Beskæftigelsesplan 2021/2022 for Jobcenter

Beskæftigelsesplanen 2021-2022 omhandler Kommunalbestyrelsens prioriterede indsatsområder, målsætninger og strategier på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune. Prioriteringer sker på baggrund af de aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet på landsplan og i Rødovre, og omhandler tillige de mål, som Beskæftigelsesministeren har udmeldt.

Kommunalbestyrelsen har i 2020 vedtaget at udarbejde en ny beskæftigelsespolitik, der mere overordnet vil angive værdier og visioner for beskæftigelsesindsatsen og samtidig udgøre et mere varigt og overordnet grundlag for prioriteringer og strategier i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsespolitikken udarbejdes med inspiration fra borgere og virksomheder i kommunen, A-kasser og arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, samt de nedsatte råd, der rådgiver Kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsespolitikken forventes godkendt i Kommunalbestyrelsen i foråret 2021. 

Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet at revidere den nuværende Erhvervspolitik. Samarbejdet mellem erhvervslivet om beskæftigelsesindsatsen har øget prioritering, og Rødovre Kommunes virksomheds- og erhvervsservice sammentænkes på tværs af forvaltninger. Samarbejdet med erhvervslivet forventes at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked og flere ledige i beskæftigelse.    

Antallet af borgere i Rødovre har været stigende, siden 2016, og forventes fortsat at stige markant de kommende år. Rødovre er, og bliver yderligere, en attraktiv bopælskommune for borgere, der tiltrækkes af København som metropol for mere videnstunge virksomheder med internationale relationer. Der er allerede nu tendens til et stigende uddannelsesniveau og en stigende gennemsnitlig indkomst i Rødovre. 6.-7.000 borgere har årligt tilknytning til Jobcentret i kortere eller længere perioder. Befolkningsudviklingen medfører alt andet lige, at Rødovre Jobcenter skal servicere flere borgere, og i øvrigt borgere, der i højere grad møder Jobcentret, som dimittender eller ledige fra et bredere arbejdsmarked.

Omkring 3.000 borgere er løbende tilknyttet Jobcentret med forsørgelse. To tredjedele har generelt relativt kortvarige forløb. Det er borgere, der på grund af ledighed eller sygdom har brug for velfærdens understøttende forsørgelse, almindelig råd og vejledning samt evt. hjælp til virksomhedskontakt og jobsøgning. En tredjedel af de borgere, der er tilknyttet Jobcentret, har langvarige forløb, hvor helbredsmæssige og sociale barrierer medfører mere intensiv sagsbehandling, ofte koordineret med øvrige myndigheder og behandlingsforløb. Både indsatsen for nye ledige, og indsatsen for borgere med mere langvarige forløb, er helt centrale i den kommende planperiode.

Beskæftigelsesplanen 2021-2022 udarbejdes og godkendes midt i en global pandemi, som har afgørende betydning for den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Ledigheden er steget betydeligt på landplan og i Rødovre. Særligt hovedstadsområdet har været hårdt ramt. Mange familier har mistet det forventede indkomstgrundlag og virksomhederne de forventede kunder og ordrer. Pandemiens fortsatte udvikling, og virkning på arbejdsmarkedet, er højst usikker, men må forventes at have betydelige negative konsekvenser for borgere og virksomheder i en længere periode. At modvirke disse konsekvenser er den største udfordring i beskæftigelsesindsatsen i 2021 og måske 2022.

En række statslige kompensationsordninger har modvirket både afskedigelser og konkurser. Nye og mere fleksible ordninger, vedrørende arbejdsfordelinger og tilskud til virksomheders faste udgifter mv., er fortsat med til at begrænse pandemiens følgevirkninger i de brancher, som er omfattet af restriktioner.

Den globale pandemi betyder drastisk nedgang i en række brancher og generel stor usikkerhed for fremtiden. Det omhandler særligt oplevelsesindustrien, rejsebranchen og butiksområdet. Der er dog samtidig set øget omsætning i andre brancher. Antallet af opslåede ledige stillinger på landsplan er igen på et relativt højt niveau, og kan give anledning til en vis optimisme.

I Rødovre er ledigheden blandt forsikrede steget med godt 44 pct. Alene i Rødovre har ca. 1.500 borgere været omfattet af lønkompensation, svarende til godt 10 pct. af alle privatansatte lønmodtagere. Trods den markante stigning i antallet af ledige, er ca. to tredjedele af alle nye tilmeldte, siden marts måned, igen i job. Antallet af langtidsledige er dog også stigende, og forventes at være en markant udfordring. Ledige, med færrest kompetencer, vil have sværest ved at indtræde på arbejdsmarkedet under og efter krisen. 

Beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet i tre måneder på grund af pandemien. Det har haft stor betydning for Jobcentrets indsats over for borgerne, hvis sagsforløb i en række tilfælde har været på pause. Trods telefonisk kontakt til de fleste borgere i nedlukningsperioden, har pandemien fortsat stor betydning for aktiveringsindsatsen. Færre kan deltage i kurser og anden opkvalificering på grund af afstandskravet. Virksomhederne står samtidig mindre til rådighed i beskæftigelsesindsatsen på grund af rimelighedskravet, der begrænser antallet af ledige til praktik- og løntilskudspladser. Grundet afskedigelser er der således generelt færre ansatte. Som følge af nedlukningen har en større grad af digitale redskaber vundet indpas i beskæftigelsesindsatsen og delvist kompenseret for den begrænsede indsats under pandemien. Med baggrund i de gode erfaringer, bibeholdes de digitale redskaber som en del af praksis, ligesom der i fremtiden vil være opmærksomhed på at videreudvikle det digitale samarbejde med borgere såvel som virksomheder. 

Kommunalbestyrelsen fastsætter kvantitative resultatmål i marts måned 2021 på baggrund af den årlige Resultatrevision, og følger desuden løbende udviklingen i kvartalsvise redegørelser fra forvaltningen. Beskæftigelsesplanen vil korrigeres årligt, såfremt der opstår væsentlige ændringer i konjunkturerne, målsætninger eller i de rammevilkår, som arbejdsmarkedet i Rødovre Kommune er underlagt.

I forbindelse med afbureaukratiseringsreformen, og dennes intentioner om nye former for kommunal benchmarking og resultatopfølgning, har forvaltningen gennemført en række ændringer, der lægger sig mere op ad intentionerne her. Der målsættes i forhold til andel i befolkningen i offentlig forsørgelse, og udviklingen følges løbende ved datatræk i Jobindsats.dk. Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel omfatter ikke borgere på førtidspension eller borgere ansat i fleksjob, hvorfor der fremadrettet ikke målsættes på disse områder. Andelen af førtidspensionister og ansatte i fleksjob følges dog tæt, og indgår fortsat i forvaltningens kvartalsredegørelse for beskæftigelsesindsatsen til Kommunalbestyrelsen.

Det er målet for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre, at den samlede andel forsørgede af befolkningen mellem 16-66 år i Rødovre, ikke overstiger den forudsagte andel i den statslige benchmarkingmodel, der er fastsat på baggrund af Rødovre Kommunes rammevilkår. Målet for 2020 er fastsat til maksimalt at udgøre 9,3 pct. Det skal dog bemærkes, at den noget lavere andel af befolkningen, der tildeles førtidspension i Rødovre i forhold til landsgennemsnittet og sammenlignelige kommuner, alt andet lige har tendens til at øge andelen af borgere på kontanthjælp og ressourceforløb. Det gør målet på dette område til en særskilt udfordring. 

Mål og strategi uddybes under de enkelte afsnit, men kan sammenfattes således:

Forsikrede ledige

Det er målet at begrænse følgerne af pandemien og den stigende ledighed mest muligt på kort og længere sigt. Dette sker gennem jobformidling til den enkelte ledige i de brancher, hvor der fortsat er gode beskæftigelsesmuligheder og ligeledes gennem opkvalificering af de ledige, hvor det vurderes, at tilbagevenden til hidtidig branche er usikker eller har længere udsigter.

Det er målet at begrænse langtidsledigheden mest muligt, bl.a. gennem tidligere tildeling af en personlig jobformidler. Der tilføres ekstra ressourcer til denne indsats, så længe antallet af ledige overstiger antallet før pandemien i væsentlig grad.

Kontanthjælpsmodtagere - jobparate

Det er målet at nedbringe det nuværende antal jobparate kontanthjælpsmodtagere gennem intensiveret indsats. Det skal ske ved mere hyppige samtaler og aktivering, som følge af forsøgsprojektet med lavere sagsstammer, der er etableret i 2020 samt projektet ’Stærkere indsats for ledige’, der etableres i 2021.

Kontanthjælpsmodtagere aktivitetsparate – ressourceforløb

Det er målet at nedbringe antallet af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Den tidlige intensiverede indsats fortsættes – bl.a. gennem de branchepakkeforløb, der er etableret i samarbejde med private virksomheder. De ledige opkvalificeres og begynder ofte job på færre timer ugentligt. Denne indsats omfatter også ikke-vestlige indvandrere – herunder kvinder. Samarbejdet med private virksomheder, med henblik på afklaring eller job på få timer, øges i øvrigt yderligere. 

Det er målet at nedbringe varigheden af ressourceforløb med henblik på en hurtigere afklaring til enten fleksjob eller førtidspension. Der iværksættes en analyse af målgruppen, såvel som sagsbehandlingen, med henblik på forslag til nye tiltag, der kan medvirke til opfyldelse af dette mål. 

Sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Det er målet at fastholde det nuværende relativt lave niveau. Der iværksættes desuden en intensiveret sagsbehandling for de borgere, der hyppigt er forsørget af dels arbejdsløshedsdagpenge og dels sygedagpenge. Der iværksættes en intensiveret indsats for at finde jobs til borgere i jobafklaringsforløb, der, med det rette skånehensyn, kan etableres i virksomheder.

Der iværksættes, som noget nyt i 2021, en egentlig sundhedsfaglig rådgivning gennem en lægefaglig konsulent, der er tilknyttet Jobcentret. Formålet er at understøtte sagsbehandlingen og dialogen med de borgere, der har mere komplekse helbredsmæssige udfordringer. Dette sker med henblik på hurtigere udredning og indsatsplan. Målgruppen er både modtagere af sygedagpenge samt borgere i jobafklarings- og ressourceforløb. 

Uddannelseshjælp – unge under 30 år

Det er målet at nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp. Ligeledes er det målet, at alle unge i Rødovre gennemfører en kompetencegivende uddannelse, der ruster dem til at deltage i arbejdslivet i gode og varige jobs.  Det mål forventes i højere grad at nås i forlængelse af implementering af den kommunale ungeindsats, som er gennemført i 2019. I den forbindelse er igangsat en lang række nye initiativer og et koordineret samarbejde mellem Skoleafdelingen og Jobcentret samt en øget anvendelse af FGU (Forberedende Grunduddannelse), der dog skal udvikle sit tilbud og indsats for unge med socialpædagogiske behov. 

Virksomhedssamarbejdet

Det er målet at øge antallet af virksomheder, som Jobcentret samarbejder med. Det omhandler særligt de virksomheder, som anvender Jobcentret til ordinær rekruttering af medarbejdere i ordinære jobs. Det øgede samarbejde vil findes blandt de brancher, der har klaret sig bedst under pandemien og som, også i fremtiden, vurderes at have gode beskæftigelsesmuligheder. Det er samtidigt målet at øge jobmulighederne for borgere med begrænsning i arbejdsevnen, herunder i fleksjob eller i ordinære jobs på færre timer.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående mål for de landspolitiske prioriteringer for beskæftigelsesområdet. Der er desuden indsat to kommunalpolitiske mål.

Beskæftigelsesministerens mål:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 

Kommunalbestyrelsens mål:

• Flere unge skal i uddannelse eller job
• Borgere, med udfordringer ud over ledighed, omfattes af en mere enstrenget og koordineret sagsbehandling

Beskæftigelsesministeren har ønsket, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til en værdig sagsbehandling af borgerne.

I Rødovre Kommune er en værdig sagsbehandling et vigtigt fokusområde, hvilket præciseres således:

I Jobcentret er en værdig sagsbehandling, at borgernes samlede livssituation, eget perspektiv og eget forslag til indsats, både anerkendes og er centralt i vurderingen af en meningsfuld og målrettet indsats, samt at jobplaner tilrettelægges i et samarbejde. Afgørelser, samt ret og pligt, bliver formidlet og begrundet i et forståeligt sprog til borgerne både skriftligt og i samtaler. Sagsbehandlerne møder borgerne med empati og anerkender, at de ofte står i en meget vanskelig personlig situation. I Rødovre er en værdig sagsbehandling desuden, at borgere med kontakt til flere afdelinger/myndighedsområder, modtager en koordineret og tværfaglig indsats. 

Strategi

I Rødovre har mere end 25 pct. af befolkningen, mellem 25 og 66 år, alene folkeskolens afgangseksamen eller studentereksamen som højeste ”uddannelse”. Trods en begyndende stigning, i det generelle uddannelsesniveau, afspejles uddannelsesniveauet også i ledigheden, hvor ufaglærte udgør den relativt største andel af de ledige. Ufaglærte er de mest konjunkturfølsomme, og har generelt mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle ledige, ufaglærte og kortuddannede tilbydes uddannelse og uddannelsesvejledning i Jobcentret. Manglende motivation og forudsætninger for at tage en uddannelse er den største udfordring i den voksne gruppe af ledige. Negative oplevelser i folkeskolen eller i ungdommen, samt indtægtsnedgang under evt. uddannelse, er markante barrierer. En evt. ikke-adgangsgivende afgangseksamen fra folkeskolen betyder ofte, at læse-, skrive- og regnekurser samt forløb på VUC (Voksen Uddannelses Center), er forudsætningen for et videre uddannelsesforløb. Alligevel er 315 ledige bevilget uddannelsesforløb i Rødovre i 2019 – dog overvejende til de kortere arbejdsmarkedskurser. Medio oktober 2020 er bevilget 230 uddannelsesforløb i 2020, hvor aktiviteten dog har været begrænset på grund af pandemien.

Som følge af pandemiens negative konsekvenser, for en række virksomheder, er en relativ stor andel af de nye ledige fra brancher, hvor udsigten til tilbagevenden til oprindeligt job er meget begrænset - på kortere og måske på længere sigt. Det omfatter både ufaglærte og øvrige ledige. Uddannelse eller omskoling tilbydes disse ledige. Nye opkvalificeringspakker er vedtaget i Folketinget. De målgrupper, som kan få tilbudt uddannelser inden for statslige tildelte uddannelsespuljer, er udvidet. Det er nu muligt at gennemføre uddannelse ud over dagpengeperioden, og dagpengesatsen er øget til 110 pct. i visse uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Tilskud til lærlinge er forhøjet. Disse redskaber er implementeret i Jobcentrets uddannelsesvejledning og vil øge andelen, der uddanner sig ud af ledigheden.

Konkrete aktiviteter:

• Jobcentret har etableret en særskilt uddannelsesvejledning, der har kompetencerne og tiden til at gennemføre grundig uddannelsesvejledning til de arbejdsmarkedsparate ledige. Der afsættes ekstra ressourcer til denne opgave, og der anvendes vejledningsmetoder, der understøtter at flere ledige motiveres til uddannelse.
• Alle ufaglærte og kortuddannede samt ledige, der kommer fra brancher uden udsigt til umiddelbar tilbagevenden, tilbydes og opfordres til særlig uddannelsesvejledning, når de møder til jobsamtale.
• Københavnske jobcentre tilrettelægger uddannelsesforløb, målrettet brancher med mangel på arbejdskraft, i fællesskab og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Dette fællesskab søger også at udnytte statslige puljer til ansættelse af voksen- og efteruddannelsesambassadører, der bl.a. understøtter virksomheders uddannelsesinitiativer blandt medarbejdere.

Strategi

Rødovre Jobcenter har i en årrække haft særligt fokus på flygtningeområdet. Mange af kommunens nye borgere er nu selvforsørgende og integreret i det danske samfund. Flygtninge og familiesammenførte deltager i integrationsprogram og indgår derved i en tæt kontakt med Jobcentret, hvor selvforsørgelse altid er målet. Virksomhedsrettet aktivering, eller ordinært job, suppleres sideløbende med danskundervisning. Indsatsen for at få flere indvandrere på arbejdsmarkedet udmøntes i øvrigt ved brug af branchepakker. I tæt samarbejde med virksomhederne sikres således, at flere indvandrere tilegner sig de nødvendige kompetencer til brancher, der mangler arbejdskraft. Rødovre Kommune modtager nu relativt få flygtninge og familiesammenførte.

En del af de flygtninge og familiesammenførte, der stadig er på forsørgelse, har dog markante udfordringer ud over ledighed af såvel helbredsmæssig såvel som social karakter. Flygtninge og familiesammenførte, med alvorlige sociale og/eller helbredsmæssige barrierer, sikres fortsat en tværfaglig indsats, koordineret med øvrige sektorer og afdelinger i den kommunale forvaltning. På tværs i forvaltningen koordineres integrationsindsatsen ligeledes både i forhold til beskæftigelsesindsatsen samt i forhold til boligplacering, kulturel og samfundsmæssig integration. 

Jobcentrets indsats omfatter i særlig grad også øvrige indvandrere, der har været på forsørgelse i en årrække. En række samtaler og aktiviteter er specifikt rettet mod kvinder, der er overrepræsenteret i den samlede andel af ledige i Rødovre. 

Konkrete aktiviteter:

• Den jobrettede indsats prioriteres fortsat højt i et tæt samarbejde med virksomhederne. Der er virksomhedskonsulenter specielt dedikeret til denne opgave. Der er etableret et fast samarbejde med virksomheder, som indgår i opgaven, dels med opkvalificerende forløb og dels med tilbud om ansættelse i få eller flere timer ugentligt i et såkaldt branchepakkeforløb.
• Et særligt tilrettelagt aktiveringsfokus for indvandrere, der har været på forsørgelse i en lang periode, er tilrettelagt og fortsættes. Det omfatter en vedholdende og insisterende indsats, der indeholder fremmøde i vejlednings- og opkvalificeringsforløb og i virksomhedsrettet aktivering med henblik på ansættelse. 
• Dansksproglige kompetencer øges gennem danskuddannelse på Sprogskolen. Der gennemføres særlige kurser med arbejdsmarkedsdansk, kombineret med hjælp til jobsøgning, skriftlige ansøgninger og CV, til indvandrere, der har opbrugt retten til danskundervisning. 
• Der vejledes løbende om mulighederne for repatriering i de specifikke vejledningsforløb, der er etableret i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Således vil der være forløb med fokus på frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, såfremt det er muligt og ønsket.

Strategi

Rødovre Kommune har med handicappolitikken ”Lige muligheder i livet” en ambition om at være landets førende kommune på handicapområdet. Rødovre Jobcenter har således, også fremadrettet, stort fokus på, at borgere med handicap har lige muligheder på arbejdsmarkedet. Borgere med handicap er, på forskellig vis, at finde inden for alle ydelser i Jobcentret. 

Som opfølgning på Rødovre Kommunes Handicappolitik blev i 2018 foretaget en intern undersøgelse, der vedrørte medarbejdernes viden om handicapkompenserende ordninger og mulighed for konsulentbistand, og viste relativt store forskelle. Jobcentrets nøgleperson på handicapområdet har derfor også haft en central rolle i formidling af viden og god praksis. En tilfredshedsundersøgelse blandt borgere, der i 2018 havde modtaget handicapkompenserende ydelser fra Jobcentret, viste tilfredshed med den generelle sagsbehandling, men mindre tilfredshed med ventetid på hjælpemidler. Jobcentret bestræber sig på at iværksætte en hurtigere udredning af behovet, men har sjældent indflydelse på leverancen. Det er oftest muligt at finde egnet job til fysisk handicappede, når den rette kompensation er etableret. 

På ungeområdet er det tværfaglige samarbejde optimeret betydeligt. F.eks. ift. Børne- og Skoleområdet, hvor der foretages løbende overdragelsesmøder i fast kadence. Der er etableret en koordineret sammenhængende ungeindsats i Rødovre, der også omfatter vejledning og indsatser til unge, med handicap, og deres forældre. En bred indsatsvifte sikrer, at unge, med handicap, får den hjælp og støtte, som de har behov for.

Det er langt overvejende borgere med psykiske handicap, som har længerevarende forløb i Jobcentret. Det omhandler borgere med autismespektrumforstyrrelser, lettere eller svær mental retardering, skizofreni samt øvrige psykiatriske lidelser, der ofte sammen med uhensigtsmæssige sociale relationer og evt. adfærd gør, at flere myndigheder og samarbejdsparter er involveret. Jobcentret møder oftest disse borgere i den tidlige ungdom. Det kan være vanskeligt at fastholde uddannelsesforløb og job for disse borgere, da rummeligheden hos virksomhederne oftest ikke rækker. 

Borgere med psykisk sårbarhed, som angst, stress og depression m.m., møder Jobcentret også hos borgere, der har haft en lang karriere på arbejdsmarkedet. Psykiske handicaps eller lidelser optræder i forskellig grad hos ca. 50 pct. af alle borgere med langvarige forløb i Jobcentret. 

Det er strategien fortsat at udvikle den rette faglige indsats på dette område. Dels gennem kvalificering af samarbejdet med behandlingstilbud i sundhedsområdet, og dels gennem ansættelse af medarbejdere, der har særlige kompetencer på området. Ligeledes vil det ske gennem involvering i metodeudvikling og særligt tilrettelagte projekter, som tilsammen kan få flest muligt i ordinær uddannelse eller i job – dog oftest på særlige vilkår gennem fleksjobordningen. Der er her tale om borgere, som Jobcentret til en vis grad må forvente at have et livsvarigt kendskab til. Strategien er, i så høj grad som muligt, at understøtte borgeren dagligt/kontinuerligt i fastholdelse af job eller uddannelse på så ordinære vilkår, som muligt. Disse borgere tildeles ofte specialfaglig mentor.

Konkrete aktiviteter:

• Jobcentret udmønter i samarbejde med Social- og Borgerserviceafdelingen Handleplan for psykisk sårbare – herunder ’Én indgang’, hurtig iværksættelse af den rette indsats, samt en fælles uddannelse af medarbejdere i samtaleteknikken ’Åben Dialog’ m.m
• Samarbejdet med sundhedssektoren, om den enkelte borgers behandling og udslusning, er blevet bedre, særligt med Psykiatrisk Center Glostrup og Distriktspsykiatrien, men skal dog kvalificeres løbende.
• Samarbejdet med private leverandører, der tilbyder specialfagligt funderede tilbud til borgere, og som har evidensbaserede metoder og kan dokumentere resultater, skal fortsat løbende udvikles.
• Der ansættes medarbejdere i sagsbehandlingsstillinger og projekttilbud, der har faglig indsigt i psykiske handicaps eller lidelser.
• Jobcenteret udvikler fortsat egne tilbud, der kan understøtte sundhedsfaglig behandling i hverdagen. Pt. Projekt Springet og skånsom produktion samt øvrige mestringstilbud for unge.
• Jobcentret indgår i metodeudviklingsprojekter, med evidensbaseret grundlag for resultater, i samarbejde med forskningsinstitutioner og private fonde. Pt. IPS-metoden (Individuelt Planlagt Job med Støtte) på ungeområdet. I 2021 sker det på voksenområdet, hvor borgere vil være i ordinære uddannelsesforløb eller job med særlig støtte fra sagsbehandler og mentor, sideløbende med egentlige behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.
• I samarbejde med Sundhedscenteret tilbydes forløb til borgere med stress, angst og lettere depression, der giver borgeren egne redskaber med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der samarbejdes yderligere med virksomheder, hvor medarbejdere kan tilbydes gradvist tilbagevenden til arbejdspladsen.
• Nøglepersonfunktionen for handicapområdet er styrket og skal fortsat udvikles, dels med henblik på Jobcentrets egne kompetencer og dels på effektivisering af samarbejdet om hurtigere udredning og hurtigere hjælpemidler til rådighed.
• Samarbejdet med virksomheder omhandler dels ordinær ansættelse af borgere med handicap, men oftest i fleksjob. Dette samarbejde skal løbende udvides, og særlig information om handicapkompenserende ydelser skal intensiveres. Dette bl.a. i forbindelse med den landsdækkende kampagne for flere jobs til handicappede årligt i uge 49.

Strategi

Det er Jobcentrets kerneopgave at medvirke til et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne har den nødvendige og kompetente arbejdskraft til rådighed. Jobcentret sikrer, at ledige står til rådighed for ledige jobs, og har samtidig fokus på, at lediges kompetencer så vidt muligt matcher virksomhedernes behov.

Jobcentret følger konstant udviklingen på arbejdsmarkedet. Dels gennem egen virksomhedskontakt lokalt og regionalt. Ligeledes gennem analyser, i samarbejde med det Regionale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedskontoret, der udarbejdes på baggrund af virksomhedernes indmeldinger. 

Jobcentrets aktive jobformidling målrettes brancher med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Der er opmærksomhed på evt. paradoksområder, hvor der er ledige med de rette kompetencer på mangelområder. Den aktuelle udvikling, på arbejdsmarkedet, giver anledning til særlig opmærksomhed på ændrede behov for arbejdskraft.

Aktuelt færre ledige jobs giver anledning til en øget virksomhedskontakt og flere samarbejdsflader mellem Jobcentret og virksomhederne. Både for at få flest af de nye ledige tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, men også for at modvirke langtidsledigheden, som alt andet lige har en voksende tendens. Ligeledes skal den øgede virksomhedskontakt fortsat bevare et rummeligt arbejdsmarked for de ledige, der har brug for en ekstra chance, og særligt med fokus på job på færre ordinære timer og som fleksjob.

De samarbejdende jobcentre er afgørende for, at virksomhederne i høj grad oplever, at beskæftigelsesindsatsen er effektiv og attraktiv at samarbejde med i rekrutteringsopgaven. Jobcentret har samarbejde med virksomheder i hele regionen. Desuden indgår Jobcentret i formelle, tværkommunale og landsdækkende samarbejdsrelationer med øvrige jobcentre, om formidling af arbejdskraft til ledige jobs på tværs af kommunegrænser. Virksomhedskonsulenter indgår også i mere uformelle samarbejdsrelationer om jobformidling særligt på Vestegnen. 

Konkrete aktiviteter:

• Rødovre Jobcenters Virksomhedsservice skal fortsat arbejde på at være den foretrukne samarbejdspartner, når virksomhederne mangler arbejdskraft. Der skal i den kommende periode være et særligt fokus på, at alle lokale virksomheder har fuldt kendskab til Jobcentrets rekrutteringsservice, og at de har en oplevelse af et smidigt og effektivt samarbejde. Nye virksomheder i kommunen mødes med et velkomstbesøg i samarbejde med Teknisk Forvaltning.
• Beskæftigelsesområdet indgår i et øget samarbejde med Rødovre Kommunes Erhvervsråd, med henblik på koordinering af den virksomhedsrettede indsats og flere ledige i job.
• Den opsøgende virksomhedskontakt skal målrettes de brancher, hvor der mangler arbejdskraft eller er gode beskæftigelsesmuligheder. Indsatsen målrettes ligeledes de brancher, hvor ledige i Rødovre har deres kompetencer og erhvervserfaring. Muligheden for kompetencegivende opkvalificering af ledige der tilbydes ordinær ansættelse, bliver finansieret af Jobcentret, og skal tydeliggøres yderligere i det opsøgende arbejde og i den ordinære rekruttering.  
• Jobcentret vil iværksætte yderligere samarbejde med A-kasserne om direkte jobformidling til deres medlemmer. Herunder til brancherettede lokale jobevents, hvor virksomheder og lediges mødes om konkrete jobmuligheder. A-kasseforsøget, hvor udvalgte A-kasser overtager kontaktforløbet med ledige de første tre måneder, forventes at bidrage til hurtig jobformidling – bl.a. ved indsats i lediges opsigelsesperiode.
• Der skal være yderligere fokus på at indgå egentlige partnerskaber med de virksomheder, som ønsker et mere systematisk samarbejde, der ud over rekruttering af arbejdskraft også omhandler hjælp til fastholdelse sygemeldte medarbejdere, evt. opkvalificering af medarbejdere mv. Ligeledes for virksomheder, som ønsker et bredere samarbejde om det rummelige arbejdsmarked.
• Der implementeres flere digitale redskaber i samarbejdet mellem Jobcentret og virksomhederne. De digitale løsninger letter de administrative arbejdsgange i samarbejdet, men effektiviserer også Jobcentrets muligheder for straks at udsøge de ledige med de rette kompetencer til den rette virksomhed. Derved sikres det rette match så vidt muligt.  
• Jobcentrets elektroniske nyhedsbrev, der i dag modtages af ca. 650 virksomheder, relanceres og udsendelsesfrekvensen øges. Herunder med særlig opfordring til at samarbejde om de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer – f.eks.  omkring manglen på lære- og praktikpladser og de aktuelle støttemuligheder. 

Strategi

Ungeindsatsen er fortsat højt prioriteret i Rødovre Kommune. Målet er, at alle unge under 30 år har gennemført uddannelse, er i uddannelse eller i job.

Efter 9. klasse (2020) søgte 82 pct. af eleverne, bosiddende i Rødovre, i gymnasiet, mens 12 pct. søgte erhvervsuddannelse. Det er målet at øge andelen af unge, der begynder og gennemfører en erhvervsuddannelse.

De unge, som forvaltningen møder gennem foranstaltninger og som er offentligt forsørgede, har stort set alle betydelige helbredsmæssige eller sociale vanskeligheder eller handicap i et omfang, der er årsag til at de ikke er i uddannelse eller job. At hjælpe disse unge, beror på et koordineret samarbejde mellem myndigheder og behandlingstilbud, der er individuelt tilrettelagt for den enkelte. Unge uddannelsesparate, uden særlige udfordringer, er få, og de mødes med uddannelsespålæg, ordinære job eller nyttejob.

Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- og Sundhedsforvaltningen har i samarbejde implementeret Lov om kommunal ungeindsats. Der er en klar ansvarsfordeling, og der er opbygget en samarbejdsstruktur mellem Skoleafdelingen og Ungeenheden i Jobcentret. Dette sikrer, at unge, der ikke går den lige vej i uddannelse eller som frafalder, omfattes af en uddannelsesplan, der udarbejdes i et samarbejde med unge og forældre, og, som efter behov, indeholder uddannelsesunderstøttende aktiviteter evt. sideløbende med sundhedsfaglig og social behandling. Der er ligeledes etableret faste samarbejdsstrukturer mellem ungeenheden i Jobcentret og øvrige myndighedsområder i forvaltningen, der sikrer en enstrenget koordineret indsats i samarbejdet med unge.

Der er, som en del af implementeringen, gennemført en ”sammen med borgeren proces”. Her har unge, og deres forældre, givet deres hidtidige erfaringer i samarbejdet med kommune og uddannelsesinstitutioner, der er ledetråde for det kommende samarbejde.

Der er etableret en FGU-uddannelsesinstitution på Vestegnen, der understøttes af et fælleskommunalt samarbejde. Det er målet, at FGU i højere grad kan være et relevant tilbud for unge med socialpædagogiske behov og helbredsmæssige udfordringer, og således rumme et højere antal elever.

Konkrete aktiviteter:

• Kendskabet til formål og konkrete aktiviteter i den koordinerede ungeindsats, samt til de aktiviteter, der er for unge i kommunen, udbredes yderligere til alle afdelinger og institutioner. Således vil der være større forudsætninger for at arbejde med fælles mål og større fælles kendskab til de enkeltes ressourcer og aktiviteter. Dette sker bl.a. på fælles cafémøder for alle afdelinger, institutioner og klubber i kommunen.
• Der sker fortsat en faglig metodeudvikling, med henblik på større indsigt i de redskaber, der er de rette til at hjælpe unge med psykiske og/eller sociale udfordringer eller handicap. Det sker bl.a. gennem et flerårigt forsøgsprojekt med IPS-metoden, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Novo Nordisk Fonden, hvor unge udsluses til job eller uddannelse sideløbende med behandling og med særligt støtte. 
• Der sker en fortsat udvikling i medarbejderressourcen der, udover vejledningsfaglige metoder og grundigt kendskab til uddannelsessystemet, også besidder faglige indsigter i samarbejdet med borgere med handicap, og som er psykisk sårbare.
• Der er en bred tilbudsvifte i kommunens eget regi, som løbende justeres efter det aktuelle behov. Disse tilbud udvikler samarbejdet med behandlingstilbud mv., så deltagelse kan ske koordineret og sideløbende.
• Samarbejdet med de enkelte uddannelsesinstitutioner er fortsat under forbedring, dels med henblik på forebyggelse af frafald, og dels i forhold til etablering af de nødvendige socialpædagogiske redskaber på uddannelsesinstitutionen, når unge med dette behov begynder uddannelse.
• For unge med særlige vanskeligheder, der påbegynder ordinær uddannelse, og hvor Jobcentret er bekymret for frafald, etableres en ny mentor/uddannelsesguide, hvor en fast kontaktperson følger den unge og understøtter både dagligdag og uddannelsesforløb. 
• I samarbejde med FGU Vestegnen iværksætter Jobcentrets Ungeenhed et udviklingsforløb, der understøtter skolen i at etablere undervisning og benytte socialpædagogiske redskaber, der gør det muligt i højere grad at rumme de elever, der har brug for mere fleksible rammer og særlige hensyn. Dette forløb skal øge antallet af elever fra Rødovre, der tilmeldes FGU.

Strategi

Omkring 560 voksne borgere, der er tilknyttet Jobcentret, har meget langvarige forløb som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller i ressourceforløb. Det er borgere med en historisk lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Oftest uden uddannelse og med markante helbredsmæssige og/eller sociale udfordringer. Det samlede antal er faldet støt, siden Reformen af førtidspension og fleksjob i 2014, med i alt 175 borgere.

Jobcentret har løbende iværksat initiativer for at øge kvaliteten yderligere i indsatsen for denne målgruppe. Dels gennem metodeudvikling i den aktive indsats, og dels gennem tværfaglig koordinering af sagsbehandlingen mellem øvrige myndigheder og tilbud i bl.a. sundhedssektoren. Social og Sundhedsforvaltningens tiltag ”Sammen med Borgeren” og indsatsen for øget relationel kapacitet i forvaltningens afdelinger, har særligt betydet et styrket formelt og uformelt samarbejde mellem afdelinger og sagsbehandlere om den enkelte borger. Forvaltningen udvikler fortsat samarbejdet og metodeudviklingen de kommende år. Umiddelbart implementeres den nye Helhedsplan for psykisk sårbare. 

Antallet af borgere i ressourceforløb har været stigende over en årrække, mens antallet af aktivitetsparate er faldet yderligere. Det er lovgivningens hensigt, at når beskæftigelseslovgivningens traditionelle handlemuligheder er udtømte, skal den samlede og koordinerede indsats ske i et ressourceforløb. Dette indstilles af rehabiliteringsteamet, hvor bl.a. regionens sundhedskoordinator deltager. Ligeledes er mulighed for at indstille til en grundlæggende udredning af borgeren i klinisk funktion. Et ressourceforløb skal omfatte en indsatsplan, der peger på realistiske muligheder for at øge arbejdsevnen, og som er målrettet selvforsørgelse - dog oftest på særlige vilkår i et fleksjob.

Der er efterhånden også en voksende andel af borgerne, der har været i meget langvarige ressourceforløb, hvor udsigten til en plads på arbejdsmarkedet ikke længere er realistisk. Det er borgere, typisk oppe i årene, der på grund af deres helbredsmæssige og sociale vilkår, ikke gennemfører udrednings- og behandlingsforløb eller tilbud om afklaring af arbejdsevnen. Det er ikke muligt at pege på realistiske indsatser i indsatsplanen, der fører dem nærmere arbejdsmarkedet.

Den samlede strategi omfatter tre indsatsområder for aktivitetsparate borgere og borgere i ressourceforløb:

1. En forebyggende indsats bestående af tidlig og kontinuerlig indsats blandt aktivitetsparate, hvor målet er, at det samlede antal af aktivitetsparate borgere fortsat nedbringes.
2. Indførelse af nye metoder og øget koordinerende sagsbehandling mellem myndigheder og aktører, hvor målet er at forbedre progressionen i beskæftigelsesindsatsen og ressourceforløbene. Således at varigheden af ressourceforløb kan nedbringes, og flere kan bevilges fleksjob. 
3. En indsats for at afslutte de meget langvarige og resultatløse ressourceforløb.

Konkrete aktiviteter:

1. Den forebyggende indsats

• Borgere, der er truet af langtidsledighed, og som vurderes også at have helbredsmæssige og/eller sociale udfordringer, indbydes til samtaler, der inddrager deres samlede livssituation. Der inviteres til udarbejdelse af en samlet plan for en tværfaglig indsats sammen med borgeren, hvor øvrige myndigheder eller behandlingstilbud inddrages.
• Der etableres en egentlig visitationsenhed i Jobcentret, der søger at afdække borgerens ønsker og behov, ud over beskæftigelsesindsatsen, allerede ved første samtale.
• Den samlede plan følger borgeren ved skift af ydelse og sagsbehandler. Dette sker ved overdragelse på et møde, hvor også borgeren og evt. virksomhedskonsulent deltager.
• Der iværksættes generelt en hurtig aktiveringsindsats, der så vidt muligt er virksomhedsrettet, og som tager højde for evt. sideløbende behandlingsforløb.
• Der foranstaltes aktiveringsforløb, der så vidt muligt indeholder kompetencegivende opkvalificeringsforløb eller brancherettet erfaring gennem virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikker søges generelt etableret i virksomheder, der har mulighed for at tilbyde ansættelse -  i færre timer om nødvendigt.

2. Nye metoder og koordinerende sagsbehandling.

• I Jobcentret implementeres et redskab til elektronisk progressionsmåling i borgerens sag. Således at borger og sagsbehandler, ud fra evidensbaserede udarbejdede parametre, sammen kan bestemme de personlige handlekompetencer og indsatser, som er vigtigst for at opnå selvforsørgelse. Dette redskab skal fastholde det fælles fokus og borgerens inddragelse, og give redskaber til at prioritere indholdet i samtalerne.
• Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejder og implementerer et redskab til én samlet plan for borgerens sagsbehandling, såfremt sagen berører flere afdelinger i forvaltningen og borgeren ønsker det. Der arbejdes mod at kunne tildele én kordinerende sagsbehandler, som borgeren selv udpeger, og som varetager de berørte myndighedsområder. Den fulde implementering afventer ny lovgivning, som er under forberedelse.
• Jobcentret vil gennemføre en sagsgennemgang af ressourceforløb med varighed over fire år. Gennemgangen skal belyse, hvorvidt der i den generelle sagsbehandling kan peges på muligheder for at øge progressionen i sagsforløbene i forbindelse med samtaler og aktivitetstilbud.   
• Et IPS forsøgsprojekt (Individuelt Planlagt Job med Støtte), som er målrettet aktivitetsparate voksne mænd, er under forberedelse i samarbejde med en privat fond. Projektet skal afdække, om metoden kan bringe mænd med psykiatriske problemstillinger i ordinært job eller uddannelse, sideløbende med psykiatrisk behandling.
• Indsatsen øges for at skaffe flere rummelige fleksjobs, på private og offentlige arbejdspladser.

3. Afslutning af langvarige sager på ressourceforløb

• Jobcentret vil gennem en intern undersøgelse, sagsgennemgang, udpege de sager i langvarige ressourceforløb, hvor udsigten til arbejdsmarkedstilknytning på få timer ugentligt ikke vurderes realistisk.  Ligeledes forløb hvor der, på grund af borgerens sociale og helbredsmæssige omstændigheder, ikke kan peges på realistiske indsatser for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.
• Sagsgennemgangen vil, sammen med forvaltningens vurdering af handlemuligheder, medføre forslag til investeringstiltag, eller øvrige prioriteringer af ressourcer, for langvarige ressourceforløbssager uden udsigt til arbejdsmarkedstilknytning.