Grundforløb 2 mod SSA

Selvbetjening

Fold alle ud

Ansøgningsskema til uddannelse som Social- og sundhedsassistent og Social- og sundhedshjælper

Log ind med NemID for at benytte ansøgningsskemaet til hovedforløb for uddannelse som Social- og sundhedsassistent og Social- og sundhedshjælper.

Start selvbetjening

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Rødovre Kommune

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte din NemID

Skriv Digital Post

Grundforløb 2 mod SSA

Er du over 25 år og bor i Rødovre Kommune og ønsker at blive ansat fra Grundforløb2 (GF2) til hovedforløbet til social og sundhedsassistent, så er du velkommen til at søge.

Vil du gerne have et job, hvor du i tæt samarbejde med andre fagpersoner og borgere yder pleje og omsorg?
Et job, hvor din indsats gør en stor forskel for de mennesker, du arbejder for og med? 
En mulighed for job, både nationalt og internationalt, i mange sektorer og på alle tider af døgnet?

Hvis du kan svare ja på ovenstående, så er GF2 suppleret med uddannelsen som social - og sundhedsassistent i Rødovre Kommune lige noget for dig. Vi vil derfor opfordre dig til at søge ind på uddannelsen og være opmærksom på ansøgningstidsfristerne.

Grundforløb 2 mod SSA

Fold alle ud

Om jobbet

Det tager 20 uger at tage grundforløbet mod social -og sundhedsassistentuddannelsen, og du får løn fra den dato, du starter på grundforløbet og, til du slutter din uddannelse som social– og sundhedsassistent. Lønforhold under uddannelsen afklares, når vi har modtaget din ansøgning.

Hvis du vil læse mere om, hvilke forventninger der er til at gå på Grundforløb 2 og på social-  og sundhedsuddannelsen, kan du læse det på Sosu H ´s hjemmeside:

www.sosuh.dk/uddannelser/  
www.sosuh.dk/uddannelse/grundforloeb/grundforloeb-2/
www.sosuh.dk/uddannelse/sosu-assistent/

Eller kontakte uddannelsesvejlederne for spørgsmål til hele forløbet:

www.sosuh.dk/kontakt/

Temaer på grundforløb 2 rettet mod Sosu assistentuddannelsen:

  • Læring
  • Aktivitet og sundhed
  • Et sundt arbejdsliv
  • Omsorg og rehabilitering
  • Velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler
  • Kommunikation som fagligt redskab
  • Fagperson på social- og sundhedsområdet
  • På vej mod SOSU uddannelsen til hjælper eller assistent

Din profil

Du bor i Rødovre, du er over 25 år og er blevet kompetenceafklaret på Sosu H. Når Sosu H har godkendt dig til at kunne blive ansat fra Grundforløb 2 og hele social og sundhedsassistent-uddannelsen, er du velkommen til at sende din ansøgning til os. Når vi har modtaget den personlige uddannelsesplan, kan vi planlægge samtaler mv. Du hører derefter fra os.

Derfor skal du vælge os

I Rødovre Kommunes uddannelsesafsnit er vi to uddannelseskonsulenter, Anita Lilliebjerg og Helle Sepstrup, som begge har en stor interesse for elevernes trivsel, velfærd og uddannelse.Vores elever udtrykker glæde over det nære samarbejde og for, at vi altid har stor omsorg for dem.

Vi har i udgangspunktet altid faste vejledere på praktikstederne, som alle er uddannet eller bliver uddannet som vejledere og derved har stor interesse og kendskab til uddannelse, mål og forventninger til at have elever.

Vejlederne modtager endvidere supervision på vejlederrollen. 

Praktikforløbene er meget strukturerede, og der forventes stor faglighed af alle ansatte. Som elev deltager du i et 3 dages kursus i arbejds- og forflytningsteknik en til to gange under uddannelsen.

Undervisning på skolen

Undervisningen er tematiseret og projektorganiseret. Der veksles mellem oplæg, gruppearbejde, diskussioner, mundtlige fremstillinger, rollespil, praktiske øvelser og studiebesøg. Der anvendes informationsteknologi (IT) i undervisningen. Der er undervisning ca. 6 timer dagligt. Der er indlagt studietimer og temadage. Se venligst mere på www.SOSUH.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes og indgår en uddannelsesaftale med Rødovre Kommune som følger gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrister

  • Hold januar 2022/SSA august 2022
    Ansøgningsfrist den 10. januar 2022
  • Hold maj 2022/SSA oktober 2022
    Ansøgningsfrist den 11. april 2022 kl. 12.00

Ansøgningsskema findes i toppen af denne side under "Selvbetjening"

Hvis du vil vide mere

Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at læse mere på nedenstående link. hvor du også skal søge elevplads, hvis du ønsker at blive ansat i Rødovre Kommune. 

www.rk.dk/job/elever-i-roedovre-kommune/

Husk at søge ind på den uddannelse, du konkret ønsker.

Læs mere om uddannelsen som social- og sundhedsassistent her: www.rk.dk/job/elever-i-roedovre-kommune/social-og-sundhedsassistentelev/

Du er også meget velkommen til at tage kontakt til:

Anita Lilliebjerg på 36 37 74 92 eller 
Helle Sepstrup på  36 37 74 90.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune

Kontakt og åbningstider