Familiebehandler til Udviklingscenter Skiftesporet!

Om jobbet

Vi søger en erfaren familiebehandler på fuld tid som kan starte den 1. august 2019, da en af vores dygtige familiebehandlere går på efterløn. Du skal have en socialfaglig grunduddannelse suppleret med en godkendt familieterapeutisk efteruddannelse inden for det systemisk, narrative felt.

Din profil

Da du er tovholder i ca. 13 sager skal du kunne navigere udadtil i samarbejde med rådgivere, PPR-psykologer, børne- og ungdomspsykiatrien og familiens netværk. Vi forventer at du har en solid praksiserfaring med familiearbejde i bagagen, for at kunne matche det faglige niveau i teamet, og for at kunne deale med familier med meget komplekse problemstillinger. Internt skal du kunne samarbejde på lige fod med pædagoger og lærere, da tværfagligheden er en bærende del af husets ånd.

Ud over dette søger vi en person med humor og som er nysgerrig både fagligt og personligt, samt en som er refleksiv og eklektrisk orienteret og har fokus på samskabelse.

Derfor skal du vælge os

Udviklingscenter Skiftesporet er Rødovre Kommunes skole- dagbehandlings- og familietilbud til 48 børn og unge i alderen 6 til 16 år med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Vi er en institution med mere end 20 års erfaring i at skabe fortsat udvikling. Vores formål er at arbejde på, at børn og unge igen kan vende tilbage til folkeskolen og rustes til en ungdomsuddannelse, samt at der oparbejdes resiliens, livskvalitet og livsduelighed i familierne.

Dit arbejde består i at være familiebehandler samt tovholder for ca. 13 af familierne internt og eksternt. Du skal i samarbejde med de øvrige medarbejdere, forældre, børn og unge, arbejde på i fællesskab at skabe trivsel samt personlig og faglig vækst. Vi arbejder kontinuerligt på at udvide vores palet af tilbud til familierne, for at få dem tættere ind som medejere af den udviklingsproces der skal til for at skabe varige forandringer. Du indgår i teams dels med lærere og pædagoger og dels i familieteamet med de tre øvrige familiebehandlere samt lederen, der er psykolog.

Vores arbejde med børnene og de unge hviler metodemæssigt på anerkendende relationsarbejde med en systemisk, narrativ tilgang. Vi har for et par år siden afsluttet en intern efteruddannelse i narrativt arbejde, og dette mindset præger arbejdet i huset.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder, David Stokkebro Andersen på 30 76 95 52 og gå ind på hjemmesiden: www.skiftesporet.skoleporten.dk

Arbejdssted: Udviklingscenter Skiftesporet, Rødovre Parkvej 403 B.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 3. juni 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701705
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
03-06-2019
Oprettet
10-05-2019
Arbejdssted: Udviklingscenter Skiftesporet