Fysioterapeut til rehabiliteringsindsats – barselsvikariat

Om jobbet

Er du fysioterapeut og vil du være med til at sikre høj kvalitet i rehabiliteringsindsatsen i Rødovre Kommune?

Vi søger en barselsvikar for vores forløbskoordinerende fysioterapeut 37 timer ugentligt, i Det Rehabiliterende Team som er en tværfaglig specialgruppe i hjemmeplejen i Rødovre Kommune.
Det Rehabiliterende Team samarbejder med borgeren om den rehabiliterende indsats efter Servicelovens §83a.

Gruppen er dynamisk og tværfaglig. Udover SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter er der tre forløbskoordinatorer med henholdsvis ergoterapeutisk, sygeplejefaglig og fysioterapeutisk baggrund plus en gruppeleder med sygeplejefaglig baggrund.

Du skal ud fra borgerens ønsker og mål skitsere forløbet for borgeren/de udførende kolleger og evaluere forløbet.

Det er også vigtigt, du kan undervise og supervisere kollegerne og evt. træde til i deres sted.

Som forløbskoordinerende fysioterapeut skal du samarbejde og koordinere internt i gruppen og med andre samarbejdspartnere. Det er b.la. visitationen, andre hjemmeplejegrupper, hjemmesygeplejen, midlertidige døgnpladser og genoptræningen.

Du skal også dokumentere.

Stillingen er selvtilrettelæggende i samråd med de to andre forløbskoordinatorer.
Arbejdstiden ligger mest i tidsrummet 7:30-15:30 på hverdage. 

Din profil

Vi forventer at du:

  • er uddannet fysioterapeut, er nysgerrig, har gå på mod og kan arbejde selvstændigt
  • har kørekort
  • kan holde hovedet koldt i en til tider travl og kompleks hverdag
  • er faglig kompetent, tager ansvar og har gode samarbejdsevner
  • har gode IT kompetencer og gode kommunikative evner, både i skrift og tale
  • har lyst til at undervise i gruppen.

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til FS111 og Cura, samt serviceloven § 83 og § 83a.

Derfor skal du vælge os

Fordi du her kan medvirke til at løfte menneskers funktionsniveau og livskvalitet.

Vi er en gruppe i fortsat udvikling, som du kan medvirke til.

Gruppen arbejder ud fra en anerkendende og rummelig tilgang i vores samarbejde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere og værdsætter åbenhed og respektfuld dialog.

Vi har et konstruktivt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere i organisationen, for at sikre kontinuitet og helhed for borgeren i det rehabiliterende forløb.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Jeanett Povlsen tlf.: 51 52 88 49

Arbejdssted: Hjemmeplejen, Egegårdsvej 39.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 24. marts 2019. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler 27. marts 2019.

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.


Sags-Id
175.0000004701647
Antal stillinger
1
Jobtype
Fastansættelse
Arbejdstid
Fuldtid
Ansøgningsfrist
24-03-2019
Oprettet
12-03-2019
Arbejdssted: Hjemmeplejen gruppe 11