Beskæftigelsesplan 2017 / 2018 for Jobcenter

Beskæftigelsesplanen for 2017 / 2018 er Rødovre Kommunes plan for den prioriterede indsats i Rødovre Jobcenter.

Beskæftigelsesplan 2017 /2018 for Rødovre Kommune

Fold alle ud

Beskæftigelsesplan 2017 / 2018

Beskæftigelsesplanen omhandler den prioriterede beskæftigelsesindsats i Rødovre Kommune i 2017 og 2018. Beskæftigelsesplanen beskriver strategier for den indsats, der modsvarer udfordringer på arbejdsmarkedet generelt på landsplan og regionalt, samt specifikt i Rødovre. Beskæftigelsesplanen omhandler den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats.

Den nu 2-årige beskæftigelsesplan understøttes af en årlig beslutning i Kommunalbestyrelsen om de kvantitative mål for andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse – samlet og indenfor de enkelte ydelser. Beslutningen om målfastsættelse sker på møderækken i marts 2017 på baggrund af den årlige Resultatrevision for målopfyldelse i 2016 og igen i marts 2018 på baggrund af resultaterne i 2017.

Kommunalbestyrelsens løbende opfølgning på gennemførelse af beskæftigelsesplanen og resultater sker i forbindelse med den kvartalsvise redegørelse for udviklingen, som fremlægges af forvaltningen i Beskæftigelsesudvalget.

Beskæftigelsesministerens mål, samt anbefalinger fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd indgår, sammen med Jobcentrets vurderinger af lokale udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen, som baggrundsmateriale for fastlæggelse af målsætninger og strategier.

Udviklingen på arbejdsmarkedet

Udgangspunktet for fastlæggelse af strategier er udviklingen på arbejdsmarkedet med en stigende jobomsætning og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft indenfor en række brancher. Men også at der fortsat er en relativ stor gruppe af borgere, der er udenfor arbejdsmarkedet på grund af den generelle ledighed eller mangel på efterspurgte kvalifikationer. En relativ stor gruppe borgere er fortsat på kanten, eller helt ude af arbejdsmarkedet, på grund af helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger.

Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet er således præget af dalende ledighed og stigende beskæftigelse. Stigningen i beskæftigelsen er til en vis grad båret af udenlandsk arbejdskraft – herunder til de store infrastrukturprojekter. Der er efterspørgsel efter arbejdskraft indenfor byggebranchen og tilknyttede områder som transportområdet, men også indenfor industri og service. Der er efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i et omfang, der nu også smitter af på ufaglærte med erfaring og kompetencer indenfor områder i vækst.

Det er den umiddelbare forventning, at beskæftigelsen vil stige yderligere og at flere brancher vil efterspørge arbejdskraft, samt at ledigheden fortsat vil falde, men med en svagere udvikling.

Trods et fald i ledigheden for arbejdsmarkedsparate borgere med kvalifikationer igennem 2015 og 2016, er der fortsat ikke større efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft uden de rette kvalifikationer. Der forestår derfor en stor opkvalificeringsopgave, der både omhandler faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Det fordrer fortsat en beskæftigelsesindsats, der er koordineret med øvrige sektorer – herunder sundhedsvæsenet og uddannelsesområdet, samt med øvrige forvaltninger og afdelinger i Rødovre Kommune. Desuden skal samarbejdet med virksomhederne om det rummelige arbejdsmarked fortsat øges.

Udfordringen på både kort og lang sigt i Rødovre er, på linje med den øvrige Vestegn, at der er relativt mange ufaglærte og kortuddannede og at interessen og muligheden for uddannelse og efteruddannelse er mindre – særligt hos befolkningsgrupper, der i forvejen er sårbare overfor konjunkturudsving og oftere har brug for offentlig velfærdsservice. 

Det er forsat en udfordring at få unge til at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.  Der er brug for et vedvarende fokus på, at unge gennemfører uddannelse – og særligt de erhvervsuddannelser, der efterspørges i fremtiden.

En relativ ny opgave i Rødovre Kommune er integration af nye flygtninge der, sammen med familiesammenførte, skal opkvalificeres og ind på arbejdsmarkedet gennem en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats.

Befolkningstallet i Rødovre er stigende og vil stige yderligere de kommende år. Det vil betyde større arbejdsstyrke og stigende beskæftigelse, men også et fortsat behov for stor volumen i beskæftigelsesindsatsen. Godt 7.000 borgere i Rødovre har kontakt med Jobcentret i 2016. Der er løbende ca. 3800 borgere med kortvarige eller mere komplekse og længerevarende forløb. Nye og allerede implementerede reformer skal fortsat effektivisere og målrette beskæftigelsesindsatsen med det formål, at borgere udenfor arbejdsmarkedet bringes i kontakt med virksomhederne, opkvalificeres og inddrages yderligere i eget forløb gennem digitale selvbetjeningsløsninger og ansvar for dokumentation af rådighed mv.

Udgangspunktet er dog positivt. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er relativ lav i forhold til sammenlignelige kommuner. Det er det overordnede mål, at denne udvikling fastholdes.

Prioriterede områder i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministerens udmelding af målsætninger for den kommende beskæftigelsesindsats vurderes overordnet dækkende for de udfordringer, der ses i Rødovre og i Hovedstadsregionen.

Beskæftigelsesministerens målsætninger er:

  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  2. Flere unge skal gennemføre en uddannelse.
  3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet.
  4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

Virksomhederne skal sikres den nødvendige arbejdskraft

Det er forventningen, at der fortsat indenfor en række brancher vil være stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft – og i visse brancher i et omfang, der kan have betydning for væksten, hvis der er mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen i de enkelte jobcentre skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt får den arbejdskraft, de har behov for og at dette koordineres i et effektivt samarbejde mellem jobcentre.

Strategi

Jobcentret har et effektivt beredskab, der kan hjælpe virksomheder med at få besat ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret tilbyder sig til opgaven gennem målrettet og opsøgende virksomheds-kontakt regionalt og lokalt. Ligeledes udnytter og udbygger jobcentret samarbejdet på tværs af kommuner med henblik på at synliggøre og formidle ledige til disse jobs.

Jobcentret sikrer, at ledige med kompetencer indenfor efterspurgte stillinger er fuldt til rådighed og formidles til disse jobs.

Ufaglærte ledige og ledige med forældede eller ikke efterspurgte kompetencer opfordres tidligt i ledighedsforløbet til at påbegynde uddannelse og efteruddannelse indenfor brancher og stillingsbetegnelser med gode jobmuligheder.

Rødovre Jobcenter er aktiv i den fælles og tværgående samarbejdsenhed mellem jobcentre ’Hovedstadens Rekrutteringsservice’ (HRS). Jobcentret skal arbejde for, at HRS skal udvide indsatsområdet til øvrige brancher ud over byggebranchen. Jobcentret skal fortsat udbygge det praktiske rekrutteringssamarbejde med øvrige jobcentre i hovedstadsregionen. 

Jobcentret skal udvikle samarbejdet med A-kasserne yderligere.  Formålet er at forebygge langtidsledighed gennem tidlig opkvalificering af ufaglærte, samt at yde en særlig indsats for dem, der allerede er langtidsledige gennem et øget fokus på job, der giver mulighed for at bevare tilknytningen til dagpengesystemet. Brancherettede uddannelsesforløb til ledige i samarbejde med de enkelte a-kasser skal forebygge langtidsledighed.

Jobcentret efteruddanner desuden egne konsulenter indenfor uddannelsesområdet, med særligt fokus på mulighederne for realkompetencevurderinger, merit, voksenlærlinge m.m. Det er målet, at flere virksomheder påtager sig et medansvar for opkvalificering af medarbejdere og ledige.

Ledige skal reelt stå til rådighed for de jobs, som angives i den individuelle plan og det daglige samarbejde med A-kasserne skal både sikre rådighedsforpligtelsen, men også at ledige har realistiske jobønsker.

Jobcentret skal oprette flere jobklubber for ledige, hvor aktiv jobsøgning skal kombineres med vejleding i strategi og kvalificering af ansøgningsmateriale og CV. Disse Jobklubber tilknyttes flere virksomhedskonsulenter, der kan støtte den enkelte ledige med en mere håndholdt indsats. 

Den personlige ”jobkonsulent”, der skal tilbydes forsikrede ledige v. 16 måneders ledighed, fremrykkes så vidt muligt til 12 måneders ledighed. Der skal i denne indsats også fokuseres på lediges eventuelle øvrige barrierer for at komme i job og der skal tilbydes en indsats, der imødegår eventuelle sociale og helbredsmæssige problemstillinger.

Flere unge skal gennemføre en uddannelse

Der er fortsat unge, som ikke påbegynder og ikke gennemfører uddannelse og som ikke kan fastholde et job. Dels på grund af dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder og dels på grund af personlige og helbredsmæssige barrierer. Store psykiske vanskeligheder, herunder angst og svære diagnoser, er et stor problem for mange unge i Rødovre. Misbrug af alkohol og især hash er fortsat en medvirkende årsag. Derudover kan der spores en voksende gruppe af unge, som alternativt tilknytter sig bandekulturen.

En mindre gruppe unge modtager uddannelseshjælp på grund af uafklarede ønsker til fremtiden mens den store gruppe af unge, som er længerevarende tilknyttet jobcentret, har komplekse problemstillinger.

Strategi

Uafklarede unge modtager uddannelsesvejledning og evt. modnende og afprøvende forløb i virksomheds-praktik med afklaring af uddannelse som formål. Jobcentret samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning om afklaring og tilmelding til den rette uddannelse. Unge parkeres ikke på uddannelseshjælp. De formidles job indtil uddannelsesstart eller aktiveres med nyttejob.

Erhvervsskolereformens krav om 9. klasse og krav til karakterniveauet, som forudsætning for optagelse, kræver flere undervisningsrettede tilbud. Jobcentret samarbejder med VUC og om særligt tilrettelagte undervisningsforløb i ungdomsskoleregi og i Regionen, der med gode resultater formår at bibringe også bogligt svage unge et niveau, der giver adgang til erhvervsskoler.

Der tilrettelægges en individuel indsats for alle unge, der har brug for en parallel indsats i øvrige sektorer. Det er en markant udfordring, at psykiatriske tilbud i sundhedsvæsnet har ventetid og begrænset kapacitet, samt at tilbud til unge med dobbeltdiagnoser ikke er tilgængelige. Jobcentret gør aktivt opmærksom på disse problemstillinger i det daglige samarbejde med henblik på at fremme og koordinere beskæftigelsesindsatsen med den psykiatriske behandling.

Det svækker den psykiatriske behandling, at unge, der ikke fuldstændigt følger et behandlingsforløb, udskrives på trods af, at netop dette adfærdsmønster ofte er kendetegnet ved psykiatriske sygdomme. Jobcentret understøtter derfor fortsat unge med behov for behandlingsforløb gennem fagligt specialiserede mentorer.
Jobcentret vil på ungeområdet arbejde med at udvikle velfærdsteknologi som supplement til den allerede eksisterende indsats. Mobile apps til unge med angst, til kognitiv træning og til sent udviklede m.v. er under udvikling i Sundhedsvæsnet.

Kvalificerede mentorer udgør et korps af fagpersoner, der kan understøtte gennemførelsen af planer og tilbud for unge i behandling, beskæftigelsesrettede tilbud og i uddannelse. Jobcentret vil arbejde på at supplere mentorkorpset med frivillige mentorer i indsatsen, hvor unge kan profitere af en mere daglig kontakt og støtte til deres hverdagsproblemer. De frivillige mentorer skal ikke erstatte de professionelle mentorer, men understøtte unge, der allerede er optaget på uddannelse til at fortsætte og gennemføre uddannelsen.

Der er et øget behov for skånsomme tilbud, hvor unge kan møde dagligt med det formål at fungere i sociale sammenhænge og træne fremmøde. Tilbuddene understøtter så vidt muligt behandlingsmæssige forløb og har fokus på gevinsten i form af arbejde og uddannelse. Der undervises således også i adfærd, der er hensigtsmæssig i uddannelses- og jobsammenhænge. Jobcentret vil fortsat facilitere tilbuddet i eget regi.

Sent udviklede unge eller unge med permanente psykiske sygdomme tilbydes ressourceforløb, STU og EGU med henblik på kortere uddannelsesforløb eller fleksjob.

Jobcentret vil arbejde målrettet på at øge samarbejdet i kommunen mellem afdelinger og institutioner om opmærksomhed og indsats overfor unge med mere komplekse problemstillinger. Det omhandler samarbejdet om overgangen fra ung til voksen med Børne- og familieafdelingen og samarbejdet omkring de bosteder i kommunen, hvor unge har ophold. Jobcentret skal være synligt tilstede og fokus på arbejde og uddannelse skal indgå i alle dele af samarbejdet.

Flere unge i Rødovre skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Jobcentret gennemfører en løbende kampagne i tæt samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen, der dels sikrer uddannelsesvejledning i den brede vifte af erhvervsuddannelser, men samtidigt synliggør de gode efteruddannelsesmuligheder som alternativ til øvrige længerevarende uddannelsesforløb. Målgruppen er hhv. folkeskoleelever i 8. og 9. klassetrin, unge mellem 15 og 18 år og unge mellem 18 og 30 år, der mødes med forskellige indsatser i kampagnen.  Alle unge, der ikke er i uddannelse, er omfattet af en uddannelsesplan med afklarende og opkvalificerende aktiviteter. Tilbuddene tilrettelægges så vidt muligt i undervisningsmiljøer, f.eks. ungdomsskole, produktionsskole, erhvervsskole eller VUC mv. Det er fortsat afgørende, at virksomhederne bidrager til kampagnen ved at invitere unge indenfor i undervisningsforløb og praktikker. Det er målet, at 20 % af en ungdomsårgang søger erhvervsuddannelser i 2020.

Der er bekymrende tegn på, at unge i Rødovre i voksende grad har relationer til bander. Jobcentret sikrer det synlige alternativ til banderelation i form af reel mulighed for arbejde og uddannelse. Jobcentret konfronterer disse unge og den særlige fast track ordning, som tilbydes disse unge og som er bekendt i ungdomsklubber mv., fortsættes. Jobcentret er desuden en involverende del af den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme – og vil søge at målrette kampagnen for flere unge i erhvervsuddannelse til de boligområder, hvor bandelignende miljøer optræder.

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet – herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejdsmarkedet.

I takt med de stigende krav til kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og efter den langvarige krise, har flere ledige vanskeligt ved at finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet findes nu også blandt langtidsledige medlemmer af A-kasser og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Manglende kvalifikationer kombineret med sociale og øvrige personlige forhold gør, at jobformidling alene ikke rækker til en fremtid på arbejdsmarkedet. En stor andel af de arbejdsmarkedsparate ledige, særligt blandt kontanthjælpsmodtagere, har danskkundskaber på et niveau, der i sig selv er en barriere for job. En andel af arbejdsmarkedsparate langtidsledige har gentagne eller længerevarende sygeforløb og har særlig risiko for at falde ud af dagpengesystemet og må i visse tilfælde overgå til en særlig indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

En markant andel af ledige er langvarige kontanthjælpsmodtagere eller i ressourceforløb. Andelen er samlet set svagt faldende, men i voksende grad karakteriseret af ledige, der tidligere ville have været tilkendt førtidspension. Andelen af ledige i ressourceforløb er fortsat stigende og således også i aktive forløb. Det er ledige med markante komplekse problemstillinger, hvor en fremtid på arbejdsmarkedet betinges af en succesfuld indsats i behandlings- og sundhedsvæsnet, kombineret med personligt motiverende og opkvalificerende tilbud i beskæftigelsessystemet. Der er dog en mindre andel af ledige blandt disse, der på trods af en massiv indsats ikke vurderes at kunne indgå på arbejdsmarkedet. 

Der er en stigning i antallet af ledige der tilkendes fleksjob. En voksende andel har dog en arbejdsevne, der kan yde ganske få arbejdstimer ugentligt. Der ses en markant udfordring i at finde disse fleksjob, og antallet af ledige fleksjobberettigede er stigende.

Strategi

Tilbud om misbrugsbehandling, henvisning til behandling i sundhedsvæsenet og arbejdspladsrelateret danskundervisning er nogle af de tilbud, der fremover skal være mere synlige og anvendte blandt langtidsledige medlemmer af A-kasser og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Disse tilbud skal ligeledes anvendes i de tidlige samtaleforløb, når forsørgelseshistorik eller anden observeret barriere giver anledning til bekymring for langvarige ledighedsforløb.

Der skal fortsat tilrettelægges særlige tilbud til de ledige, der har haft behov for sygedagpenge i gentagne eller i længere perioder, der forbereder overgangen fra syg til arbejdsmarkedsparat ledig.

Ledige, der ikke er vurderet arbejdsmarkedsparate, tilknyttes som hovedregel jobcentrets særlige tilrettelagte jobklub ”Hurtigt i gang”, som med dagligt fremmøde først og fremmest iværksætter tidlig virksomhedskontakt og praktikforløb med henblik på ordinært arbejde. I samarbejde med virksomheder og AMU-kurser tilrettelægges særlige brancheforløb i form af ”pakker”, hvor praktik i virksomheder kombineres med kortere kurser med henblik på ordinært job.

Ledige der efter intensiv indsats ikke vurderes at profitere af denne indsats, omfattes af koordinerende sagsbehandlingsforløb, hvor en parallel indsats i behandling og sundhedsvæsen mv. iværksættes. Der skal tilvejebringes flere tilbud med særligt tilrettelagte praktikker og projektforløb til disse ledige, med krav om dagligt eller jævnligt fremmøde, som blandt andet kan øge personlig motivation og opkvalificering samt understøtte behandlingsforløb. Disse tilbud skal om muligt iværksættes i virksomheder – eller i kommunalt regi, samt i foreninger og i kulturelle institutioner, der er frivilligt forankret.

Der er fremover et markant og voksende behov for job på særlige vilkår og på relativt få timer ugentligt til borgere, der tilkendes fleksjob, ledige i ressourceforløb og til ledige, der som udgangspunkt ikke kan arbejde på fuld tid. Behovet er øget som følge af jobreformer, hvor relativt få timer ugentligt kan supplere offentlig forsørgelse. En helt særlig opsøgende indsats blandt virksomheder tilrettelægges umiddelbart og fortløbende med henblik på faste aftaler om praktikpladser og i øvrigt opgaver i virksomheder, der kan varetages på nedsat tid. Jobcentret søger bl.a. statslige puljer til at understøtte og øge den virksomhedsrettede indsat for ledige, der ikke er arbejdsparate og i ressourceforløb.

Der er fortsat brug for et kvalificeret mentorkorps. Tildeling af mentorer er lovpligtigt overfor visse målgrupper, men viser sig særdeles effektiv i den daglige kontakt og kan understøtte den enkelte ledige i behandlings- og beskæftigelsesrettede forløb. Mentorer har en særlig opgave i at medvirke til, at parallelle forløb understøtter målet om arbejde og uddannelse.

Flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Rødovre Kommune har modtaget flere flygtninge og familiesammenførte i perioden 2014 til 2016.  Antallet forventes at stige yderligere i 2017 og 2018, trods regulerede kvoter i nedadgående retning. Det er den hidtidige erfaring, at flygtninge, der modtages i Rødovre, i høj grad er uden uddannelse og ofte med sporadisk erhvervserfaring fra hjemlandet. En mindre andel af flygtningene og de familiesammenførte har markante helbredsmæssige udfordringer, – herunder både traumer og fysiske skader som følge af krigshandlinger. Det er oplevelsen, at flygtninge og familiesammenførte har stor motivation for at komme i arbejde eller uddannelse med henblik på selvforsørgelse og at virksomhederne gerne bidrager med praktikpladser, der både kan give dansk arbejdserfaring og supplere danskundervisningen med praktisk øvelse. Det er dog også erfaringen, at dét ofte relativt lange forløb i asylbehandlingen og ophold i centre ikke i tilstrækkelig grad har understøttet den kommende integration i kommunen.

Strategi

Alle flygtninge og familiesammenførte, er fra modtagelsen i kommunen omfattet af og aktive deltagere i en målrettet plan for hurtig selvforsørgelse.

Den tilrettelagte jobplan har udgangspunkt i den korteste vej til selvforsørgelse, som er målet med alle uddannelses- og praktikforløb.

Rødovre Kommune iværksætter en tidlig integrationsindsats, der starter i asylcentret, hvor indsatsen også her søges forbedret og koordineret med henblik på overgangen til kommunal videreførelse. Jobcentret varetager den tidlige kontakt, med henblik på afdækning af kvalifikationer, øvrige kompetencer og ønsker til kommende job.

Danskkundskaber er afgørende for den kommende integrationsindsats og selvforsørgelse. Flygtninge og familiesammenførte tilmeldes og starter danskundervisning umiddelbart efter ankomst til kommunen. Jobcentret følger progressionen i danskundervisningen og supplerer med specifikke kurser i arbejdspladsdansk efter behov.

Flygtninge og familiesammenførte vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate og sideløbende med danskundervisningen etableres praktik i en virksomhed, der både har til formål at understøtte tilegnelsen af danskkundskaber og forberede den videre arbejdsmarkedstilknytning med henblik på selvforsørgelse. Praktikforløb i virksomhederne følges tæt med henblik på en hurtig overgang til eventuelt job med løntilskud eller ordinær ansættelse. Jobcentret implementerer desuden den nye Integrationsgrunduddannelse, der kombinerer arbejde og uddannelsesforløb på EGU lignende vilkår i en forsøgsperiode.

Beskæftigelsesindsatsen målrettes brancher med relativt gode jobmuligheder, der dog ofte starter på det ufaglærte arbejdsmarked. Flygtninge med uddannelse eller specifik brancheerfaring får uddannelse og kvalifikationer vurderet med henblik på fortsat uddannelse eller efteruddannelse og med praktikforløb indenfor aktuel branche.

Yngre flygtninge og familiesammenførte kan begynde på uddannelse, såfremt forudsætninger og realistiske jobmuligheder vurderes tilstede.

Samarbejdet med virksomheder omfatter en plan for særlige hensyn og redskaber, som er nødvendige, når der skal arbejdes med mangelfulde danskkundskaber og evt. anden arbejdspladskultur. Jobcentret gennemfører særligt tilrettelagte kurser og introforløb i dansk kultur og samfundsforståelse, samt de gældende normer for adfærd, der er på det danske arbejdsmarked.

Civilsamfundet inddrages så vidt muligt i integrationsindsatsen. Flygtninge tilbydes såkaldte værtsfamilier, hvor danske familier inviterer flygtninge indenfor og er behjælpelige med alle former for integration i sprog, kultur og praktisk ageren i hverdagen.

Der er nedsat en flygtningekoordinerende gruppe på tværs af forvaltninger i kommunen, der sikrer, at alle dele af integrationsindsatsen, herunder tildeling af bolig og evt. familiesammenførte børns vilkår og trivsel, følges og koordineres efter behov.

Fokus på det målrettede tværfaglige samarbejde

I den 2-årige planperiode er det den overordnede målsætning at kvalificere samarbejdet med øvrige sektorer, beskæftigelsesrettede tilbud og interne samarbejdsparter i kommunen således, at der arbejdes tværfagligt og efter samme mål; arbejde og uddannelse. 

Ledige med mere komplekse problemstillinger har brug for tilbud og indsatser – herunder behandling, der forefindes i flere sektorer. Ledige henvises således ofte til forløb blandt flere samarbejdsparter. Det er derfor afgørende, at der i disse sektorer og afdelinger arbejdes efter samme mål og at jobcentret, med respekt for andre faglige vurderinger, fastholder perspektivet om arbejde og uddannelse som gevinsten. 

Det er Jobcentrets målsætning, at samarbejdsparterne fremover tydeligere synliggør gevinsten og forbereder borgeren på denne i forbindelse med den sociale- og helbredsmæssige behandling. Gevinsten - arbejde og uddannelse på ordinære eller særlige vilkår - skal derfor være en realistisk mulighed. Dette skal understøttes og sikres af Jobcentret. Et øget samarbejde med virksomhederne er derfor betingelsen for at realisere gevinsten.

For at nå dette mål dedikerer jobcentret flere ressourcer til virksomhedssamarbejdet og præciserer målsætningen i det kontraktmæssige samarbejde med private leverandører og øvrige eksterne og interne samarbejdsparter. Jobcentret deltager i og opsøger samarbejdsfora med øvrige sektorer omkring metodeudvikling, samt kvalificerer redskaber til effektmålinger blandt Jobcentrets samarbejdsparter

Den sammenhængende og målrettede indsats på tværs af forvaltninger og afdelinger i Rødovre Kommune, videreføres i projekt ’Sammen om Familien’. Her vil Jobcentret fortsætte den nye og gode arbejdsmetode med at samarbejde 100 % tværfagligt i en projektindsats, der omhandler truede børnefamilier. Projektet arbejder med børns trivsel, social- og helbredsmæssig behandling sideløbende med målrettet beskæftigelsesindsats for arbejde og uddannelse til forældrene. Målet er et mere enstrenget møde med borgeren, bedre effekt af samarbejdet og på sigt at modvirke den negative sociale arv i Rødovre kommune.

Beskæftigelsesplan 2017 / 2018 - PDF format

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Jobcenter
Egegårdsvej 66, 1. sal
2610 Rødovre

Telefon
3637 7060

Email

Kontakt og åbningstider