Ældrecenter søger social- og sundhedshjælpere til aftenvagt

Om jobbet

Ældrecentret Broparken søger social- og sundhedshjælpere til vores aftenvagt i plejeafdelingerne og ældreboligerne. Foruden dig er der to andre aftenvagter, og vi løser naturligvis husets opgaver i fællesskab.

Din profil

Du har gode faglige kvalifikationer, er god til samarbejde og har blandt andet personlige kompetencer som stabilitet og fleksibilitet. Det er vigtigt, du er interesseret i at arbejde med gamle mennesker og at du har flair for teamarbejde. Hele din tilgang til arbejdet er anerkendende, og du udnytter forskelligheden positivt i samarbejdet med både beboere og kolleger. Du har et positivt livssyn, mindst to års erfaring, er god til at dokumentere og har gode danskkundskaber.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder

  • en god introduktion
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur
  • en afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • udfordringer på det faglige og personlige plan
  • gode kollegaer med synlige værdier.

Ældrecentret Broparken er et moderne og tidssvarende hus, hvor vi har et stort engagement til at skabe gode rammer for beboerne. Huset er delt op i otte afdelinger med mellem otte og 12 beboere på hver afdeling. Derudover har vi tilknyttet 20 ældreboliger, som visiteres til ydelser leveret af ældrecentret.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Lydeking 36 37 79 74 eller afdelingsleder Heidi Wærum Alsø 36 37 79 20.

Arbejdssted: Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge 2.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. januar 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler i uge 5, 2019.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701566
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Deltid
Ansøgningsfrist
21-01-2019
Oprettet
13-12-2018
Arbejdssted: Ældrecentret Broparken afdeling B1 og B2