Børnehaveklasseleder til Hendriksholm Skole

Om jobbet

Da en af vores børnehaveklasseledere har søgt nye udfordringer, søger vi en ny engageret børnehaveklasseleder fra 1. marts 2019.

På 0. årgang har vi 3 klasser, hvor der i alle undervisningstimer er to voksne. Personalet arbejder i et årgangsteam bestående af børnehaveklasseledere, skolepædagoger og lærere. Samarbejdet er koncentreret om et fælles børnesyn, fælles rammer og metoder.

Din profil

Vi ser gerne, at du har solid erfaring med at arbejde med børn.

Vi forventer, at du er god til klasseledelse, at du er engageret, god til at samarbejde og frem for alt, at du arbejder på at skabe et inkluderende og anerkendende læringsfællesskab for alle børn.

Derfor skal du vælge os

Hendriksholm Skole er en skole i vækst og udvikling. Der vil i de kommende år være en stigning i elevtallet, da der skal etableres mange nye boliger i distriktet. Børnene holder til i dejlige nyrenoverede lokaler, hvor der også er tilknyttede grupperum.

 Vi vægter børnenes trivsel meget højt. Vi arbejder derfor til stadighed på at finde nye tilgange og metoder, der kan udvikle børnenes trivsel, så deres læring kan blive så optimal som muligt.
På skolen er der et sundt arbejdsmiljø, hvor den sociale kapital er høj, og hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.

Skolen baserer sig på tillid på alle niveauer, og således har vi en lokal aftale med fleksibel tilstedeværelsestid.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder af indskolingen Katja Kjærulf eller skoleleder Lars Kristensen på tlf. 36 37 84 84.

Arbejdssted: Hendriksholm Skole, Hendriksholms Boulevard 20.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 24. januar 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler 29. januar 2019.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701584
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
24-01-2019
Oprettet
21-12-2018
Arbejdssted: Hendriksholm Skole