at vi mennesker selv er natur, og at adgangen til natur og grønne pauser kan bringe os mere ro, sanselighed og nærvær i hverdagen. Det er denne indsigt, der danner afsæt for Elsines Vækstrum, som er udviklet i tæt samarbejde med unge i Rødovre.

”Det er vigtigt, at unge føler sig inviteret ind i byens fællesskaber og kan se sig selv i de nye byrum, vi skaber. Elsines vækstrum giver unge en stemme i udviklingen af bymidten og skaber et sted, hvor der er plads til både ophold, fællesskab og refleksion,” siger borgmester Britt Jensen.

Første kvindelige gartneriejer lægger navn til kunstværk

Værkets titel er inspireret af Elsine Marie Wiebro, der i begyndelsen af 1900-tallet var den første kvindelige gartneriejer i Rødovre. Med referencen til Elsine knytter værket forbindelser mellem byens historie som gartnerby og de nye grønne fællesskaber, der vokser frem i dag.

Rødovre Kunstråd lægger i sin beskrivelse af værket særlig vægt på dets stærke lokale forankring og den omfattende samskabelse med unge. Kenneth Balfelt // Johan August har gennem mange år arbejdet med udvikling af byrum i tæt samarbejde med brugerne.

”Kunst kan noget særligt, når den bliver skabt sammen med dem, der skal bruge byen hver dag. Her får unge ikke bare mulighed for at komme til orde – de bliver medskabere af et nyt fælles sted i Rødovre,” siger formand for Rødovre Kunstråd Lene Due.

Elsines vækstrum er ét af tre nye kunstværker på Aage Knudsens Strøg, som tilsammen skal skabe et levende og lokalt forankret kunstforløb gennem den nye bymidte. Kunststrøget bliver indviet, når på jubilæumsdagen den 30. maj, hvor alle inviteres til fejring af Rødovres 125 års-jubilæum.

Officiel markering af Rødovres 125-års jubilæum
Når Rødovre Kommune lørdag den 30. maj markerer sit 125-års jubilæum, bliver det med en dag, hvor både historie, fællesskab og fremtid samles i én stor fejring. Dagen starter med en officiel markering af jubilæet og slutter af med fest for hele Rødovre.

Fra kl. 11 til 21 danner Rådhuspladsen og Rådhusplænen rammen om jubilæet, hvor den officielle markering går hånd i hånd med en festlig udgave af Rødovredagen.

Dagen indledes med indvielse af tre nye kunstværker på Aage Knudsens Strøg og grundstensnedlæggelse til det kommende Borgerhus – to nedslag, der både markerer Rødovres udvikling gennem 125 år og sætter retning for de næste mange år.

”125-års jubilæet er en særlig anledning til at samle byen og gøre status over den rejse, vi har været på sammen. Rødovre er bygget på stærke fællesskaber, og det er dem, vi hylder og bygger videre på, når vi sammen skal udvikle vores Rødovre i fremtiden,” siger borgmester Britt Jensen.

En grundstensnedlæggelse sker efter en gammel tradition som en symbolsk markering af et nyt, markant byggeri. Her indstøbes et rør i fundamentet, der fungerer som en slags tidskapsel. Røret indeholder artefakter, der vil fungere som et minde til eftertiden om vores nutid.

En by i bevægelse – fra rødder til nutid

Efter den officielle markering folder jubilæumsdagen fortællingen om Rødovre ud – fra de første år som kommune til den by, vi kender i dag. Folkefesten skydes i gang med en ny jubilæumssang til Rødovre, skrevet af Philip Faber og fremført af alle Rødovres skolers skolekor.

Rundt på pladsen kan man opleve glimt af historien gennem udstillinger, fortællinger og aktiviteter, der viser, hvordan byen har udviklet sig gennem generationer. Foreninger, kulturaktører og lokale fællesskaber er med til at skabe en levende ramme, hvor man kan gå på opdagelse, deltage og opleve det engagement, der præger Rødovre i dag.

Der vil være aktiviteter for både børn og voksne, musik fra scenen og oplevelser på tværs af hele området – alt sammen bundet sammen af ønsket om at fejre det fællesskab, der kendetegner byen.

Fællesspisning og musik under åben himmel

Når dagen går på hæld, samles fejringen omkring langbordene på Rådhusplænen. Her inviteres borgerne til fællesspisning – en mulighed for at mødes på tværs og sammen være en del af jubilæet. Efterfølgende fortsætter festen med gratis koncerter på den store scene, hvor både fællessang og velkendte toner sætter punktum for dagen.

”Jeg håber, at rigtig mange vil være med – både til den officielle markering og til de mange oplevelser i løbet af dagen. Jubilæet er først og fremmest en fejring af det fællesskab, vi er en del af, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en dag, vi sent vil glemme i Rødovre,” siger borgmester Britt Jensen.

Jubilæumsdagen finder sted lørdag den 30. maj kl. 11-21 på Rådhuspladsen og Rådhusplænen.

Se programmet for dagen

Undgå ubudne gæster fra kloakken
Kloakbrud kan give udfordringer med rotter - især hvis der er tale om brud på gamle og ubenyttede private stikledninger.

Opdager du skader på din kloak, så kan rotter fra kloakken trænge ud og finde redested, vand og fødekilder i din have og i dit hus samt sprede sig til dine naboer.

Du finder gode råd til, hvad du selv kan gøre for at undgå ubudne gæster fra kloakken her på rk.dk

Nyt kunstværk på Aage Knudsens Strøg inviterer til at gå på opdagelse i naturen
Når det nye kunststrøg på Aage Knudsens Strøg tager form, bliver det blandt andet med kunstværket En grøn drøm af kunstner Niels Bonde. Værket sætter fokus på naturen i byen og inviterer både børn og voksne til at gå på opdagelse i det grønne.

En grøn drøm består af tolv mosaikker med motiver af dyr og planter, som er udvalgt i samarbejde med Gartnerbyens Seniorer. Motiverne forestiller blandt andet sommerfugle, fugle og insekter – arter, som man håber, vil finde vej til det grønne plantebælte på strøget.

”Vi ved, at jo bedre vi kender naturen omkring os, jo bedre passer vi på den. En grøn drøm er et fint eksempel på, hvordan kunst kan være med til at styrke både nysgerrighed og forståelse for naturen – midt i byen,” siger borgmester Britt Jensen.

Værket består ud over mosaikkerne også af plante- og dyrenavne, som hugges ned i betonfliserne langs det grønne.

Lokale stemmer former værket

Kunstværket er tænkt som en sanselig og legende oplevelse, hvor man kan gå på jagt efter de forskellige motiver og samtidig blive klogere på byens dyre- og planteliv. De tolv mosaikker er integreret i strøgets grønne forløb og fungerer som små nedslag, der inviterer til ophold og opmærksomhed.

Samtidig bygger værket på et lokalt samarbejde, hvor kunstneren Niels Bonde har indhentet erfaringer og ønsker fra borgeren i området og tænkt det ind i det kunstneriske udtryk.

”Det er vigtigt for os, at kunsten i Rødovre er tæt på borgerne og tager afsæt i det sted, den er en del af. Her er lokale stemmer med til at forme værket, og det giver en særlig forankring,” siger formand for Rødovre Kunstråd Lene Due.

En grøn drøm er ét af tre nye kunstværker på Aage Knudsens Strøg, som tilsammen skal skabe et levende og sammenhængende kunstforløb med tydelig lokal forankring.

Rødovre går videre med ny skov – selv om staten trækker sig
Selvom Naturstyrelsen har droppet planerne om en ny statsskov i Rødovre, gør det ikke ønsket om en ny skov i Rødovre mindre.

Derfor går Rødovre Kommune nu selv videre med projektet.

Planerne om at etablere en ny biodiversitetsvenlig skov i Rødovre er ellers langt fremme. Projektet er færdigplanlagt, og alle tilladelser er på plads – med undtagelse af den sidste miljøvurdering.

Det til trods har Naturstyrelsen meldt ud, at staten trækker sig fra projektet. Begrundelsen er, at projektets størrelse ikke står mål med de administrative og økonomiske omkostninger.

I Rødovre vækker beslutningen undren.

”Det er svært at forstå, at staten vælger at droppe et færdigplanlagt naturprojekt med så stor lokal opbakning. Det er rent ud sagt for dårligt. Og det vil jeg også meddele den ansvarlige minister, når vi får en minister og en ny regering,” siger borgmester Britt Jensen.

Rødovre tager selv ansvar

På trods af statens tilbagetrækning har Rødovre Kommune ikke opgivet planerne. Tværtimod vil kommunen nu arbejde videre med at etablere skoven i eget regi.

”Rødovre skal have en skov, og mange borgere er allerede dybt involverede arbejdet. Derfor går vi nu i gang med at planlægge, hvordan vi selv kan realisere projektet,” siger Britt Jensen.

Kommunen har allerede en dialog med NGO’en Growing Trees, som oprindeligt skulle stå for etableringen af skoven for Naturstyrelsen. Den dialog forventes at fortsætte.

Mindre bureaukrati – hurtigere vej til skov

En væsentlig del af forklaringen på statens tilbagetrækning er omfattende krav til miljøvurdering, når staten er bygherre. Med en kommune ved roret forventes processen gennemført mere enkelt og med færre administrative omkostninger. Forvaltningen arbejder derfor nu videre med at konkretisere, hvordan skoven kan etableres i kommunalt regi.

Den nye skov skal bidrage til både biodiversitet, klimaindsats og nye rekreative muligheder for borgerne i Rødovre.

Træd ind i 125 års magiske børnefortællinger på jubilæumsdagen
Når Rødovre lørdag den 30. maj fejrer sit 125-års jubilæum åbner et stort børneunivers fyldt med fantasi, leg og kendte fortællinger.

Til jubilæumsdagen inviterer Rødovre Bibliotek – i samarbejde med lokale foreninger – børn og familier på en eventyrlig rejse gennem nogle af de mest elskede børnebøger fra de sidste 125 år.

”Fortællinger har en særlig evne til at samle os på tværs af generationer. I børneuniverset fejrer vi fantasien og fællesskabet og giver børnene mulighed for selv at gå på opdagelse i de historier, mange af os er vokset op med,” siger borgmester Britt Jensen.

Eventyret begynder i børnebibliotekets stadehus, hvor Karius og Baktus byder velkommen og udleverer kort over dagens oplevelser. Herfra kan børnene gå på opdagelse i universer med blandt andre Rasmus Klump, Mumitroldene, Lille Virgil, Alfons Åberg, Pippi Langstrømpe og Harry Potter.

Undervejs kan børnene kaste sig ud i en række kreative aktiviteter: Bag pandekager med Rasmus Klump, lav perleblomster fra Mumidalen, mal blækbilleder inspireret af Bennys badekar eller byg et hønsehus med Lille Virgil. Børnene kan også prøve Pippis forhindringsbane eller bygge med genbrugsmaterialer, mens UgleRiget i bibliotekets lille sal byder på en særlig oplevelse med ugler fra Harry Potters verden.

Oplevelser hele dagen

Jubilæumsdagen byder også på trylleshow for de yngste borgere med Miguel el Zorro, kreative aktiviteter med TekX samt historiske lege og workshops. På scenen er der optrædener fra blandt andre skolekor, TempoTanken, Love2dance og Mek Peks Åh Abe Trio.

Derudover viser Viften familiefilm, og på musikskolen kan man opleve en musikalsk tidsrejse for hele familien.

Rødovres 125-års jubilæum bliver dermed en dag fyldt med fantasi, fællesskab og oplevelser for både små og store.

Se hele programmet